Nu tager jeg altså bladet fra munden, og begynder at snakke om noget dybt og personligt. Den personlige udvikling, som vi alle går igennem.... eller de fleste af os ihvertfald. Nu har jeg skrevet om at ramme det tredje årti, og hvordan det sætter gang i nogle ting. Hvordan man begynder at evaluere på hvad man har været igennem, og hvad livet har budt på. Det tog mig personligt noget tid at få tykket igennem hvad fanden jeg havde rodet rundt i, og tro mig.... jeg har været omkring som en pige jeg kender der hedder Mia.

En ting er de tanker man gør sig, en anden ting er hvad fanden man lære af det.

Uden at begynde at tude for meget, så kan jeg godt sige nu, at de sidste to år, har budt på nogle særdeles store og irriterende prøvelser. Skader, sygdom og elendigheder af fire dimensionel karakter har trængt sig på. På et tidspunkt sætter det tanker igang. Når skaderne ingen ende vil tage, så bliver man desillusioneret, og lettere opgivende.
Det er en situation man kan lære af, hvis man vil.... eller kan.

Efter karnevallet her i Aalborg, så blev jeg ramt af en forfærdelig bølge af selvindsigt. Åbenbart havde jeg drukket mig i en tilstand, hvor jeg kunne se igennem mig selv. En slags diff tilstand. Den slags tager tid at kapere, aå det har jeg forsøgt at gøre. Jeg har måtte se i øjnene, at jeg har en masse begræsninger. At der er steder hvor min formåen ikke slår til.
Det er den slags tanker som får hjernen til at spinde lidt langsomt.

Hurdlen er, at tackle de tanker. For alle - ALLE - har begrænsninger. Tricket er at indse, at der nogle steder, hvor man har sine begræsninger. Når man indseer at der er huller i sit game, om man kan sige det sådan. Den indsigt betyder, at man kan begynde at vælge sine slagmarker med lidt bedre omhu. Vælge hvilke slag man skal satse på. Man indseer hvad man skal arbejde med.

Meget af den modgang jeg har mødt den sidste tid, ramte mig hårdt pludselig. Det satte en masse tanker igang. Jeg tog mig tiden til at tænke lidt over det, og indså at der er steder hvor jeg ikke skal indlade mig i kampe, men undvige. Jeg skal blive bedre til at vælge mine slag. Har det gjort mig svagere? nej, det har gjort mig stærkere da jeg nu ved hvilke slags jeg skal vælge. Det har vist mig hvor jeg skal arbejde.

Blev det for meget tuderi?