Vi har vel alle haft projekter som er gået lidt af helvede til, og som vi ikke er så stolte af at snakke om. F.eks. mit store glansbillede projekt/fase i starten af 80'erne er idag noget jeg ikke snakker specielt meget om, selvom det den gang gav en del kredit hos pigerne. Det var dog en anelse gay, kan jeg godt se idag, og de andre drenge fra blå stue gav mig da også rigeligt med lort for det. Med rette! Men lad nu det ligge.

Nogen gange giver man sig i kast med nogle ting, som man ender med ikke at fuldføre af forskellige årsager, men som oftest dovenskab og selverkendelse. Vi ved jo alle at vi ikke kommer til at tabe de 10 kg inden strandsæsonen går igang.

Men det her projekt jeg nu vil ligge i graven, var faktisk et projekt jeg havde forventet at følge til dørs. Faktisk var der et lille naivt håb om, at det kunne blive til en stor smuk hobby. Men sådan skulle det ikke gå med Projekt Bonzai....

Dette billede viser til alt tydelighed, hvordan det gik projektet

Dødt!
To styk døde træer. Falmet og sunket ind. Finito.
Påtrods af meget entusiasme, så viste det sig, at være lidt af en opgave at finde en fucking vandforstøver. Altså - get real - skal man virkeligt hele byen rundt, og i en special foretning, for at finde en fucking vandforstøver. Og gødding - JESUS.
Først måtte jeg kæmpe mod kinesisk dovenskab, da mine Bonzai træer jo viste sig at være Mallsai træer, som jo reelt bare er discount bark. Oven i det, så var min kat opsat på at de skulle dø også. Han vil æde dem for enhver pris. Det vil sige, indtil han fandt ud af, at de også var døende. Så opgav han dem.

Min vindueskarm udviklede sig til et hospice for kinesisk discount træ. Uanset hvor meget jeg forsøgte, så var der ikke meget at gøre. Jeg tror jeg magtede at forlænge træernes levetid med 2 uger, og så var det det.
Nu er de slut, og jeg har lært min lektie. Jeg kan ikke holde liv i andet end bakterier.