Jeg fristet til at sige... Here we fucking go again!!

Sidste års Tour De France endte jo i en total skandale, og man har iøvrigt ENDNU ikke fundet en vinder.
Så nu står vi så her igen. Med en fucked up sport.

Men er sporten virkeligt så fucket op? Er vi ikke alle underholdt? Jeg er!
Samtidig må jeg så også sige, at der er en enorm mangel på førsteudfordrere i Touren i år, og klassement angreb har der ikke været mange af. Måske jeg tager fejl. Måske jeg sover for meget under etaperne....

Men oh well...
Jeg havde glædet mig til en fornuftig Tour, hvor vi ikke skulle snakke doping, og bare se Sastre og Rasmussen knokle op af bjerge. Men sådan gik i det ikke.

Jesper Worre gjorde sig selv til en af de mest forhadte mennesker bl.a. de danske sofanydere. Han kæftede op omkring de advarsler Rasmussen havde fået af Anti Doping Danmark og WADA. Det skulle han nok ikke have gjort. Ikke mens Rasmussen sad i gult. Ikke mens Touren var igang. Det skulle have været før. Det skulle have været efter. Det skulle hellere ikke være gjort, alene igennem pressen. Det var til grin, og det var småligt. Men det siger bare meget om Jesper Worre.

Og så begyndte spekulationerne. Hvorfor var Rasmussen ikke tilgengægelig for doping test i de tre uger han residere i Mexico. Hvorfor fik de UCI alt for sent at vide hvor han var? Der kan være et hav af grunde, men mest væsentlig hæfter jeg mig ved hvad UCI præsidenten siger. "Det er et nyt system, for os og for rytterne, og derfor kan der opstå fejl".
Det indikere overfor mig, at de godtager Rasmussens forklaring, men også, at Rasmussen måske ikke er den eneste i feltet, som kører rundt med registrerede advarsler.

Lars Werge fra eb.dk var en af de allerførste, og værste, til at starte med at så tvivl. Først var der hans heksejagt på Riis, som han dømte skyldig langt før Riis indrømmede. Ja, Werge fik ret, men hvor mange rene ryttere var der i Tour feltet i '96. Jeg har lov at have min tvivl, og stadigvæk var det en flot præstation af Riis, som har gjort MEGET for dansk cykling. Så hvorfor denne heksejagt? Hvorfor være så opsat på at få Riis ned med nakken, fordi andre indrømmede? Jeg syntes det var upassende og ækelt.
Og hvad er det næste så. Werge begynder, et par dage før Jesper Worres idiotiske selviscenesættelse, at skrive om, at han ikke håbede Rasmussen var dopet, og at Rasmussen ikke måtte skuffe os.
Måske vidste Werge det som Worre vil sige. Det virker plausibelt. Og da Vinokourov så røg i fælden igår, hvad skete der så på www.eb.dk? Ikke synderligt meget. En små kedelig historie. Scrollede man lidt, kunne man længere ned læse en lille overskrift om, at Vino nu var passe. Det passede måske ikke ind i Werges kram, at det var Vino som blev dømt før man var færdig med Rasmussen.
Men det kan vel ikke undre nogen, at eb.dk er pis rådden.

Min pointe er.
Cykelsportens største trussel lige nu, er pressen! Og pressen bliver mere og mere ensidig. De vil simpelthen ikke stole på, at en rytter taler sandt, når han siger, at han er ren. Der skal såes tvivl om stort set alt. De sidder som gribber og venter på ådslerne. Efterladenskaberne fra dopingdøden. Det er ikke sundt. Hverken for sporten, eller medierne. Det er overfladisk sensationsjournalistik. Manglen på vinkelret dækning af cykelsporten, bliver i sidste ende sportens ende. Det bliver ikke dopingen der tager livet af cykelsporten, men elendige bladsmøre