Efter at været kommet hjem fra noget flytning i København - fra 4. sal og ned i lee varme - så tænkte jeg, at jeg vil over og søndags rulle lidt med gutterne. Varmede lidt op, og skulle rulle en smule med Kristian. Han får fat i min fod, og forsøger at lave en ankellås. Jeg stritter lidt i mod, og ligger vægten ned over ham. Han får mig ned og ligge, og jeg skubber fra med min fri fod, på hans haleben. Jeg kan mærke min fod stille, men sikkert glide ud, og jeg vil slippe fri.

Kristian drejer sig om på siden, og i det han gør det, så følger mit knæ med, selvom jeg egentlig ikke sidder specielt meget fast. *POP* siger venstre knæ, og følger med ud til venstre side. Jeg giver et lille piv fra mig, pga chocket, og den jag af smerte der er. Kommer op og stå, for at mærke om der er noget galt. Knæet virker fint, men er lidt overmobilt. Smerten aftager, og jeg har alt førlighed. Sidder over lidt, og holder øje med knæet.

Jeg føler mig klar igen, og denne gang er det så Jakob jeg skal rulle med. Vi starter fra knæene, og jeg sætter mig på knæ foran ham, og gør mig klar. Inden vi går igang, lader jeg min vægt falde helt ned, så jeg sidder med benene oppe under mig. Jeg bouncer lidt op og ned, for at få lidt varme i kroppen.

*POP* og knæet ryger denne gang ud af ledet på indersiden af venstre knæ. Jeg lader mig falde bag over. Jeg kan se den er galt, og jeg kan mærke det. Jeg forsøger at strække benet ud, men den vil ikke. Der går nok 30 sek, hvor jeg ligger og kigger på knæet, indtil det falder på plads af sig selv.

Kristian ligger noget is på, og jeg elavere benet over hjertehøjde. Der var på det her tidspunkt gået godt og vel 20 minutter efter vi havde varmet op, og jeg var IGEN skadet. Først var jeg kommet over min smerte i lænden, og så skete det her.

På vejen hjem begyndte smerten at indfinde sig, og som aftenen skred frem, tog smerten til, og bevægelighed og placering af vægt resulterede i smerte.

Det har efterladt mig en kende desillusioneret, og er ved at være pænt træt af alle de skader. Det giver mig selvfølgelig en masse tanker om, om det overhovedet er værd at prøve, at holde formen ved lige. At forsøge at udvikle mig. Jeg rammer hele tiden muren.

Knæet er ømt, og lidt stift nu. Jeg har ikke været ved læge, da læger intet aner om den slags. Jeg har en fysioterapeut aftale fredag, og så får jeg set på det der. Jeg håber, der kun er tale om en forstuvning, eller en let fibersprænging