Hej Joan
Jeg har været gift med min kone i 19 år og vi har haft et ganske almindeligt ægteskab på godt og ondt. Vi har 2 børn på 17 og 19 år.

For et stykke tid siden meddelte min kone mig, at hun havde en ugift "kæreste", som hun havde haft et stykke tid. Hun havde besøgt ham en del uden mit vidende.

Vi har altid været gode til at tale sammen og i stedet for at reagerer med "med bål og brand" foreslog jeg, at hun skulle tage sig tid til at finde ud af, om hun var forelsket i manden og ville være sammen med ham, og skilles fra mig.

Efter en tids overvejelse meddelte min kone mig at hun meget gerne - ja hun tiggede mig faktisk om det - ville fortsætte vores ægteskab og samliv.

Hun havde haft behov for at blive bekræftet, og nu havde hun gjort det forbi med sin såkaldte "kæreste". Spørgsmålet er om jeg for alt i verden skal forlange skilsmisse på grund af min kones affære og dermed utroskab?

Selv har jeg bare lyst til at leve videre som vi altid har gjort, men føler mig også lidt til grin, hvis jeg bare accepterer det skete. Jeg føler det må koste noget.

Jeg har det frygtelige problem at jeg ikke ved hvordan jeg nogensinde skal kunne stole på min kone igen?

Jeg ønsker ikke at jeg fra nu af skal kontrollere alt hvad hun foretager sig. Hvordan kommer man videre?

Vores sexliv har været svingende, men generelt meget "normalt".

Steen

Kære Steen
Dit brev kunne være skrevet for et par hundrede år siden, hvor mænd handlede ud fra stolthedsprincipper og ære. Godt at der i dag er nogle flere valgmuligheder, så tingene ikke bliver så firkantede og blodige.

Jeg synes at det var dygtigt af dig, at du ikke reagerede med bål og brand, da din kone lagde realiteterne på bordet.

Du gav plads til at hun kunne mærke efter og finde ud af, hvad der var rigtig for hende. Hvorfor kan du ikke give dig selv den rummelighed?

Du skriver at du helst vil leve videre som I altid har gjort. Og ved du hvad, det er helt okay, det må du godt. Du behøver ikke søge skilsmisse eller være i alarmberedskab.

Du må godt elske din kone og lidt til, og være lykkelig for, at hun med ny bevidsthed og styrke har valgt dig igen. Tillykke med det. Glæd dig, du har vundet i kærlighed dit heldige asen.

Og se så at få gjort noget ved romantikken, der var jo en grund til at din kone søgte den et andet sted.

Alt det bedste fra
Joan

Kære Steen

Ja, det er meget trist, når ens kone finder ud af, at hun ikke får nok pillerman på sit sædvanlige matrikelsnummer. Når de så bliver snuppet med fingrene i kagedåsen (eller, hans fingre i hendes dåse), så kommer den sædvanlige langen ud efter laveste fællesnævner.
"Jeg savner bekræftigelse"
"Jeg bla bla bla"

OMFG - den holder bare ikke din møgskede. Hvad med at åbne munden og diskutere problemet, istedet for at gabe over den første pik du finder. Reelt tror jeg bare det handler mere om, at kvinder er så satans liderlige, men samtidig fornægtende hvad det faktum angår. De vil have pikkemand, men samtidig skal de også spille kostbare.
Ja, måske det også handler lidt om savnet af bekræftigelse, men er det din skyld Steen - hva. Det er jo ikke sikkert. Nå, nu kom jeg på et sidespor.

Okay, nu til Joan.
Luk for helvede. Hvorfor snakker du ikke om brudt tillid, konskvenser, straf og Steens knuste selvværd. Det faktum at han føler sig pisset på og til grin. Mens han har passet ungerne, at har hans luder af en kone udliciteret sin filet på havnen til alle der kunne stå oprejst. Skal han bare sluge den kamel, og så komme videre, og så skrue op for romantikken. Han skulle skrue op for charmen skulle han. PAW PAW.

Smid kællingen på gaden. Lad hende se hvordan det er, når sikkerheden under en forsvinder. Kvinder er tryghedsnarkomaner, men de skal alligevel teste grænserne af en underlig årsag. Bliver det for trygt og for meget tillid, og man tager dem for givet, så er det HELT sikkert, at de pisser ved siden af. Så skal de ud og vise patter. Iøvrigt er det nu din pligt, at bruge kællingens pensionsopsparing på ludere. Så skal hun se hvad det betyder når der mangler tillid og tryghed.

Fuck hvor kan du pisse mig af Joan