Hvis man har læst min blog i noget tid, så vil man vide, at jeg er i en forfærdelig stand. At jeg er skrøbelig. Jeg har døjet meget med mine knæ og lænd. For halvanden år siden, røg mit knæ første gang. Og siden er det røget 3 gange yderligere.

I Fredags var jeg på vej ud i køkkenet med min kaffekop, og drejede en lille smule over mod køkkenbordet for at stille koppen fra mig, og så gav det et smæld i mit knæ. Jeg nåede lige akkurat at stille kaffekoppen fra mig, før jeg dejsede rundt på gulvet med et meget meget ømt knæ. Jeg kunne ikke strække benet ud, og jeg kunne ikke støtte på det.

Jeg fandt noget is og hoppede ind og lagde mig på sofaen = ingen julegave indkøb den 21/12.

Fire timer senere, blev Sheriffen enig med sig selv om, at jeg skulle på skadestuen. Away we went, og det tog faktisk kun 2½ time derude, så det var ikke så slemt. Tilgengæld sendte de mig hjem med et par krykker og et støttebind. Der blev intet konkluderet, da de ikke kunne lave alle knæ test på mig, da jeg ikke kan strække benet. De test han lavede, viste ikke noget. Det minder egentlig meget om de tre andre gange jeg har fået lavet knæ test. Det viser intet.

Men denne gang kan jeg ikke strække benet. Det har jeg kunne hidtil. Det gør meget ondt på siden af knæet, og sammen med ortopæden små konkluderede vi, at det er min meniske (igen).

Så nu afventer jeg et brev fra sygehuset, hvor jeg får en tid til en specialist. Jeg håber de nu laver en kikkert operation, for at se om der er noget galt i mit knæ, for det kan jo ikke passe, at det bliver ved med at smutte på den måde.

Men det er så min julegave. Et smadret knæ - igen. Jeg troede faktisk, at med fysioterapien og de nye øvelser, at jeg var på rette vej. Havde en naive formodning om at jeg kunne begynde med fodbold til efteråret. At jeg måske igen kunne begynde at træne en lille smule Thai Boksning. Men det er pt vist som det har været hele tiden. Det er vist stort set slut med at træne. Jeg forventer ihvertfald en halv års pause fra langt de fleste ting, lige nu.