Kære Joan
Jeg er en mand i min bedste alder, der altid får en formidabel, næsten bedøvende udløsning med min pige. Sekunder før jeg kommer, er jeg parat til at afstå alt, hvad jeg har, for at komme og sprøjte i voldsomme ryk.

Men - og nu kommer mit spørgsmål: når jeg er færdig og har knebet den sidste dråbe ud af pikken, falder den sammen, og - næsten det allerværste - jeg har overhovedet ikke lyst til at fortsætte med søde ord og kærtegn.

Jeg kan ved Gud heller ikke forstå, at jeg for 2 minutter siden var parat til at give alt væk, bare jeg fik den orgasme. Når jeg f.eks. sidder og spiller den af ved en pornofilm, kan jeg ikke få slukket filmen hurtigt nok, når jeg er kommet.

Hvorfor er jeg næsten led ved det hele, når jeg har afleveret min sæd? Jeg har altid haft det sådan, det er ikke kommet snigende.

Hilsen spørgeren

Kære spørger
Du er ganske normal. De fleste mænd vil æde deres gamle hat, hvis de blev bedt om det, når de er seksuelt oppe og køre.

Men i samme sekund som udløsningen er færdig, er det en gyselig tanke, at han for to minutter siden lå og havde rejsning over en hat, eller en lakstøvle, spyt, tis, en butplugg, kæmpe babser, eller hvad der nu tændte ham.

Det er den civiliserede hjerne, der pludselig slår til igen og fordømmer, at du i et øjebliks frihed og dyriskhed hengav dig hovedløst til seksualitetens lyster.

Jeg synes, at du skal smile, når virkelighedens stramme moralkodeks tager over igen, og glæde dig over, at du da heldigvis engang imellem giver fanden i, hvordan man bør opføre sig. Sex er netop skønt, fordi vi gør ting i liderlighed, som vi ellers ikke ville gøre, og det er både sundt og befriende.

Kærligst Joan

Kilde: ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1406259.ece#ixzz0zmLaha8u

Der dukker engang imellem mandsligner op som overhovedet ikke er i kontakt med deres køn og natur. Mænd som ikke har den rette balance mellem id og superego. Det er mænd som ikke forstår deres egen natur og lyst.
F.eks. ham her, som så vælger at spørge Joan til råds, om sin egen natur. Det er jo selvfølgelig tåbelig, for Joan slår jo straks op i en bog om mænds følelser og seksualitet, skrevet af en 70 årig kvinde fra Berkely. Det hele bliver så til en lang pseudo psykologisk smøre om skam, moral og synd. Det er selvfølgelig en projektion. Fra kvinders tendens til støvleindkøb til mænds onani tendenser.
Det er selvfølgelig noget halvkvalt ævl.

Det er jo altså ikke sådan, at når mænd har klattet ud over den stationære computer på arbejde, at de så sidder og skammer sig, fordi de har gloet på noget bestialsk asian porno. Er man kommet i sine bukser, efter at have haft en 21 årige østeuropæisk studerende roterende på sit skridt i 15 minutter på et natklub, hvis interiør består 80% af rødt velour, så får man jo ikke lige pludselig en trang til at bekende sine synder.

Det hedder behov, for fanden. Når man er sulten, så tænker man på mad, og når man er mæt, så tænker man ikke på mad. Når man er stangliderlig, så tænker man beskidt og i en næsten sindsyg ekstase er man villig til at sige og gøre mange ting, indtil man har sat sine haletudser i søen. Så har man et andet behov, og det er fred og ro fra skrige skinken. Hvorfor i alverden skulle man fortsætte med at se porno efter man er kommet. Det er da med at slukke for det pis, da det jo ikke længere har noget formål (med mindre man går efter en bedst ud af tre). Det er jo ikke historien eller skuespillet man ser en pornofilm for. Man ligger jo ikke på divaen med flormelis ud over hele maven og tænker, "jeg er godt nok ikke liderlige længere, men jeg lader den lige rulle færdig, fordi jeg har sådan en respekt for hende kvinden der ligger der med en gagbal og et røvhul gabende stort som en vandmelon".

Nej sluk for det skidt, og kom ud og få en mad - eller en lur.