Den 4. Juni blev følgende vedtaget

§1 handler om de racer der er forbudte, og byder på lidt forskelligt lovmismask.

§1 Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 finder tillige anvendelse for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.

Besynderlig lovgivning, da det er meget omstændigt at, hvis ikke umuligt, at påpege hvilke racer der er i en hund uden stamtavle. Man kan ikke tage en DNA test, og så se hvilke racer der udgør hunden. Man skal DNA teste specifikt på racen, og da der er 800 racer, så er det omstændigt. Når nu det tager mere end en måned at få en DNA test på en formodet morder, hvordan ser det så ikke ud med en hund man finder på gaden? Eksperter udtaler, at det er stort set umuligt, og hundeinternater siger, at de kun er 100% sikre på racen på 1% af de hunde de tager ind.

§ 1 b. Hunde, der holdes eller indføres i strid med § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.

Stk. 2. Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.

Stk. 3. Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 2, træffer politiet foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.

Stk. 4. Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af § 1 a, anses hunden for at være holdt i strid med § 1 a.

Det betyder mere eller mindre, at hvis du ikke har en stamtavle, på din hund, på din person når du lufter den, så er den i fare for at blive aflivet.
Men det bliver meget bedre. Det er DIG der skal bevise, at din hund IKKE indeholder nogen af de forbudte racer, ikke politiet. Det hedder omvendt bevisførelse, og noget der er enormt undergravende for et hvert retssamfund. Hvis det ikke er den anklagendes opgave, at bevise skylden, men den forsvarende at bevise sin udskyld, så bliver det hele pludselig lidt lempfældigt.

Så som ejer af en blandingshund, kan du nu blive udsat for, at blive passet op af politiet på gaden, som skal tage stilling til, om din hund indeholder noget af de 13 forbudte racer. Skønner de, at den gør det, så kan de tage hunden med sig, og så har du en periode, som iøvrigt er uvis, til at bevise at hunden IKKE indeholder "noget af det forbudte". En velopdraget hund, som aldrig hr gjort noget som helst, er nu i fare, for at blive interneret og "gasset".

§ 6, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Overdrages hunden til en anden besidder, gælder et pålæg efter stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3 eller en afgørelse om aflivning efter stk. 2, nr. 4, eller stk. 4 eller 5 umiddelbart over for den nye besidder.«

Det betyder, som jeg læser det, at hvis du har en hund uden stamtavle, blandingsrace eller ej, så kan det blive meget svært at overdrage den hund til en anden ejer. F.eks. hvis man bliver syg, skal flytte et sted hen hvor man ikke må have hund, eller hvad der nu kan være af årsager til at man må give afkald på sin hund, så kan det vise sig at være forbudt, hvis man ikke selv kan bevise, at den hund ikke indeholder noget af de tretten forbudte racer.
Det er på INGEN måder med til at afhjælpe det sociale problem, som er det reele problem, omkring problematikken med muskelhunde. Dårligere ejere, kan ikke lovligt overdrage deres hunde til andre. Det vil sige de hunde er dømt til døden, eller skulle leve med en ejer der vanrøgter dem.

Stk. 4. Personer, som den 17. marts 2010 besidder hunde omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, i lov om hunde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, eller krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, kan fortsat besidde disse. Sådanne hunde må dog ikke overdrages. På gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, skal hundene føres i bånd og være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv. Kravet om, at hundene skal føres i bånd, gælder ikke i skove, hvor ejeren har givet tilladelse til, at hunde kan færdes uden bånd. Båndet skal være en fast line med en maksimal længde på 2 m.

Jeg har personligt intet problem med, at man vælger at gøre det til et krav, at hunde bliver ført i snor. Jeg fatter bare ikke, hvorfor det ikke skal omfatte ALLE hunde, og ikke kun de 13 forbudte racer, og så ja... dem man skønner rummer noget af "det forbudte".
Jeg forstår ikke kravet om mundkurv. Mundkurv vil kun signalere, at hunden er det farligere, og de hunde der har bidt, som vi har læst om, er hunde der ikke har været ifølge med deres ejere. Hunde som har været uden snor. Hunde som har løbet væk hjemmefra. Altså hunde som sikkert ikke vil have haft mundkurv på alligevel.

Stk. 6. Personer, der den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde omfattet af § 1 a, stk. 1, nr. 3-13, i lov om hunde som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, eller krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår, kan fortsætte denne virksomhed indtil den 30. juni 2015.

Så kennelejere skal have afrundet deres geschäft inden for fem år, og det selvom det nærmest fremgår af lovteksten, at de ikke må overdrage hunde.

Som jeg læser det, så er der mange uvisheder og mange skøn. Det eneste tiltag man har gjort, for at komme problem hunde til livs, er at man nu har givet myndighederne mulighed for at skønne, hvornår en hund er en blandingsrace som rummer noget fra forbudslisten. Meget bekymrende, når der ikke finder en sikker metode til at bevise hvilke racer en hund indeholder.
Samtidig så tager man ikke højde for, de utallige andre racer af hunde, som kan komme til landet og blive ligeså farlige.

Det er en værdiløs lov, som KUN straffer de gode hundeejere. De idioter som ikke forstår det ansvar der ligger i at opdrage en hund, vil stadig få sig en hund, som de kan gøre uligevægtig. Deres løsning mod Pitbull terrier i 1991 har vist sig ikke at holde vand, eller at virke, så hvad i alverden for dem til at tro, at denne rettelse af den 19 år gamle lov, kommer til at hjælpe noget som helst idag.

Loven er makværk. Fuldstændigt. Og hvad endnu værre er, så ligner det noget politiet vil komme til at spilde en masse tid på, da der er så mange gråzone og skøn i den lovtekst. Og hvad hjælper det iøvrigt med love og strafferammer, hvis man ikke giver politiet resourcerne til at håndtere den slags opgaver.

Jeg forudser det her ender som knivloven. En fadæse, efter en masse uskyldige er blevet straffet uretfærdigt. Jammerligt

I 1991 fik Danmark et forbud mod Pitbull Terrier og Tosa. Den gang var der 1000 problem hunde i landet. 1000 hunde som var farlige. Idag anslår man det til at være 20000. Derfor advarer eksperter mod et forbud, da det giver anledning til at de samme mennesker stadig vil begå krumspring for at få muskelhunde / kamphunde.
Erfaringer fra udlandet viser også, at raceforbud ikke hjælper og Dansk Kennel Klub er også af den overbevisning, bl.a. pga af de udenlandske erfaringer, at et forbud vil være umuligt at håndhæve. Det vil være stort set umuligt, at vurdere en hunds raceforhold ud fra udseende alene.

Det er iøvrigt en af de problemer som er i forhold til dette lovforslag. Det vil blive hunde ejerens ansvar, at bevise at hans hund ikke tilhøre en af de ulovlige racer. Det er omvendt bevisførelse, og er et problem i ethvert retssamfund

Dette er bare endnu et forsøg på signalpolitik. Man vil vise at man er i stand til at handle, og i en periode vil der være en fornemmelse af at man har gjort noget godt. Men tid og historie har vist, at den slags ikke vare løst. Man bør iøvrigt også huske, at det ikke kun er kamphunde og muskelhunde der bider. Iøvrigt er American Staffordshire Terrier ikke længere en kamphund. Det er en muskelhund. Ikke siden 1936 er der blevet avlet Staffordshire Terrier til kamp. De er avlet til at være en familiehund. I debatten, og hellere ikke i lovforslaget, er der skelnet mellem muskelhunde og kamphunde. Iøvrigt betegnelser som ikke fungere.

Jeg har skrevet om emnet før, og her er min løsning til dette problem
Nej tak til et forbud

Jeg er som sådan enig med ham i, at man ikke skal stigmatisere Kurt Westergaard, at man ikke skal gøre ham til et offer. Ikke sætte fokus på ham. Lad ham sejle sin egen sø. Men jeg er som borger, og semivanvittig, nødt til at reagere, når Lars Løkke mere eller mindre siger, at der ikke er nogen grund til at leve i frygt.

Hvis der ikke er nogen grund til at leve i frygt, hvorfor er det så nødvendigt at dagligt foreslå ting som, at sidestille surf af terror hjemmeside med surf af børneporno, indføre datalogning og nu give kommunerne mulighed for at sætte videoovervågning op.

Man helmer åbenbart ikke før hver eneste dansker er prikket ind på et landkort. Førend at man med et enkelt klik ved hvor hver eneste dansker er, og hvad denne foretager sig. Mere og mere overvågning, selvom undersøgelser og erfaring viser, det ikke hjælper. Videobilleder er uden tvivl et godt bevismateriale, men videokamera har bare ikke den ønskede præventive effekt. Havde den det, så ville vi vel få færre bankrøverier, og færre voldsomme røverier af guldsmede. Det tal viser sig dog ikke at dale. Tværtimod.

Dag ud og dag ind, kommer de danske partier med den ene rablende ide efter den anden, og fandme om de vil lytte til de, som har forstand på emnet. Vi bliver tvangsfodret med indskrænkelse af vores borgerrettigheder. Og til hvilken nytte? Oh ja... Terror. Det er den vi skal passe på.

Så lad os lige runde af. Lars Løkke siger, at man ikke skal leve i frygt, alt i mens de kommer med forslag efter forslag, som skal sikre os mod den slags mennesker der har til sinde at dræbe hele Danmark. Hvis han vitterligt mente, at vi ikke skulle leve i frygt, hvorfor i alverden så overvåge samfundet i sådan en grad. Det virker i mine øjne selvmodsigende.

Og jeg syntes nu nok, at klimatopmødet har bevist, at de i Danmark man mest skal passe på, det er dem som er her til at passe på os. For man skal ikke sige eller gøre ret meget forkert, førend man er "administrativt tilbageholdt" i 12 timer under kummerlige forhold.

Så gider du lige revurdere det Lars Løkke?

Det er der ihvertfald en englænder der har måtte sande. At man lige skal tænke over hvad man giver udtryk for, inden man sender det i æteren. Paul Chambers, 26, måtte sannde, at en kommentar om at sprænge en lufthavn i luften på twitter ikke var det heldigste. Jeg, med fare for at blive varetægtsfængslet som en anden terrorist fra Greenpeace, her mandens twitter besked i sin fulde længde (det være sig 140 tegn).

You've got a week and a bit to get your shit together, otherwise I'm blowing the airport sky high!!

Vi lever nu et i samfund, hvor alt du putter ud i det offentlige rum ukritisk bliver gransket, vurderet og taget til efterretning. Nu vælger jeg at bruge ordet efterretning, fordi det det rimer så godt på efterregningstjeneste, som noget ala PET, CIA og diverse andre obskure organisationer. Tjenester som ikke gør sig så fandens godt i efterretninger, når somalier fra avedøre øksehugger en dør ned hos en af danmarks mest kendte og bedst beskyttede mænd, og når en nigerianer, på en terror observationsliste, kan sætte sig ombord på et fly med et eksplosivt skridt, uden bagage, overtøj eller returbillet.

Men skulle en enkelt frustreret englænder tage sig den ulejlighed, at skrive noget som kan tolkes som en intention om terror, så virker beredskabet. En bekymret borger havde taget kontakt til myndighederne, om denne "bombetrussel", og så blev alt sat i værks. Paul Chambers blev hent til afhøring, sigtet efter en terror paragraf, og alt hans elektronik beslaglagt.

Se, for mig virker det besynderligt, at man vælger at sætte så meget i værk, for at hive en mand ind, man aldrig har haft grund til at mistænke for noget som helst, fordi han i frustration skriver noget på sin Twitter profil. En vag trussel om at springe en unavngiven lufthavn i luften. En besked på 140 tegn fra en twitter profil, som er alt andet end anonym. På et socialt netværk, som bugner af spam, selvpromoverende fitness guru'er og yndige pornostjerner, der vælger han at give udtryk for, at han vil springe en lufthavn i luften. Ja, faktisk kun hvis de ikke "får deres lort samlet".

Jeg syntes da nok her er tale om en overreaktion. Man kunne have taget en sludder med manden. Vurderet ham lidt. Men at hive ham ind, beslaglægge han telefon og computer, samt sigte ham med en terror paragraf, det virker i mine øjne som ressource spild, især da det jo uden tvivl vil vise, at han ikke er en del af et verdensomspændende terrornetværk.

Så hvad har vi fået ud af den øgede overvågning? Intet. Dem der vil begå terror, gør det stadig. De som bliver stoppet, bliver stoppet med god gammeldags efterretningsarbejde. Ikke med abe datamining og offentlig stikkeri via sociale netværkstjenester.
Det her kan nemt blive en sovepude. Hvis man sidder tror at det er vejen frem til at bekæmpe terrorisme, så tager man grueligt fejl. Folk der har dedikeret deres liv til terrorens sag, er ikke så dumme, at de bare poster på facebook om hvilken hule i Afghanistan, næste terror anonymous møde er. Faktisk viser det sig, at meget af deres kommunikation nu foregår ganske gammeldags. Kodede beskeder på små lapper papir, som bliver overrakt fra person til person. Skulle de vælge at bruge elektroniske medier, så er det uhyre nemt at kryptere sin data.

Det er på tide, at vi som borger råber vagt i gevær. Alle de tiltag der er blevet til for at bekæmpe terror er stort set, ihvertfald i Danmark, kun blevet brugt til at bekæmpe danskere. Camilla Broe blev sendt til USA på baggrund af vores terror lovpakke. Greenpeace aktivister blev varetægtsfængslet på den baggrund også.
Det virker tåbeligt, at sætte et maskineri i gang, og hive en mand ind, som kom med et simpelt udbrud. Især når de ressourcer så tydeligt kunne bruges andre steder.

Det er i orden, at man tænker over hvad man siger. Det er ikke i orden, at slynge om sig med hypotetiske trusler. Men det fandme hellere ikke i orden, at skyde gråspurve med kanoner, og vælge at bruge sin logiske tankegang. Det er så hellere ikke i orden, at sigte en mand efter en terror paragraf, for noget han har skrevet på en social netværkstjeneste, som de pågældende myndigheder ikke har en døjt begreb om hvad er.

Men heldigvis har vi jo så kvinder. De dejlige bløde skabninger, med velmendende intentioner og herlige meninger. Lige så guddommelige kvinder er, ligeså kortsynet og fordomsfylde kan de også være. Ak ja, kvinder har sidegevinster ligesom vi mænd.

Når det er sagt, så er jeg jo så gammel, at nogle af mine favoritter var den afdæde Trine Michelsen og den halvpensioneret Kira Eggers. Kira har vi jo gudskelov stadig iblandt os.
Jeg finder hende smuk, og hun er en af de kvinder, som virkeligt har formået at ældes med en herlige ynde. Jo ældre hun blev, jo smukkere blev hun. I mine øjne. Men hvem gider at læse om mine mastubatoriske tendenser!
Grunden til at Kira bliver nævnt i dagt, er fordi Kira selv har en tendens til at blogge lidt, og den har bragt hende lidt på forsiden af Ekstra Bladet de sidste par uger. Først gav EB og Kira mig en skrækkelig forskrækkelse.

Kira Eggers bryst vansiret. Den slags bryder jeg mig overhovedet ikke om at læse. Jeg var angst, fortvivler, grådkvalt, neurotisk og rådvild.
Hvad betød det her? Betød det, at en af mine to kæreste minder, nu var væk for evigt. At en af de ting, som vil kunne give tusindevise af unge mænd i skyttegrave verdenen over, ro og overskud i en fortvivlet situation, nu var væk. Forsvundet ud i en håndvask med en omgang varm maragogype. Jeg sad i lang tid, og stirrede forvirret på det link, inden jeg turde klikke. For en ting er at vide, at en del af smukke Kiras karriere var brændt væk, men hvad nu hvis der var billeder, og vil det billede så brænde et af mine kæreste minder væk, tilgengæld for en af Tara Reids peperonier?

Jeg var dog nødt til at klikke. En ondskabsfuld stempelkande havde, som adskillige politikere har stemplet som en terrorhandling, spruttet kogende vand op på Kira (og min favorit) barm, og havde vansiret hendes ene vorte. Åh hvilken skræk og ængstelse der prægede de næste 2 minutter, hvor jeg nervøst fik læst mig frem til, at Kira kunne fortælle, at hendes pat var kommet sig 100%.

Sidestillet med miljøkatastrofer og massermord, så er det her altså den slags jeg helst ikke vil læse om. Verdenen er i forvejen præget af uhyrligheder nok. Der er ingen grund til, at smukke Kira Eggers nu også skal til at bære rundt på en. Gudskelov løste det sig, dog ikke tidsnok til, at Jørn Ege kunne trænge sig på, fra sit udenlands eksil.

Men det var ikke alt om Kira. Efter at have læst om og følt hendes smerte, gik der nogle dage, og så dukkede der nyt op fra Kira. Smukke Kira var ikke altid smuk..... inden i. Kira skider ikkke rosenblade, Da jeg læste det, så var den velkendte følelse af ængstelse der igen. Var her tale om, at Kira døjede med forstoppelse? Var det Roskildesyge? Influenza A? Hvad sker der? Suk... det drejede sig om noget så banalt som prutter. Men det skulle vise sig at være alt andet banalt.

Jeg havde engang en kæreste, som jeg havde været sammen med i måske fire måneder. Han troede, som de fleste andre mænd, at piger hverken laver nummer to eller prutter. Og hvis de laver nummer to, så dufter det af roser. Helt sikkert.

Resten af læsningen var noget om hvor angstprovokerende det var for Kira, at hun ikke bare kunne prutte når behovet var der. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, er forfærdeligt, at pigebarnet så også fik ondt i mavsen, gør mig helt ked.

Men der er to ting galt her. For det første skal Kira lade være med at finde sig sådan nogle tåbelige kærest er, som ikke kan tåle en prut. Skulle sådan en mand findes, der viser afsky ved en prut, så vil jeg postulere, at han er til et andet køn, end Kira's. At være i et forhold, hvor man skal gøre vold på sig selv, fordi man ikke tør slippe lidt naturgas fri, kan ikke være sundt for nogen. Men det drejer sig da om ens egen selvrespekt og velbehag, fremfor en at tage hensyn til en eller anden hysterisk skabshomos fine næse. Skal noget så naturligt som at lufte sine gasser koste et forhold, så lad det da koste et forhold. Og jeg mener ikke, at det bør være lige op i hovedet på vedkommende, men Kira kunne jo ikke engang få sig til at gå til side for at fise.

Men nok om det. Nok om hendes angstprovokerende tarm rytme. Hvad i alverdenen får en kvinde, som har gjort det til en profession at arbejde med nøgne kvinder til glæde for mænd, til at sige, at alle mænd tror, at kvinder ikke prutter. Det er da noget hysterisk fordomsfuldt prepubetært ævl. Stram dig op Kira. Jeg har ikke været vidne til noget så tåbeligt, siden Trine Michelsen sagde til Kent Nicolaisen, at hun så afgjort mente mænd havde fantasi nok til ikke at behøve porno når de onaner.
Selvfølgelig ved vi mænd, at kvinder prutter. Langt de fleste mænd vil nok syntes, det er utroligt befriende, at have en kæreste der ikke er så pis højtidlig med hvordan man tager sig ud, når man er i privaten. Tror nok de fleste mænd hellere vil, at man i hjemmet havde en ordning med, at det var okay at fise, end at begge parter skal gå med røde hoveder og opsvulmede maver, fordi ingen tør bryde prut pagten.

For helvede kvinder. Det er jo en naturlig ting. Det er helt almindeligt. Alle gør det. Nogen gør det mere end andre, og visse gør det til en dyd, at gøre det så klamt som muligt. Det er dog ikke alle, og vi er nogen der godt kan styre det, og slå en prut i fordragelighed. Jeg har selv ingen ideer om, at kvinder ikke prutter, men har dog undret mig over, men har dog haft et par kærester som jeg ikke mindes have hørt prutte. Faktisk har jeg virkeligt undret mig over, hvor stille de kan være med den slags.
Men lige for at opsummere.
Kære Kira. Vi mænd ved godt i kvinder prutter. Bare gør det.

Hvad jeg så tilgengæld har det lidt svært ved, er når en anden babe, i form af Anne Lindfjeld siger sådan noget pjat som det her.

Jeg gider simpelthen ikke høre eller lugte hans indre svampproblemer. Hvis den er gal med gassen, så må han lige smutte en tur på det lille hus. Det kan selvfølgelig smutte, og så kan det være meget sjovt, men en provokeret våd skid er simpelthen for latterlig.

Hvilket jeg kan forstå og respektere, men hvad så med det her....

Jeg prutter ikke specielt meget, jeg er mere til at bøvse. Det har jeg til gengæld specialiseret mig i, og det bliver jeg aldrig pinlig over.

Det er da altså nogen der vil mene, er ligeså ulækkert, søde lækre Anne. Nogen vil måske mene, at det der, er lidt hyklerisk

Det hører man temmeligt tit efterhånden syntes jeg. At folk sætter tvivl ved, om vi har ytringsfrihed i det her land, fordi man har haft en del sager omkring ytringsfrihed. Danmark har været igennem adskillige politiske stormvejre, mens vi, måske lidt forkert, har haft ytringsfriheden som orkanens øje.
Det hele sprang lidt i luften med første optryk af Mohammedtegningerne, hvilket jeg har været lidt inde på her. Danmark var i farezonen. Vi var de forhadte vantro. Vi var "terror truet". Alt sammen fordi NOGEN havde brug for at sige NOGET om Islam. Det er fint. Det skal være plads til.
Men var det nødvendigt at sige det igen, på samme måde, for så at puste til ilden? De folk som var rasende over hvordan regeringen håndterde Mohammedkrisen, og at JP mente at de tegninger skulle trykkes igen og igen, de var måske ikke helt så kritiske, da Thomas Ratchak skrev sin boger, Jæger i Krig.

Det var i manges øjne et godt slag for ytringsfriheden, og han var i sin gode ret til at skrive hvad han havde lyst til. Andre så lidt anderledes på det. At han satte folsk liv på spil. Oplyste for meget om operationelle teknikker. Fortalte om samarbejdspartnere, som helst ikke vil have været nævnt. Men i manges øjne, var han i sin gode ret, for vi har jo ytringsfrihed.

Knapt så mange mener, at Arek Onyzko er i sin fulde ret til at sige de ting han lige har sagt i sin bog. At han hader bøsser. At HA Rockere er seje. At danske mænd er slatne og vattede. Alt sammen sagt, efter han har fået en ny chance for at spille fodbold i Danmark. Efter at han fik en foragtelig svag dommer for at tæve sin kone. Nu er han blevet fyret fra FC Midtjylland, og er fuldstændig uforstående, "for har vi da ikke ytringsfrihed i Danmark".

Det er altså på tide, at vi stopper i det her land, og så lige sætter os ind i hvad fanden ytringsfrihed er. Især når folk er døde i demokratiet og ytringfrihedensnavn. Så er det sgu vores pligt, at forstå de spille regler der er.

Grundloven §77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:

Stk. 1 "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling."

Stk. 2. "Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."

Det er ret nemt at læse, at man kan ytre sig under ansvar, men uden censur. Censur er undetrykkelse af meninger, ikke af ytringer. Undertrykker man meninger, så undertrykker man naturligt også ytringer.
Men det står dig frit i det her land, at sige hvad du vil. Du skal bare sige det pænt, og inden for lovens rammer

Mohammed tegningerne var ytringer, som var på grænsen. De var fordomsfulde og diskrimerende, på samme fod som de faktisk også var sjove. Thomas Ratchak var også på tynd is. Ytringsfrihed er at udtrykke sin tanker og følelser. Det er altså ikke ensbetydende med, at man frit kan fortælle om hvad man har gjort, og hvad andre har gjort. Det skal hellere ikke gøres sådan, at det er skaber fare for andre.
Skulle en socialarbejder beslutte sig for at skrive en bog, så vil man antage, at personen stadig vil overholde sin tavshedspligt. Skulle man ikke mene det samme om en, som var blevet sikkerhedsgodkendt til at arbejde i forsvarets ypperste tjeneste? Thomas Ratchacks bog kom ikke til at handle så meget om ytringsfrihed, selvom nogen, fortrinsvis oppositionen, mente det. Det blev en politisk duel, omkring det danske engagement i Afghanistan og Irak. Min personlige holdning til Jæger I krig, er at den nok ikke skulle være blevet udgivet, men at mange mennesker bør være så voksne, og erkende at de fejlede.

Nu er det så Arek der mener, at han har ret til at sige hvad han vil. At bøsser er klamme. Arek har ret til at mene hvad han vil omkring bøsser inde i sit hovede. Men når han agere på det, så skal han holde sig inden for lovens rammer. Der er forskel på at sige, "fucking klamme aids befængte pis bøsser. Hader dem. Kan ikke være i fucking nærheden af dem og deres klamme knepperi" og så "Jeg er ikke bekvem ved homoseksualitet". Man siger stort set det samme. Det sidste er par sagt pænt. For god ordens skyld, inden jeg bliver politianmeldt af lokale socialdemokrater, så var det sidst skrevende ikke et udtryk for min personlige holdning, men for at illustrere et eksempel.

Ytringsfrihed indbefatter, at man kan ytre sig uden at skabe en trussel for andre, og at man kan gøre det uden at diskriminere. Hvis man har svært ved at finde ud af det, så tænk over på hvilken måde du helst selv vil have dine personlige negative sider udstillet. Som en svinsk svada, eller konstruktivt og høflgt.

Men billedet er altså lidt forplumret. Selv på mit 40 tommer LCD tv med Zaptor diital. Jeg kan altså ikke altid genkende hverdagen fra hvad de her alt opofrende mænd gør. F.eks. sad jeg i torsdags og hørte på en betjent forklare om, hvor glade de er for, at folk ringer ind og fortæller om, når deres medborger træder ved siden af. Oh så glad denne betjent var.

Men må jeg lige være her. For jeg vil gerne lige fortælle to historier, som viser noget om hvilket samfund vi lever i. Bl.a. en historie om, hvilken empati vores kære medborgere ligger inde med, og en historie om hvilken empati politiet agerere efter.

For et par uger siden, cyklede jeg, som forholdvis vanligt, på arbejde. På vejen så jeg, modsat af hvad jeg cyklede, en mand ligge livløst. Det er jo skidt, i mange henseender. Men jeg så en mand stå på den anden side af vejen, da det her foregik i noget der ligner er T-kryds, vente på grønt, for så at gå over vejen, og jeg antog han vil tilse den mand der lagde livløst. Det ville han ikke. Han gik forbi ham. Akkurat ligesom så mange andre gjorde. De mennesker vil jeg gerne kalde møgdyr, som er med til at tegne empati manglen i vores samfund. Folk gik bare videre, og lod en mand ligge livløst. Det havde jeg det svært med, og stoppede op, og gik over vejen, for at tilse ham.
Han var VÆK!!
Jeg kunne ikke komme i kontankt med ham, og han lagde og krampede i det. Vejret var ganske koldt, og jeg var noget bekymret for hans tilstand. Da jeg stod og prøvede at komme i kontakt med ham, så kom der to teenagere over, og fortalte, at de havde set ham drikke en flaske whisky, og at han så var faldet meget voldsomt omkring. De troede han muligivs havde slået hovedet.
Jeg kunne ikke vække ham og da han lagde og krampede, så tænkte jeg, at det nok var en god ide at ringe 112.

"Det er alarmcentralen"
"ja, god dag, mit navn er Del Pede, og jeg står her med en mand, som jeg ikke kan få liv i. Han er væk, ligger og kramper, og jeg kan ikke få kontakt med ham. Han er faldet og har sandsynligvis slået hovedet. Der er to der har set ham drikke en falske whisky, og så falde tungt"
"Okay?!"
"Så... jeg kan ikke rigtigt få kontakt til ham, og han kramper...."
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker"
"...."
"....."
"Men jeg tror han har slået hovedet, og han kramper"
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker. Jeg kan lige stille dig om til politigården"
".....*wtf*"

og så ventede jeg på at blive stillet om. Jeg ventede i en pæn rum tid, indtil en betjent hev røret op til sit øre, og brokkede sig over at et eller andet ikke virkede

"Hallo"
"Er det politiet jeg snakker med?"
"Det er det i høj grad"
"Lækkert"
"...."
"Jeg står med en mand, som ligger og jeg kan ikke komme i kontakt med ham, og han kramper. Nogen har set ham drikke en flaske whisky, og så falde. De tror han sandsynligvis har slået hovedet"
"okay"
"Ja, jeg tror ikke han har det så godt"
"Hvor står du?"
"Nede omkring JFK, på siden af arkaden omkring Jobcentrum"
"ah okay... det kan være det er ham nogen andre har set"
"okay?!"

Omkring på det her tidspunkt, kommer manden sådan lidt til sig selv, og sætter sig op. Han snakker usammenhængende, og kan ikke rejse sig. Han kramper stadigvæk lidt i det.

"Er det ham der snakker?"
"Ja, men han ved ikke hvor han er, og ved ikke hvem vi er"
"okay.... ved du hvad. Du cykler bare videre. Har vi en vogn ledig, så kan det være vi kører forbi"
"......farvel"

Det her er 200 meter væk fra politigården i Aalborg. Man vil ikke sende en ambulance, selvom det drejer sig at de skal køre 500 meter. De tog MIN vurdering for gode vare. Jeg kunne jo have tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, om det var pga alkohol han var faldet omkring. Vi ved ikke om det var pga alkohol, at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham. Manden havde højst sandsynligt slået hovedet. Men ambulancen vil ikke komme. Det mest forargende ved det er, at fulde mennesker kan for helvede også være i livsfare.

Politiet gad hellere ikke køre forbi. Jeg kunne ikke få mig til at bare køre. Jeg blev stående i 20 minutter og så på at han vred sig, og vaklede rundt. Der kom et par stykker inde fra centeret og hjalp mig. De fik ham op og stå, og han kunne ikke stå på egen hånd. Jeg kunne ikke køre fra en mand, som var faldet, og muligvis havde slået hovedet, som lagde og krampede, udendøres en dag hvor temperaturen ikke kom over 8 grader.

Men politiet kom. Det tog dem fucking foragende 20 minutter at køre de 2-300 meter det drejer sig om. Jeg så dem komme og så kørte jeg.

Det sætter det lidt i relief, at de her fucking betjente tegner et rosenrødt billede af verdenen, så snart der er kameraer på. Med det samme kameraet slukker, så er de deres vanlige jeg.

Dagen efter, var jeg vidne til et trafikuheld i en af Aalborgs travleste kryds. To biler kører ind i hinanden, og den ene holder i krydset og kan ikke starte. Jeg kan se folk ringer. Jeg antager folk ringer til politiet. Jeg sidder og kigger på det hele i omkring en halv time, og ser aldrig politiet komme.

Det her samfund er på vej af helvede til. Der er ingen empati. Folk er pisse ligeglade. Det værste er, at politiet skal ikke forvente at vi ændre os, for når vi henvender os, så bliver vi pisset på med arrogance og ligegyldighed. Brokker man sig over det, så kan man ende med at få bøder og/eller tæv.

Jeg hader de fucking programmer med de betjente der tegner et billede af dem selv som superhelte. Det er ulideligt. Det mest bedrøvende er, at de med til at tegne niveauet i landet. Bliver man mødt af en stenhårdmur, når man forsøger sig med lidt empati og bekymring, så gider man jo ikke blive ved.

Har kun et liv! Hvorfor så ikke få det bedste ud af det? Det er tilfældigt hvor man er og hvad man har, men man vælger selv hvad man vil have og hvor man vil være. LEV SOM DU ØNSKER DET!

I mine øjne er det en floskel. Jeg ved det er velment, og jeg ved det er taget ud af et sammenhæng, og jeg er godt klar over, at det på ingen måder er retfærdigt over for en af Danmarks flinkeste mænd. Men det fik mig til at tænke. For er det hele virkeligt bare så ligetil?

Jeg syntes vi har en SLEM tendens til at negligere livets prøvelser. Den slags tekst, er noget som jeg har det svært med. At vi skal leve livet, at livet er en dans på roser. Det er det ikke. Vi kan ikke bare leve livet som vi vil det. Der er ting der skal gøres for at det kan fungere. Vi er en del af en helhed, og der medfølger nogle sure prøvelser.

Personligt er jeg blevet prøvet meget af de sidste par år. Især med skader. Det har været hårdt, og er det stadig. Det er ulideligt, at give afkald på en masse af de ting man elsker at gøre og deltage i. For mig hjælper det ikke at sugarcoate det på nogen måder, at lulle mig selv ind i den overbevisning, at livet kan blive det jeg vil have det til, og at det er skønt.

For det er det ikke, og livet bliver ikke bare det jeg vil have!

Mennesker er kategorisk dovne. Vi gider ikke rigtigt. Der er mange der gør påtrods, men alligevel, så springer vi over hvor gærdet er lavest. Derfor finder jeg den tekst en upassende floskel. For jeg er doven. Jeg springer over hvor gærdet er lavest. Jeg laver kun de ting jeg vil. De ting jeg har lyst til. Det er forkert.

For nogle måneder siden havde vi en lang debat om det på knuckledown.dk, i forbindelse med en Mike Mahler artikel.

Det nytter ikke at male et rosenrødt billede, og bilde sig ind, at man kan gøre hvad man vil. Især ikke hvis man gerne vil være god til det man gør.

Der skal surt arbejde til. Der er arbejde der skal laves hver dag. F.eks. så ved jeg, at hvis jeg skal igang med at træne seriøst igen, så skal jeg have fikset mine fødder, så jeg slipper for smerten i mine ben og lænd. Jeg skal også have noget mere smidighed, for at kunne blive bedre til de ting jeg gerne vil.
Men hvis jeg skulle vælge mellem at lave snatches, og ligge i et 40 sek lang koldstræk, så vandt snatches hver gang. Men det er også stagnering. At kun gøre de sjove ting, er ikke vejen frem. Det samme som med MMA. Er man stærkest i det stående aspekt, og har tunge hænder, så skal man bruge meget tid på at lære brydning og gulvkamp, for at have evnerne til at holde kampen der hvor man selv er stærkest. Livet er surt arbejde, for at man momentvis kan nyde frugten af det sure arbejde. Det er så tilgengæld de bedste stunder, og det er dem, der gør livet værd at leve.

Så skal man summe det hele op, så må det være, at den tungeste vej KAN være den sødeste. Drop de pæredanske floskler om livets fortringligheder, og lad være med at negligere hårdt arbejde. Jeg gør det, og det bringer mig ingensteder