Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Lynge og Morten

Det vil ikke være forkert at sige, at forholdet mellem Del Pede og Lynge Jacobsen til tider har været lidt anspændt. Der har været en del ting, vi ikke har været enige om. Bl.a. at han har skulle have fingrene i så meget som muligt omkring AaB.
Med tiden har jeg dog lært, at Lynge ikke skal stå til ansvar for alt. Bl.a. er det ikke ham, som altid lige bestemmer, at en spiller skal sælges. Det kan vi takke den bestyrelse for, som jeg har et endnu dårligere forhold til.

Jeg bryder mig dog ikke om, at Lynge udtaler sig om Morten Olsens landsholdsudtagelser, omend jeg syntes Lynge har ret. Det vil klæde den gode Lynge, at passe sine egen geschäft og ikke hæfte sig så meget i, at Morten Olsen ikke foretrækker spillere fra et tophold, til sit landshold. Lynge skal ikke stå og tale sine egne spillers sag, igennem den danske presse. Han skal lade sine spillere spils tale sit eget sprog. Noget langt de fleste kan se, at de har gjort, og derfor er der også mange der undre sig over, at et skadesplaget landshold ikke kan bruge en Risgård, Jakobsen eller Enevoldsen.

Men nu når jeg har bedt Lynge om at klappe i, så er det nok også på sin plads, at overveje hvilket spørgsmål lynge er blevet spurgt. Det er jo ikke sådan, at Lynge bare har taget fat i en journalist og fortalt ham, hvad han syntes om Morten Olsens udtagelser. Faktisk er Lynges udtalelser mere et produkt af en journalist spørgsmål til Lynge. Derfor irritere det mig også lidt, at resten af den danske sportspresse, især lorte Ekstra Bladet, sætter så mange ressourcer af på den udtalelse. Det er jo ikke sådan, at de selv har interviewet ham. Derfor piner det mig også lidt, at der nu er blevet en stor debat omkring Morten Olsens udtalelser på baggrund af hvad Lynge har sagt til EN journalist om at HANS spillere ikke er blevet udtaget.

Det har affødt, at mange sportsdirektører fra provinsen har udtrykt deres undren over, at Morten Olsen ikke har udtaget deres spillere. Og før man har set sig om, så er det blevet til en debat om, at Morten Olsen ikke udtager jyske spillere. Det er immervæk en skævvridning af karat, som er sket på et par rolige dage. Lynge er jo ikke utilfreds med, at der ikke er blevet udtaget jyske spillere. Han undre sig over, at Morten Olsen ikke tager unge danske spillere, som spiller for den klub der ligger nummer et. Og lur mig om det hele ikke bunder meget i, at Lynge generelt er træt af, at ikke specielt mange i den danske sportspresse anerkender AaBs flotte spil.

I mine øjne går debatten ikke jyske vs. sjællandske spillere. Den går på, at Morten Olsen favorisere spillere fra Brøndby og FCK fremfor nogen andre. FCK kan jeg forstå, men Brøndby?!! Nej, ikke med deres nuværende position.

Så lad os droppe debatten jyske vs. sjællandske spillere. Den er ikke relevant. Nej, lad os diskutere Morten Olsens retorik og hvorfor han udtager som han gør.

Jeg kan bl.a. ikke forstå, hvordan i alverden han kan få sig selv til at sige, at han ser alle superliga kampe, da de jo bliver optaget på tv. Han ser dem simpelthen på tv. Det syntes jeg LANGT fra giver et fair indtryk af hvordan 11 mand spiller fodbold. F.eks. hvis en back udmarker en fløj hele kampen. Hvem har så spillet godt, og hvem har spillet skidt? Man ser jo ikke hverken back eller fløj så, ihvertfald ikke i samme grad, som hvis fløjen havde haft overtaget på backen. I tv ser man hellere ikke alle de lange positionsløb der bliver foretaget. Man ser der hvor bolden af, men ikke ret meget mere end det.

Jeg forstår hellere ikke, at når Leon Andreasen melder fra til landsholdet, en spiller som spiller centralt, så udtager han en obskur BIF spiller i form af Anders Randrup, som har spillet mindre end 25 superliga kampe.
At når en boksspiller som Morten Duncan melder fra, at han så ikke udtager en anden boksspiller, som f.eks. en Frank Kristensen, som har bevist sit værd, men en Bernburg fra FCN, som vel ikke helt er en boksspiller. Jeg kan nu godt acceptere Bernburg. Han fortjener det. Det gør Stephan Andersen overhovedet ikke. Han har været meget skidt ligesiden han kom hjem fra Charlton. Kevin Stuhr har tilgengæld været god, siden han kom hjem. En glimrende målmand. Men han bliver ikke udtaget.

Der er nok at kritisere Morten Olsen for. At han vælger spillere til sit system, fremfor et system til sine spillere, det kan jeg undre mig over. Vi er ikke en supernation, som kan vælge og vrage blandt spillere, som f.eks. Italien, Tyskland, Spanien og England kan. De kan sige, vi vil spille det her system, og det gør vi, og så vælge spillerne til det.
Jeg syntes godt man kan vælge at kritisere ham for, at han udtager spillere fra Brøndby, som slet slet ikke præstere på det niveau de skal, når man i f.eks. AaB har unge danske spillere, som yder på et højt niveau uge efter uge. Spillere som også har bevist sit værd internationalt mod klassehold som Tottenham, Sampdoria og Anderlecht. Man kan også undre sig over, at han i en kamp udtager store dele af forsvaret fra OB, og så i kampen efter ingen af dem.

I mine øjne drejer debatten sig ikke om, at man i Jylland er utilfreds med, at man kun udtager spillere fra Sjællandske klubber. Det drejer sig om, at topklubber, som tilfældigvis er Jyske, undre sig over hvorfor man udtager spillere fra bundklubber, som så er sjællandske.

No feedback yet

Leave a comment


Your email address will not be revealed on this site.
(Line breaks become <br />)
(For my next comment on this site)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)
This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots.

Please enter the characters from the image above. (case insensitive)

Array
7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos