Hej Joan

Jeg er i midten af 20'erne, og det samme er min samlever. Hun vil have børn nu, selvom jeg fra starten af vores forhold fortalte, at jeg ikke var moden nok til dette før min. 30-årsalderen.

Vi har været sammen i en periode på 1 år, da vi var helt unge, og nu har vi ca. været sammen og boet sammen i 2½ år. Det eneste problem er, at hun har sat et ultimatum, at hvis jeg ingen børn vil have, vil hun smutte. Hvad skal jeg gøre, da jeg ikke ønsker at få børn nu og heller ikke ønsker at miste hende

Hilsen den ulykkelige

Kære ulykkelige

Da du mødte din kæreste, tænkte hun på samme måde, som så mange andre kvinder i den fødedygtige alder: 'Selvom han siger, at han ikke vil have børn foreløbigt, så vil han sikkert gerne, når han først har været sammen med mig et stykke tid.'

Og det er også det, der ofte sker. Den, der har det største ønske, vil i sidste ende få sit ønske igennem. Og det virker ikke, som om du har et stort ønske om andet end at lade være med at få børn. Og det er jo ikke et ønske.

Mit spørgsmål er derfor: Hvad vil du hellere end at få børn? Hvad skal du bruge de næste fem år til? Skal du rejse jorden rundt eller blive færdig med din uddannelse, eller skal du lave dit eget firma først? Hvad skal du nå?

Lige nu har I en magtkamp om, hvem der er stærkest i sit ønske, og jeg kan godt røbe, at din kæreste fører. Hun er endog villig til at skifte dig ud med en anden mand, der vil give hende det, som hun vil have.

Hvis du skal vinde denne kamp, skal du være meget præcis omkring dine mål og din mission, og du skal ville det 120 procent og gå i handling med det nu. Jeg ønsker dig held og lykke, for det har du brug, da du er oppe imod stærke kræfter.

Mange klem fra Joan

Jeg er glad for hvad Joan skriver. Jeg er bare lidt ked af, at hun skriver så munter, for hun udstiller hvor hule kvinder er.

For hvor typisk er det, at en møgsæk kommer stormende ind i stuen, med chokolade om munden og et magert dameblad i hånden, og råber: "JEG VIL HAVE BØRN, NU!!!"

Og det er sjovt, at selvom i begge har diskuteret det hvordan jeres fælles liv skulle udarte sig, og alt kører på skinner, så vender sådan en øgle lige på tallerkenen (vel og mærke efter, at alt sovs er slikket af den).

Ja, i var jo blevet enige om, at i vil have børn, når i var i 30'erne. Men nej, det skal være nu. Møgfjedten vil bare have et kuld, og det skal være nu, og som man kan læse sig til, så er det sådan set ligegyldigt hvem der skyder sin sperm op i skrævet på horekællingen. Ja det forarger mig af helvede til, at Joan siger, at man bare skal give efter, og så sætte SINE drømme på hold. For øglen har sikkert indseet, at chokolade, kage og rødvin, ikke går hånd i hånd med jobbet som supermodel, så nu vil hun bare føde unger, og være hjemmegående. Ja kære mand. Det er dit lod i livet. Lad dit liv blive dikteret af øgler med skruk.

Stik smatsoen en ordentlig lussing. Forklare hende, at i havde en aftale om, at ikke få unger før i kom i 30'erne. Vil hun ikke høre, så må hun på bodegaen og finde sig en anonym sæddoner, og så blive ene forsørgende. Og det er nok ikke en ukendt alkohol pik der skræmmer hende, det plejer kvinder jo at være glade nok for. Næ, det er nok mere det med at være selvforsørgende.

Bed kællingen slå kold vand i blodet, eller fortæl hende, at hun skal bo alene