Mens jeg sad ovre i gym'et og svedte, samlede luft til det næste løft, så spekulerede jeg lidt i hvad dagens blog indlæg skulle døbes.
"Payback Is A Bitch" med tanke på min pause.....
"Damned If I Do, Damned If I Don't" med tanke på de kropslige skavanker der konstant opstår
"The Lugage" med tanke på den bagage jeg slæber rundt med i hovedet pt

Det blev så den sidste.

Der er lidt for mange ting at tænke over lige nu. Mange ting, som fylder! Det er en af grundende til, at jeg har haft 14 dages pause. Min nattesøvn er blevet ødelagt igen. Jeg sover meget dårligt om natten, og til at starte med, kan jeg slet ikke falde i søvn. Derefter står den på et par timers urolig søvn. Måske det er svingningerne i temperaturen om natten der gør det, eller at jeg ligger os spekulere på eks'er, rudekuverter, job, kollegaer og livsbeslutninger. Så kan man ligge og stirre i loftet, mens ens seng knirker af helvede til, hver gang man drejer sig. Ork - jeg hader det.

Nå - men jeg kom ned og træne i morges, efter at jeg havde været inde og LART'e en fejl 40.

Squat:

1x6 @ 65 kg
1x6 @ 75 kg
1x6 @ 85 kg
1x6 @ 95 kg
1x4 @ 105 kg

Min lænd begyndte godt nok at græmme sig, og jeg måtte droppe at fuldføre sidste set. Det var nu relativt fint, da jeg ikke havde squat'et i 2 uger

Bænk press: 2x8 @ 35 kg *eksplosiv* + 3x6 @ 55 kg + 1x3 @ 55 kg
Svigtede i sidste set, og så begyndte tankerne at komme stille og roligt nu

Military Press: 2x6 @ 40 kg + 1x4 @ 40 kg
Og nu blev det værre og værre. Kunne ikke fokusere. Mine pauser blev for lange, mens jeg sad og hang med hovedet. De svigtende løft, forstærkede alle bekymringer og tankerne

Barbell Rows: 4x6 @ 45 kg
Der måtte jeg grave dyyybt ned, og hente fokus og krafter. Det gik dog også bedre

Upper Back: 4x6 @ 60 kg (maskine)
Den var hård, men nu var det ikke tankerne der var vejen længere, men tilgengæld en uhyggelig smal talje på en klejn lille øgle, som sad og rev i noget jern (fnis) lige over for

Droppede den sidste øvelse, da jeg var kørt ned. Mit hovede var ved at eksplodere pga lort, og jeg glædede mig bare til at komme ud, og dampe af under bruseren. Det er der, det lille magiske øjeblik, med tomhed opstår. Når man mærker kroppen gøre ondt, og det varme vand risle omkring en.

Jeg har idag brugt meget tid på, at forklare lidt om hvorfor min træning var rådden. Der sker mange ting i mit liv lige nu, men det er jo ikke unikt for mig. Det oplever alle. Jeg oplever det måske bare lidt oftere end andre.
Det trælse er, at den slags ting, skal man holde ude fra sin træning. Det er unødvendigt bagage at have med ind, og det kan være svært nok, at finde motivation og energi til at tage det sidste set, men når hovedet også er proppet med dagligdags problemer, så bliver den stang altså noget tungere. Idag var slem. Meget slem.

Men jeg kom igennem alligevel - well ihvertfald det meste. Fik løftet som jeg plejede, stort set. Selvom det har været hårdt, har det også givet afkast i, at jeg tror på, jeg kan komme igennem. At jeg KOMMER igennem. Det lyder måske lidt plat, men når man vil træne i de mængder som jeg vitterligt har ambition om, så må den her slags ting altså ikke drille.

Pokerspillere snakker altid om, at man ikke må spille, hvis man ikke er veludhvilet, og hvis man ikke er mentalt stabil. Men nogen gange så har man vel ikke det valg. Nogen gange er man nødt til at træne.

Jeg er ihvertfald. Min krop begynder at drille mig, hvis jeg ikke får trænet. Lænden begynder at gøre ondt igen. Skuldrene begynder også at smerte.

Ooh well. Nok om det.
Det her ligger op til et indlæg, om træning i gode og dårlige tider