Computerworld skriver idag om, hvordan politiet dagligt dukker op ved teleselskaberne, for at få udleveret data uden dommerkendelse.
Så meget for privatlivet. Alle de foranstaltninger der blev foretaget, for at man sikrede sig, at politiet ikke bare kunne gå i lognings arkivet, efter forgodtbefidende, har nu vist sig at spille falit.

At politiet kan indlevere en dommerkendelse med tilbagevirkende kraft er forrykt. Betyder det så erstatning til forudrettede, og en reprimande, hvis man finder ud af, at man har gået i arkivet på forkert grundlag? Som statsadvokaturen fungere idag, så er jeg bange for, at ikke vil ske.

Efter den nye flotte politi reform, er der åbenbart mange betjente, som har svært ved at finde den vante kommando gang, og det er et problem. At de selv ringer til teleselskaber, og beder om at få udleveret data er forkert, og bør ikke ske. Det MÅ ikke ske. Der mangler den mæglende par til at tage stilling til, om der udleveres data. Det er der ikke, hvis politiet bare ringer, sågar uden om deres egen tele og IT eksperter, og beder om at få udleveret data.

Der er en kommandovej, og en procedure, som skal følges, for at sikre sig at borgernes privatliv og rettigheder ikke bliver overtrådt. Jeg kan godt se, at der kan være omstændigheder der gør, at man skal have adgang til data her og nu, men at skødesløs faxe en dommerkendelse et par dage efter, hvis man gider (eller der overhoveder er belæg for at give en), syntes jeg er forargende.
Vi lever stadig i et land, hvor man er uskyldig indtil andet er bevist.

Det er den slags ting der gjorde, at mange talte i mod logningsbekendtgørelsen. Ikke mindst det faktum, at privalivets fred nu var i fare, men også at loven i mange afskygninger var noget makværk. Frygten for at ordensmagten kunne på må og få gå ind og snage i folks privatliv, har nu vist sig begrundet.

Jeg finder det også problematisk, at der skal være IT ledere hos de forskellige teleselskaber, som skal stå og tage stilling til juridiske problemstillinger, fordi politiet mener her er tale om en hastesag.

Man kan måske mene, at det er en storm i et glas vand. Jeg kan måske også godt forstå, at der kan være tale om at handle efter bestemmelsen om nødret. Men vi skal altså huske at varetage helhedens ve og vel, og ikke kun handle ud efter de alle værste situationer. Det er det der skaber regimer som er baseret på frygt og skræk.

Det her er en alvorlig sag, som man bør udtænke en bedre procedure for, syntes jeg, og som det mindste ihvertfald irettesætte politiet i sådan en grad, at de må forstå at der altså er en procedure som skal overholdes