Ungdomshuset - stopper det snart?!!
Jeg har forståelse for smal kultur. Forståelse for alsidighed. Jeg støtter man har rugeredder til små tiltag fra minoritets kulture og smalle genre. Jeg forstår, at samfund har brug for ungdomshuse som Jagtvej 69.
Men min forståelse strækker sig kun så langt!
Hele misæren omkring det ungdomshus er en farce. Hvad vil Faderhuset dog med stedet? Hvorfor har Københavns kommune solgt det så billigt til dem? Hvorfor har ville Faderhuset gå så vidt for at få stedet, at de vælger at købe det igennem en stråmand? Spørgsmål vi sikkert aldrig helt får besvaret. Der er uden tvivl nogen, som har truffet nogle dårlige valg
Såvidt jeg forstår det, så er havde man overdraget de unge brugsretten til huset. Det er ikke ensbetydende med, at de har fået huset. Brugsret er ikke ejendomsret. Brugsretten kom med forudsætninger. Aftaler der skulle overholdes. Aftaler som tilsyneladne ikke er blevet overholdt. Bl.a. har kommunalt ansatte ikke haft mulighed for at kunne aflæse el, vand og varme. Det duer ikke.
Jeg forstår godt, at nogen er træt af, at have mistet det hus. Men de har kun mistet DET hus. Ikke muligheden for at få et ungdomshus. De var en masse andre muligheder. En fond som havde 15 millioner til at købe for. En kommune fandt salgbare muligeheder. Men de unge vil ikke. De vil have et hus. De vil have det hele forærende. En lidt utopisk tankegang og opførsel, hvis i spørger mig. Hvorfor så indædt en modstand mod at finde en løsning? Hvor blev viljen og fleksibiliteten af?.
Men nu er det for sent, i mine øjne. Når man ser hvordan de unge forskanser sig, med kasteskyts og slagsvåben. Hvordan de maskere sig, og angriber ordensmagten. Hvordan de påråber sig, at fascit staten har overfaldt dem. Hvordan voldssympatisøre fra udlandet kommer til, for at hjælpe med volden. Hvordan de med flyveblade og pressemeddelser opfordre til væbnet kamp. Hvordan de begår hærværk og spot mod det kvarter de vil have skal huse dem. Hvordan de smadre uskyldige og arbejdesomme folks biler. Hvordan de hærger et gymnasium som INTET havde med Nørrebro at gøre. Tager man alt det til efterretning, så har de unge ingen argumenter, som idag vil bære nogen vægt. De har spillet fallit.
Det eneste de har formået, er at vende en stor del af Danmark imod dem. Der har uden tvivl været masser af folk, som har haft forståelse for deres situation, men ingen forståelse eller respekt for deres reaktion. Genhusning og ekspropriation er ting der forekommer i et samfund. Nogen må vige for samfundets gode. Langt de fleste gør det uden at ty til vold.
Jeg syntes personligt det er trættende, at man skal høre om det hus hver eneste dag. Men det kan vi takke pressen for. Deres rolle i det her, er dog en helt anden sag.
Jeg håber dog, at det her snart er slut