Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Politipati

Jeg er afskyelig træt af alle de forherligende pis politi doku dramaer som der er tsunami smadret den danske sendeflade. Supermænd i skyblå uniformer fortæller om hvordan de dagligt sætter livet på spil, for vi danske borgere. Masser af flotte tv optagelser hvordan de her lakridsbærende supermænd springer ind for an flyvende biler med terror spritbillister for at redde ænder der går over vejen. Det er gode mænd. Rigtige mænd. Fantastisk mænd. Reele mænd.

Men billedet er altså lidt forplumret. Selv på mit 40 tommer LCD tv med Zaptor diital. Jeg kan altså ikke altid genkende hverdagen fra hvad de her alt opofrende mænd gør. F.eks. sad jeg i torsdags og hørte på en betjent forklare om, hvor glade de er for, at folk ringer ind og fortæller om, når deres medborger træder ved siden af. Oh så glad denne betjent var.

Men må jeg lige være her. For jeg vil gerne lige fortælle to historier, som viser noget om hvilket samfund vi lever i. Bl.a. en historie om, hvilken empati vores kære medborgere ligger inde med, og en historie om hvilken empati politiet agerere efter.

For et par uger siden, cyklede jeg, som forholdvis vanligt, på arbejde. På vejen så jeg, modsat af hvad jeg cyklede, en mand ligge livløst. Det er jo skidt, i mange henseender. Men jeg så en mand stå på den anden side af vejen, da det her foregik i noget der ligner er T-kryds, vente på grønt, for så at gå over vejen, og jeg antog han vil tilse den mand der lagde livløst. Det ville han ikke. Han gik forbi ham. Akkurat ligesom så mange andre gjorde. De mennesker vil jeg gerne kalde møgdyr, som er med til at tegne empati manglen i vores samfund. Folk gik bare videre, og lod en mand ligge livløst. Det havde jeg det svært med, og stoppede op, og gik over vejen, for at tilse ham.
Han var VÆK!!
Jeg kunne ikke komme i kontankt med ham, og han lagde og krampede i det. Vejret var ganske koldt, og jeg var noget bekymret for hans tilstand. Da jeg stod og prøvede at komme i kontakt med ham, så kom der to teenagere over, og fortalte, at de havde set ham drikke en flaske whisky, og at han så var faldet meget voldsomt omkring. De troede han muligivs havde slået hovedet.
Jeg kunne ikke vække ham og da han lagde og krampede, så tænkte jeg, at det nok var en god ide at ringe 112.

"Det er alarmcentralen"
"ja, god dag, mit navn er Del Pede, og jeg står her med en mand, som jeg ikke kan få liv i. Han er væk, ligger og kramper, og jeg kan ikke få kontakt med ham. Han er faldet og har sandsynligvis slået hovedet. Der er to der har set ham drikke en falske whisky, og så falde tungt"
"Okay?!"
"Så... jeg kan ikke rigtigt få kontakt til ham, og han kramper...."
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker"
"...."
"....."
"Men jeg tror han har slået hovedet, og han kramper"
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker. Jeg kan lige stille dig om til politigården"
".....*wtf*"

og så ventede jeg på at blive stillet om. Jeg ventede i en pæn rum tid, indtil en betjent hev røret op til sit øre, og brokkede sig over at et eller andet ikke virkede

"Hallo"
"Er det politiet jeg snakker med?"
"Det er det i høj grad"
"Lækkert"
"...."
"Jeg står med en mand, som ligger og jeg kan ikke komme i kontakt med ham, og han kramper. Nogen har set ham drikke en flaske whisky, og så falde. De tror han sandsynligvis har slået hovedet"
"okay"
"Ja, jeg tror ikke han har det så godt"
"Hvor står du?"
"Nede omkring JFK, på siden af arkaden omkring Jobcentrum"
"ah okay... det kan være det er ham nogen andre har set"
"okay?!"

Omkring på det her tidspunkt, kommer manden sådan lidt til sig selv, og sætter sig op. Han snakker usammenhængende, og kan ikke rejse sig. Han kramper stadigvæk lidt i det.

"Er det ham der snakker?"
"Ja, men han ved ikke hvor han er, og ved ikke hvem vi er"
"okay.... ved du hvad. Du cykler bare videre. Har vi en vogn ledig, så kan det være vi kører forbi"
"......farvel"

Det her er 200 meter væk fra politigården i Aalborg. Man vil ikke sende en ambulance, selvom det drejer sig at de skal køre 500 meter. De tog MIN vurdering for gode vare. Jeg kunne jo have tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, om det var pga alkohol han var faldet omkring. Vi ved ikke om det var pga alkohol, at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham. Manden havde højst sandsynligt slået hovedet. Men ambulancen vil ikke komme. Det mest forargende ved det er, at fulde mennesker kan for helvede også være i livsfare.

Politiet gad hellere ikke køre forbi. Jeg kunne ikke få mig til at bare køre. Jeg blev stående i 20 minutter og så på at han vred sig, og vaklede rundt. Der kom et par stykker inde fra centeret og hjalp mig. De fik ham op og stå, og han kunne ikke stå på egen hånd. Jeg kunne ikke køre fra en mand, som var faldet, og muligvis havde slået hovedet, som lagde og krampede, udendøres en dag hvor temperaturen ikke kom over 8 grader.

Men politiet kom. Det tog dem fucking foragende 20 minutter at køre de 2-300 meter det drejer sig om. Jeg så dem komme og så kørte jeg.

Det sætter det lidt i relief, at de her fucking betjente tegner et rosenrødt billede af verdenen, så snart der er kameraer på. Med det samme kameraet slukker, så er de deres vanlige jeg.

Dagen efter, var jeg vidne til et trafikuheld i en af Aalborgs travleste kryds. To biler kører ind i hinanden, og den ene holder i krydset og kan ikke starte. Jeg kan se folk ringer. Jeg antager folk ringer til politiet. Jeg sidder og kigger på det hele i omkring en halv time, og ser aldrig politiet komme.

Det her samfund er på vej af helvede til. Der er ingen empati. Folk er pisse ligeglade. Det værste er, at politiet skal ikke forvente at vi ændre os, for når vi henvender os, så bliver vi pisset på med arrogance og ligegyldighed. Brokker man sig over det, så kan man ende med at få bøder og/eller tæv.

Jeg hader de fucking programmer med de betjente der tegner et billede af dem selv som superhelte. Det er ulideligt. Det mest bedrøvende er, at de med til at tegne niveauet i landet. Bliver man mødt af en stenhårdmur, når man forsøger sig med lidt empati og bekymring, så gider man jo ikke blive ved.

5 comments

Comment from: Mads Maagaard [Visitor]
Mads MaagaardSandheden er hård og grim, men værd at lade komme frem.
17/10/09 @ 18:35
Comment from: Del Pede [Member]
Del PedeJa, det er lidt trist faktisk. Det er en tendens som sætter sit præg på alle måder i samfundet. Der det Johannes Andersen er inde på i hans nye bog, De Barnagtige. Folk hytter deres eget skind, og man kan dårligt klandre dem for det. Vi har medier som skriver om hvor farligt ALT er, og så har vi betjente som er pisse ligeglade, og engagere sig kun, hvis man snakker grimt til dem
17/10/09 @ 18:54
Comment from: K W R [Visitor]
K W RDet er fandme sørgelig ja. Har selv været ude for at ringe og gøre ordensmagten opmærksom på feks flere tilfælde af hensynsløs kørsel. Både knejter der kører vildt for hurtigt og lastvognstog der presser almindelig kørende bilister og forsøger overhaling med langt over den tilladte fartgrænse for selv almindelige biler.
Og et tilfælde lignende dit med en meget fuld person der sad og jamrede og klagede sig på jorden og tydeligvis ikke kunne tage vare på sig selv
Hver gang mødt med dræbende ligegyldige kommentarer som "Jamen det får jo en ende af sig selv/ men du må jo ikke drage til selvtægt/ vi ser lige om vi måske kan finde en ledig vogn..." Og i ingen tilfælde med form for positiv tilkendegivelse eller tak for hjælpen. Nærmere tværtimod havde man en fornemmelse af at de følte sig besværet af at vi ringer ind og opfylder vores borgerpligt... Trist
17/10/09 @ 19:37
Comment from: Lars Sommer [Visitor]
Lars SommerEn smule gratis medmenneskelighed til dig:
Det hedder "manden lå på vejen" og ikke "manden lagde på vejen". ;)

(og derudover gir jeg dig fuldstændig ret)
17/10/09 @ 20:03
Comment from: Del Pede [Member]
Del PedeHvorfor tolker du det som medmenneskelighed, at rette mine gramatiske fejl?
17/10/09 @ 20:53

Leave a comment


Your email address will not be revealed on this site.
(Line breaks become <br />)
(For my next comment on this site)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)
This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots.

Please enter the characters from the image above. (case insensitive)

Array
7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos