og den var sådan set temmelig meget spild af tid. Jeg havde regnet med, at jeg skulle ind til mindst en kikkertundersøgelse, og havde sådan set derfor skidt grønne hele dagen over tanker om narkose og skalpeller.
Men de nerver skulle vise sig at være skønne spildte kræfter. For hvis der er noget vi kan i Danmark, så er det emsig, omstændig og nytteløs bureaukrati. jeg kom ind til en ny læge, som sagde de famøse ord til mig, som alle vil være rædselsslagene for at høre på en rasteplads.

"Smid sko og bukser"

Op på briksen, og han rykkede lidt i mit ben og konstaterede hvad så mange andre før ham, havde konstateret.
Der er noget galt. Ja, og det var så derfor jeg var hos ham.

Han kunne konstatere, at de er nødt til at foretage en kikkertoperation, hvilket jeg jo også var henvist til. Han kunne konstatere, at der sandsynligvis er noget galt med min meniske, hvilket igen var derfor jeg var der. Han kunne også konstatere at mit ben var lidt løst.... behøver jeg sige det igen?!.

Dommen lød på en operation 6/2. Hvis det er menisken, så vil de reparere den, hvis de kan, ellers klipper de den af. Han frygtede at der var noget korsbåndet også, da mit knæ var meget løst, og i så fald, ville de vente en til to måneder før de rørte det, hvis det var noget med menisken.

jeg fik ordre om at holde mig i ro, og holde alt vægt af knæet, for at sikre så meget førlighed som muligt. Det vil sige ingen træning af nogen art, og mere tid på min sofa. Det begynder at blive lidt for meget for mig, må jeg erkende.

Det var 17 minutter spildt, ud over at jeg så fik at vide, at jeg skal glo lidt mere tv.