Restless
Det er så klassisk. Weekend. Mulighed for at sove længe. Blive udhvilet. Ligge og ose i sengen. FAIL!!!
Som sædvanligt vågnede jeg lidt over kl 8. Det uagtet af, at jeg ikke kom i seng før kl 0130. Vågnede stadig tidligt. Det betyder at jeg på et eller andet tidspunkt bliver vold træt, og når jeg bliver træt, så bliver varm og tøsefornærmet.
Oh well. Ingen grund til at ligge og græde i sengen, så op og lave kaffe, og spille Fallout 3. Det spil forbandede jeg væk da jeg fik det. Jeg syntes vitterligt det var magert. Jeg kom bare skidt igang. Gjorde alle de forkerte ting, og tog mig ikke tid til at læse manualen. Nu er jeg virkeligt igang, og jeg syntes det er det vildeste i lang lang tid. Far Cry 2 besatte mig, men Fallout 3 er næsten værre.
Efter at have mukket lidt med Xbox'en besluttede jeg mig for at træne en lille smule, da jeg ikke følte mig specielt brugt efter gårsdagens session. Faktisk havde træningen igår kun givet mig endnu mere lyst til at træne. Sådan tror jeg faktisk aldrig jeg har haft det. Det er altså noget nemmere, at gå ind i soveværelset, og så tage en 45 minutters workout, end at man partout skal afsted i et center.
Så det gjorde jeg idag. Følte ikke min core var blevet ramt nok igår, så jeg havde fokus på core og mave idag.
4 x 8 dragon flags
4 x 8 Kettlebell windmill l,r
4 x 10 Kettlebell Triceps Extension
3 x 8 Kettlebell Bottoms-Up Clean From The Hang Position l,r
2 x 20 one handed kettlebell swings
4 x 8 Dragon Flags var måske lidt i underkanten, men jeg husker dem som værende ædende onde. Næste gang skla jeg nok have 10. Kettlebell Windmill var så som så. Den rev godt i de sidste par reps i hvert set, men jeg er lidt i tvivl om min teknik nu er helt rigtig. Det skal jeg have fokus på. Uden tvivl en øvelse som kan give meget, især pga varians mulighederne. Jeg starter let ud, og har kettlebellen ved jorden, frem for at holde den i den strækte arm.
Triceps extensions var mest for min forfængeligheds skyld, og i mangel på at lave noget bedre. Bottom-up Clean var for at give mig noget underarms styrke, og det var en spøjs oplevelse. Højre underarm er NOGET stærkere end venstre. Måske det vitterligt er tid til at signe sig op på dating.dk ![]()
Det udspiller sig i, at når Kettlebellen er på sit toppunkt, så kan jeg ikke styre den med venstre hånd, og det ødelægger rytmen, da jeg kommer til at svaje meget i overkroppen.
De sidste swings var for at få lidt gang i hele kroppen, men jeg løb tør for energi og lyst.