Sony igang igen
Sony er en virksomhed som jeg langsomt udvikler mere og mere had til. Det på trods af min forkærlighed for Sony Ericsson telefoner. Men firmaet har en voldsomt rådden forretningsetik. Først var der misæren med deres rootkits, gemt væk i kopibeskyttelse på deres musik cd'er. De gav kløgtige mennesker en grim bagdør på folks computere, da softwaren, som korrupterede de mp3er du rippede og sendte en liste til Sony over musik du hørte, blev installeret uden din viden, og uden mulighed for at afinstallere det.
Det gav dem en hel del problemer, men har de lært af det. Nej!
The Pirate Bay har nu politianmeldt adskillige firmaer, deriblandt Sony, for sabotage og cracking forsøg.
Det hele kom frem, da nogen havde fået fingrene i mails fra Media Defenders og så offentliggjort dem til fuld skue og skamme.
Ifølge svensk lovgivning, så gør The Pirate Bay intet forkert, men det har Media Defenders. Utroligt at private interesse organisationer kan finde på den slags og det gør at jeg bliver endnu mere mistroisk omkring borgers retssikkerhed i forbindelse med den nye logningsbekendtgørelse her i landet.
Jeg håber The Pirate Bay får held med deres anmeldelser. Den slags adfærd er ikke lovlig, og det er ulækkert, at de virksomheder kan finde på det.
Nu vil jeg igen kraftigt overveje, om jeg vil støtte Sony produkter fremover.