Kære Joan

Jeg er en ganske normal ung hetro fyr med et problem. Jeg synes, at noget af det mest ulækre i denne verden er en kvindes kønsdele, skamlæberne og sådan.

Jeg ser ofte porno, og jeg har et fint sexliv med min kæreste, men det skal forblive i mørket, da jeg nærmest får kvalme, når jeg ser hendes skamlæber. Jeg har aldrig stikket hende eller nogen andre, og jeg vil for gud og alt i verden undgå det.

Jeg er ikke i tvivl om min seksualitet, men synes, at det er langt klammere at slikke fisse end det ville være at sutte pik, mest fordi I bliver våde, og konsistensen minder mig mest af alt om snegleslim. Hvorfor har jeg det sådan, når andre går og savler over at slikke fisse?

Vh. undren

Kære undren

Når jeg læser ordet skamlæber, får jeg det ligeså skidt, som du havde det, da du skrev det. Skamlæber er et gammeldags udtryk for en kvindens kønslæber, og selvom man kan vænne sig til at bruge ordet, så sker der noget ubevidst inde i den person, der hører det. 'Skam! skam, skam dig kvinde, dine kønsdele er grimme og skamfulde!'

Ordet er fra den tid, hvor kvinders seksualitet var lig med at lægge sig på ryggen i mørket, sprede benene og lade manden aflevere sin sæd til reproduktion.

Det er stort set det samme, som der sker i din seng anno 2006, bortset fra at din kæreste sikkert bruger prævention, men udover det, er dine seksuelle færdigheder på linie med mange mænd fra 1800-tallet, fordi du stadig ikke har forbundet sex med det sanselige; nemlig duft, syn og berøring.

Pornofilm er uden sanser og derfor let for dig at se. Men tænk hvor meget du går glip af, og hvor meget din kæreste går glip af, fordi du endnu ikke har valgt at lære hendes kønsdele at kende.

Nu er du bange for at kigge, smage og mærke, men mit forslag til dig er at konfrontere dig med det, som du ikke tør. Undersøg trekanten om morgenen, om eftermiddagen og om aftenen og brug et forstørrelsesglas, så du bedre kan se. Metoden hedder 'face your fears!', og det er det, som terapi er bygget på.

'Se det i øjnene, som du prøver at undgå, og væk er frygten!' Du skal lære hendes kønsdel at kende, og jo mere du knytter bånd til den og gør den tam, jo mere vil du elske den.

Alt det bedste til dig fra Joan

Jeg forstår godt den unge mand. At glo lige ind i ansiget på sådan en bæver, er ikke altid en rar fornøjelse. Det kan godt få sådan en tre-fire liter øl til at vende sig engang i maven. Når de der stinkklapper stikker ud til højre og venstre. Den ene er større end den anden. Der er en kæmpe sort busk ud over det hele, og det driver ud med gullige safter. Kigger man længere mod nord, så ser man det beskidte katteøje, hvor det vrimler med røvbær i røvkradtet. Fy for helvede. En pik står i det mindte rank ud af alt det lort, og man skal da være noget af en forslugen øgle, hvis man når hele vejen ned, til ens fladlus.

Men... hvad er det nu lige Joan siger. Noget med et tidsskifte. Vi nærlæser:

Når jeg læser ordet skamlæber, får jeg det ligeså skidt, som du havde det, da du skrev det. Skamlæber er et gammeldags udtryk for en kvindens kønslæber, og selvom man kan vænne sig til at bruge ordet, så sker der noget ubevidst inde i den person, der hører det. 'Skam! skam, skam dig kvinde, dine kønsdele er grimme og skamfulde!'

Ordet er fra den tid, hvor kvinders seksualitet var lig med at lægge sig på ryggen i mørket, sprede benene og lade manden aflevere sin sæd til reproduktion.

Jeg ved ikke med jer. Det er godt nok sidst på året, og i skrivende stund, er det den 19. december, og der burde være mindst 11 dage til nytårsaften (gerne 12, men jeg er halvfuld). Og selvom det skulle vise sig, at jeg tager fejl, at vi faktisk har passeret nytårsaften, så tror jeg altså ikke vi har passeret en 60-70 af dem. Jeg må nok sige, at hvis vi er kommet over den tidsalder, hvor kvinderne bare ligger sig fladt på ryggen , og dyrker sex, så har jeg da mistet en helvedes masse år. Øgler er sgu da noget af det mest ugidelig i sengen. Jeg syntes da nok, man ofte læser i Joans brevkasse, om kvinder der ligger på deres lade side, i mørket, hvor det enests lys er skæret fra Tvet som viser Dr. Phil. Der ligger de så, mens vi mænd, kæmper en brav kamp om at blive færdig med vores knepperi, inden skamen og pinligheden bliver for voldsom, til det trange rum.

Alt i mens ligger øglen der, og glor. Som et lig i Ipswich. Som Jabba The Hut. Som kviksand i frostgrader.

Jeg ved ikke hvor Joan kommer fra. Måske det er sandt, at hun er sådan en (S)exterrestrial Alien fra det ydre ulogiske rum. Hun må være en slags avanceret rumfisse, for jeg forstår da ikke, at hun kan sige, at hele kvindeligheden, er kommet over det stadie, og nu er blevet aktive i sengen. Lad os da håbe, at det strækker sig, og måske når ud i have.... Hvem ved, måske kvinder gør sig nyttige på arbejdsmarkedet også.

Indtil da, mener jeg nu nok, at jeg ikke har mistet 70 år, og at det sidste fisse jeg fik, var som at starte en trabant i Januar månede.