Training with the dead (me being the dead one....)
Da jeg er begyndt at kan gå rimelig normalt og med minimale smerter, tænkte jeg, at jeg vil tage ned og træne. Da knæet dog stadig er whack, så var løbebånd, crosstrainer, steppemaskine og cykeludelukket. Romaskine blev valget. Bare brænde lidt af i sådan en satan, og så håbe det var fee.
Lad det være sagt. Ro maskiner er fesne. Lænden syrede mere end pulsen steg. Hele tiden sad jeg og tænkte, om "gay" kunne gradbøjes nok til at dække over oplevelsen i romaskinen.
Efter 5 minutter havde jeg fået nok, men fortsatte dog. Motivationshelvede af de store, må jeg erkende. Det lykkedes mig, at sidde i den i 20 minutter, og så var jeg tilgengæld også ved at flejne. Tiden gik mest med, at sidde og rette på spændener, der holdte mine fødder. Dog var det ikke noget der drillede mig knæ.
Bagefter, tænkte jeg, at jeg vil rykke lidt i nogle maskiner, hvor jeg kunne sidde ned. Breast press (maskine pendant til Bænk Press) gik fint, mens shoulder press (aka Military Press) fuckede min skulder op, så den nu også er bustet. Har været træls hele dagen, men er blevet bedre hen mod aften. Gudskelov - en skade mere var ikke lige hvad jeg kunne klare. Dog er en ting nu sikker - den maskine røre jeg aldrig mere.
Min plan er nu, at jeg vil ned og ro noget mere i morgen, bare for at holde mig igang. En nødvendige onde er jeg bange for......