Efter at have læst denne artikel og så senere høre min chef udtale, "vi må ikke indgå aftalen med den nye leverandør af kopimaskine", så blev jeg virkeligt harm.

Jeg arbejder i en selvejende instituition i Aalborg, som har en driftsoverenskomst med kommunen. Akkurat som så mange andre har. Men kommunen er en total ufleksibel størrelse. Alt skal være ens, og man må ikke gå ved siden af. En leder er blevet fyret, fordi der manglede 127 kr i en forskudskasse. Det er fair nok, at man kører striks opsyn med hvad pengene bliver brugt til.
Men vi er ikke en direktionsgang. Vi er et dynamisk hus, med mange forskellige opgaver. Vi kan ikke drive virksomhed som en kommunegang. Især ikke fordi vi ikke har de økonomiske midler til at ignorere de gode tilbud.

Det har kommunen åbenbart! Sløseri - det tror jeg nok. En revisor fra vores bestyrelse siger, at når kommunerne får tilbud på indkøbsaftaler, så gange man prisen med to, og håber de siger ja tak. Sat på spidsen, ja! Men f.eks. sparede vi i sommers omkring 300 kr FØR moms, på de IP telefoner vi købte. Det gjorde vi ved at hente tilbud ind. Det må vi ikke. Vi skal handle ET sted. ET sted hvor en eller anden kontur bureaukrat har fået en aftale i stand med.

Nu kan man så se, at EB har kig på hvad for aftaler IQ forladte grå kontormænd hiver hjem, og så påtvinger en hel region. Det er uhyrligt, og fordyrrende for mange instutitioner - det er det ihvertfald for os. Ser vi bort fra, at man nu brokker sig over, at vi køber billigere computere end de HP'er de vil tvinge os til at købe, og kører Linux frem for Microsoft, som de vil tvinge os til t køre, så holder vi os lige til den her pis misære med fucking kopimaskinen.

Vi havde en aftale med Konica Minolta. Et tilbud, som vi selv forhandlede på plads. Det er var næsten okay, hvis man spørger det kommunale, da det er nemlig Konica Minolta de har aftale med. Vi har bare været så frække at forhandle på plads selv. Det har ikke været et lykkeligt ægteskab. De sidte to kopimaskiner vi har haft fra Konica Minolta har der været problemer med. Den sidste her især. Den brød konstant ned, og konstant var de og reparere på den. Dog ikke indenfor det tidsrum vi er blevet lovet, men de kom da. Kiggede på den og kørte. Dagen efter kunne den så bryde ned igen. Frustrerende, for at sige det mildt. Derudover så var aftalen for dyr for os, og vi havde slet ikke det mindste forbrug som vi skulle have.

Da det var tid at forlænge, kiggede vi os om efter en anden leverandør. En der kunne love os stabilitet og service. En service Konica Minolta IKKE har leveret. De har været forfærdelige.

Vi faldt over OCE. De gav os et tilbud, som på årsbasis vil koste os 30000 kr mindre en aftalen med Konica Minolta!!!! Hvem helvede siger nej til en årsbesparelse på 30000 kr? Aalborg kommune gør

Nu har der været meget hylen om, at kommunerne ikke får penge nok fra staten, og at de holder dem i stramme økonomiske tøjler. Man undres om hvorfor, når kommunerne forhandler sådanne sindsygt fordyrrende aftaler på plads.

Det her er en historie. Jeg kan en anden historie om en DUS i Jammerbugt kommune, som ikke har råd til at få gjort rent længere, men vælger at bruge mellem 8000 og 10000 kr på en bustur til grænsen for at handle. Sådan bliver det ved!!!

EDIT: Slutteligt kan I da lige læse denne fornøjelige artikel fra dr.dk