Hej Joan
En pige, jeg har kendt for 10 år siden, kontaktede mig igen for et stykke tid siden. Hun skrev til mig, at hun savnede den tid, vi havde sammen, og at jeg stod hendes hjerte nær, og at hun gerne ville se mig snarest muligt.

Vi var ikke kærester dengang, men vi fik et nært venskab til hinanden igennem en kort periode. Hun blev for ca. 1 år siden blevet gift med sin mand, som hun har levet sammen med i 14 år. Derfor skrev jeg til hende, at jeg ikke ville ødelægge noget for hende eller for mig selv ved at møde hende, men hun skrev tilbage, at hendes mand var helt med på, at vi mødes, for han stoler på hende.

Jeg sagde ja, og hun skrev nogle kærlige ord og et digt til mig.

Jeg stiller mig selv det spørgsmål, om hun er helt ærlig, når hun siger, at hendes mand stoler på hende, og om hun har mere end venskabelige følelser for mig. Problemet er, at der er et lille spil kørende her. Har jeg falske forhåbninger?

Hilsen den tænkende

Kære tænkende
Du kan kun få svar på dit spørgsmål ved at mødes med din gamle veninde. Se på det som en tjeneste, du gør hende. Du er åbenbart begyndt at dukke lige lovligt meget op i hendes tanker, og den bedste måde, hun kan komme videre på, er at møde dig.

Måske var hun lidt hemmelig forelsket i dig dengang, og måske fik hun aldrig afsluttet ordentlig med dig. Det kan hun så gøre nu. Men det betyder, at du ikke skal sætte næsen op efter en hed erotisk aften.

Du er i hendes tjeneste, og det bedste, der kan ske for hende, er, at hun mærker, at hun får afsluttet det kapitel, der hedder Dig, og at hun tager den energi tilbage til sig selv, som hun har haft hængende i dig i de sidste ti år.

Jeg tror desværre ikke, at der er den store personlige gevinst for dig at hente ved at møde hende. Måske vil du oven i købet føle en slags tomhed bagefter, medmindre du har taget en bevidst beslutning om, at du gør dette for hendes skyld. Så kan du i det mindste føle dig som et hjælpsomt og godt menneske, når du trasker alene hjem i måneskinnet.

Kærligst Joan

Kære store idiot.
Som et generende insekt på livets frontrude, skriver du her, og spilder alle danskers tid. Det er det mest hjernedøde du har gang i. Du ved tøjten vil have javertus, og alligevel skriver du til Joan for carte blanche til fremmedefisse. Mand dig op. Det er ikke joan du skal spørge om lov, til at at hamre hendes smalle skovsti, men det lille blomsterbeds mand. Hun har jo så tydeligt bildt dig en historie på ærmet, og du tror på hende. Gu fanden vil hendes mand da ej, syntes det var en fantastisk ide, at finde en 10 år gammel flamme frem, et år inde i deres ægteskab. Brug lidt andet end reptilenhjernen.

Det er op til din egen moral. Vil du kneppe en gift kvinde (jeg ville), eller vil du ære det hellige ægtebånd støbt i kirken unders guds vidne.
Det er jo ret tydeligt, at du gerne vil møde hende, og fræse hendes braklagte mark.

Joan luk! Han vil da på ingen måder gøre hende nogen tjeneste. Du er sexolog for helvede, ikke terapeut. Hvis hun skal videre, så var det nok en ide at snakke hed hendes mand om hvorfor det er, at hun lige pludselig har brug at møde en 10 år gammel flamme. Der er jo åbenbart noget der knirker, og hun vil ud og bekræftiges. Så er det jo så nemt, at lige sende en uskyldig lille hilsen til en vilkårlig stivpik som man lige har i sin telefonbog.

Nu må i sateme alle sammen lige komme op til vandet og få lidt ilt