Først, lad os lige få et par ting af vejen. Jeg elsker at skrive. Der er nogle ting omkring det at skrive, som jeg ikke er så god til, bl.a. at være tålmodig, og få læst korrektur. Men jeg har ting på hjertet og hjernen, som nogen gange bare skal ud, og så er det med at få det ud, inden jeg mister tålmodigheden og gløden. Derfor kan det tit blive noget rod når jeg har skrevet noget ned. Med tiden fanger jeg det, og retter lidt i det, men som oftest læser jeg aldrig det igennem, som jeg har skrevet.

Den sidste tid, har jeg haft svært ved at skrive. Har været brændt ud. Tømt ud. Har ikke mere at sige om Joan, og Kira Eggers begyndte pludselig at give mening. Man kan godt sige, at jeg havde ramt en kæmpe skriveblokade, og jeg døjer nu nok stadig med det. Det er derfor, der ikke kommer så meget ud af denne blog, som efterhånden mere er blevet til et arkiv og et mål for spambots. Men hvem ved... måske en dag der kommer skred i det hele igen.

Nuvel - videre

Efter at kroppen mere eller mindre har sat en stopper for at træne, så har jeg kastet min kærlighed over min Xbox. Især da Battlefield Bad Company 2 ramte gaden. Jeg havde en preorder på det, selvom jeg var lidt skeptisk efter betaen. Det har dog vist sig at være en forelskelse på højde med første gang jeg købte en Samantha Fox plakat.
Jeg er kommet igang med at spille med en fast klak, og vi har alle fundet vores rolle. Battlefield har det mest modne community jeg nogensinde har oplevet, omkring et spil. Men alt er ikke fryd og gammen. Der er begyndt at dryppe nye mennesker ind, fra andre communities, og det på et af de største sites, Hupit Gaming. Folk som kommer fra andre FPS spil, hvor kills og personlige score, er vigtigere end teamwork. Det holder ikke i BFBC2.

På hupit og youtube foregår der pt noget, som pisser mig af. En flok fan boys, anført af deres store Modern Warfare 2 orakel, er begyndt at stalke og genere en Xbox BFBC2 spiller. Gameren hedder Benjisaur og "oraklet" er den selvfede respektløse idiot Wings Of Redemption. Lad os få det på det rene. Jeg har stor respekt for Wings of Redemptions evner som spiller og kommentator. Jeg har bare ikke en skid til overs for hans menneskelige egenskaber. Ud over hans had mod Benjisaur, lagde han forleden en video op, hvor han opfordrede en til at dræbe sig selv, fordi han ikke var god nok i Wings of Redemptions øjne. Respektløst og hører ingensteder hjemme.

Humlen i striden mellem Wings of Redemption og Benjisaur er Bush Wookies / campere, eller kort sagt, folk som sidde stationært og ikke bidrager med en skid. Ikke mange i BFBC2 communitiet bryder sig om den slags mennesker, men Benjisaur tog på sig, at forsvarer disse mennesker på hupit, ved at kort og godt sige, at de har selv betalt for spillet, og dermed kan ingen forlange at de skal spille på ngoen særlig måde. Wings Of Redemption overfaldte så Benjisaur og konkludere ud fra hans stats, at han er en "fucking camper". Det er så blevet til, at en masse hvalpe nu sviner Benjisaure til, og nulificere alle hans indlæg, fordi deres idol Wings of Redemption langede ud efter ham.

Sagen er dog den, at Benjisauer er en meget objektorienteret spiller. Han gavner sit team meget. Hans stats viser bare, at han har spillet meget som recon / sniper, og at hans score per minut til tider er lidt lav. Men stats viser kun en halv historie. Faktisk er Wings Of Redemption en noget mere konservativ spiller, som i højere grad højster sin egen Kill / death ratio, fremfor at komme frem til objekterne. Men han bare en store fanskare på youtube og derfor mere stemme. Han er en modern day schoolyard bully, men bare det farligere, for han har fået så mange til at ligge ET menneske for had, pga. hans egne stupide ideer. Den slags hader jeg. Virkeligt.

Og det hele pga et fucking spil. Og det hele giver måske ingen mening for dig, som læser med her, pga de forskellige udtryk som kill death ratio, objekter osv osv osv. Men det er sagen uvedkommende. Hvorfor er der nogen, som så absolut skal udnytte deres position til at få nogen trynet, og få vendt så mange mennesker mod en anden. Det er jo et problem i disse dage, da det er SÅ meget nemmere, da vi har netværk på tværs af kloden idag. Folk i San Fransico er idag mig ligeså nært som folk i København. Vi har altså et ansvar, når vi langer ud efter folk, især når verdenen idag er blevet så lille som den er, og hvor vi alle har massemedier lige ved hånden, hvor vi selv kan redigere det produkt vi vil vise.