Når drenge møder piger, så sker der noget. Jeg tænker på ikke på overproduktionen af sæd, og den ulidelige liderlighed. Hellere ikke følelser og den slags pjatværk. Næ, det er det spil, som uhjælpeligt bliver sagt igang, hver eneste gang de to køn indelader sig med hinanden. Der findes en simpel drejebog for den slags, og jeg vil fandme ønske jeg kunne brænde lortet.

Første gang de to køn interagere, så bliver der sat en skarp offensiv ind, men dog med meget let artilleri. Formålet er kun at gøre skade nok til, at man kan indelade sig i seksuel kontakt. Lidt af den gode gamle ind & ud. Tit ender man jo dog med at gerne vil have lidt mere af den slags. Har man fundet en vej ind bag fjendens linjer, så udnytter man jo gerne den igen, fremfor at skulle ud og sondere nye fronter.

Det udvikler sig dog ofte til indegående kendskab til hinandens hverdag, og før man har set sig om, så er man igang med at blive det man kalder for kærester, hvilket ikke altid en rar ting.

Når det sker, så starter det sådan, at offensiven tiltager. Der SMS's en stor portion (især fra kvindens side), og kontakten er hyppig, men uforpligtende. Her er det så mandens opgave ikke at lade sig rive med, for kvinden begynder nemlig snart på sit trin to. At gøre sig til! Derfor skal manden gerne holde en let distance i sin sms kontakt, og KUN komme med komplimenter om patter, røv, fisse og hår. Sig for guds skyld ikke noget om kærlighed, for så forcere man nemlig trin to.

Den afventende stilhed.

Den kommer, bare rolig. Kvinder som ellers ikke evner at leve uden deres mobiltelefoner, kommer pludselig med påstande om, at de ikke lige havde den ved sig, eller havde glemt den hos en veninde, når de ikke svare på ens forespørgsler om bioture og seksuel samkvem. Så skal man pludselig på pinebænken. Hankønnet tager mod til sig, gør sig sårbar, sender en forespørgsel, og bliver så mødt med stilhed. Rykker man får et svar, så går det for stærk, samtidig med at det pludselig bliver endnu mere nedværdigende, og man nu allerede har udstillet sine følelser mere end modparten. Man er blevet sårbar. Så det eneste man kan gøre, er at sætte sig til at vente på, at der sker noget.

Det bliver så til en barnlige lille stilleleg. Hunkønnet har lærte at sine tæveveninder, at man skal spille kostbar og aldrig svare med det samme, for ellers mister manden interessen. Der er en snert af sandhed over det. Kvinder skal give lidt albuerum, for ellers føler mænd sig presset. Men der er ingen grund til at vente 15 timer på at svare på en sms, om man vil med i biffen, fordi så gør man sig lige til.

Det er sådan noget hankønnet hader, og det er med til, at mænd slet ikke svare.

Hele denne situation gør, at der sidder to mennesker i hvert sit hjem, og stirre på deres telefoner, og håber den anden skriver. Det er sådan noget der kan strække sig ud over 3-4 dage. Rimeligt ynkeligt og en situation der kunne undgåes med lidt åbenhed og ærlighed. Men nej - manualen diktere anderledes, og derfor skal vi så på pinebænken og glo.

Det hele handler om, at man ikke skal gøre sig sårbar, men stadigvæk skal man gøre sig interessant nok til, at den anden part bibeholder interessen i en (hvilket er lig med fisse). Ikke komme med for mange indrømmelser. Ikke sige hvad man mener. Det skal lige underdrives et par takter. F.eks. skal ting som "jeg er sgu forelsket i dig", helst siges som "det er hyggeligt at være her". Det er sådanne ting.

Det pisser mig af. Jeg er træt af de spil og regler. Jeg gider dem ikke. Det har kostet mig mange relationer, at jeg er lidt for ligefrem. Hvorfor?
Fordi ligefremhed og ærlighed mistolkes som pres, forventninger og indgreb i den ene parts frihed. Det opfattes som om at tingene "går for stærkt".

Jeg vil egentlig bare ønske, at folk var ærlige, og sagde hvad de følte. Ikke alt det her gemmen sig bag parader og udvandede meningsløse floskler. Men.... det er desværre gamet.