Kommer guldet til Aalborg i år? Med et 8 points forspring ser det fornuftigt ud. Nogen vil sige, at den er i kassen. Jeg tør ikke. Jeg ved det kan gå galt. Som det gik galt i 99/00 sæsonen, hvor det i sidste runde endte med en 5. plads. Med fare for at jinx hele proceduren, så vil jeg alligevel vælge at skrive det blogindlæg, for at komme lidt ud med det, som brænder inde i mig.

AaB er et hold, hvor man sagtens kan huske alle triumferne. Der har ikke været så overvældende mange af dem. To mesterskaber siden 1885. Men måske et tredje nu er på vej?

Men hvis AaB skulle gå hen og blive mestre i denne sæson, så er det ikke noget der vil have den samme betydning, som mesterskabet i 99. Ikke for mig. Ikke at det ikke vil være flot, men det er på andre præmisser.

I 99 købte Lynge et mesterskab til AaB. Det kostede angiveligt 13 millioner kroner. Lynge hentede tre forstærkninger til AaB. En til hver kæde. Jozo Matovac til forsvaret. Ståle Solbakken til midtbanen, omend han kom et halvt år før. Dan Sahlin til angrebet. Med de tre spillere mente Hans Bache, at mesterskabet var realistisk. De tre spillere var fødte naturligt leder. Udadvendte, omgængelig, karismatisk og stærke. Dan Sahlin satte sig præg med det samme, men blev selvfølgelig skadet, og fik kun 6 kampe for AaB. Det var dog 6 kampe der gjorde, at alle huskede ham, og begræd hans afsked. En ondartede stafylykok betændelse gjorde en ende på hans karriere. Jozo Matovac udgjorde en klippe i forsvaret, med den unge Thomas Bælum ved sin side. Samme med Bård Borgesen og Kleber Sarenpää. Eller diletant forsvaret Lennart Bak og Thomas Gaardsøe. De lukkede godt af bag til, så de andre kunne tillade sig at gå frem af banen, og med en utrættelig Lars Thomsen til at rydde op, så var det bare at køre på. En kollega omtalte det som AaB toget, der bare bussede på minut efter minut, og ingen hold kunne blive ved med at stå i mod.

Med kampe som Vejle 4-3, Vejle 5-2, FCK 4-3, Aarhus Fremad 3-2, hvor holdet konstant kom bagud, men kom igen, viste truppen sig at være uknækkelige, og de tabte også kun tre gange i den sæson. De to første nederlag kom mens krisen begyndte at kradse. Angriberne var skadet, og der manglede lidt på midtbanen også. Det blev til et smerteligt 4-2 nederlag til Silkeborg hjemme, og et besyndeligt 1-0 nederlag til AGF ude på en skændsel af en fodboldbane. Iøvrigt Frank Strandlis debut.

Frank Strandli. En legend i Aalborg. Han vil ALTID kunne komme til Aalborg, og vil blive taget i mod med åbne arme. En stor udgidelig satan, som nok godt kunne komme op i fart, hvis en Alan Ravn skulle saves over, eller en Per Nielsen lige skulle vises at han nu kun var den anden stærkeste i luftrummet. Det er DEN slags vi vil se. Ærkerivalerne ydmyget.
Frank Strandli brændte to 100% chancer mod AGF, og så aldrig tilbage derfra.

AaB var det ubestridt bedste hold i 99. Ingen tvivl deromd. FCK var gode. AB var gode. Brøndby var gode. AaB var bedre. Meget bedre. En stærk homogen truppe ligeligt besat med arbejder, forsvare og offensive kræfter. Prydet med klassespillere som Anders Andersson, Jozo, Ståle, Strandli, så var det et godt velspillende mandskab. Et mandskab hvor spillere som Henrik Rasmussen og Allan Gaarde blomstrede op. Et mandskab der gjorde, at folk stoppede med at spørge ind til Lars Thomsens kvaliteter som fodboldspiller.

Det hold fortjente guldet, og det kan vi takke Lynge for.

Men hvad så nu? 6 kampe igen. 8 point ned til forfølgerne. Viborg ude næste gang. Kan det gå galt? Ja! Går det galt...... *argh*

Hvis AaB vinder mesterskabet, så er det ikke takket været Lynge, selvom han har hentet rigtigt gode spillere ind, for ingen penge. Spillere som Michael Jakobsen, Jeppe Curth, Rade Prica og Johanson. Gode spillere, men ikke spillere som Jozo, Sahlin, Strandli, Andersson og Ståle. Kommer mesterskabet til Aalborg, så kan vi takke Erik Hamrén for det. Lynge har ikke givet ham de bedste vilkår, ved konstant at skibbe hans midtbaneprofiler ud af klubben. Silberbauer, Ericsson, Würtz og Fredrik Winsnes. Erik Hamrén har dog stædigt holdt fast i sit koncept, selvnår gud og hver mand har råbt på at han skulle fyres, for det har været en hårdt tid undervejs, til hvor vi står nu. På toppen af verdenen. Lange bolde, der fik en til at tænke tilbage på Rudbæk tiden, klingede ikke godt med løftet om danmarks bedste pasnings hold.
Men Hamrén har fået det hele vendt til, at AaB nu kan spille fodbold. Lange bolde hen over midtbanen, men også nydeligt broderier på den sidse tredje del af banen.

Der hvor Hamrén har tryllet er med spillerne, og deres formåen. Mange af spillerne er spillere som ikke kunne bruges for 2-3 år siden. En Augostinussen som var anden violin under Winsness og Würtz. En spiller som fuldstændigt floppede som angriber, hvilket var lidt ubegribeligt. I dag er han ligaens bedste og mest utrætteligt midtbaneslider, med en sund arbejdsmoral og offervilje. En Risgaard som blev glemt, da han var for langsom til at spille højre kant, hvor han egentlig var skolet til at spille. Han blev en nødløsning i forsvaret i efteråret, og senere hen en nødløsning på den defensive midtbane. I dag er de en dynamisk duo ala Würts og Winsness, omend med en bedre evne til at komme frem af banen, qua deres ungdommelige offensive indlæren.

En Simon Bræmer er blevet genrejst. Hans psyke har fundet sin plads. Han har fundet noget ro. Han ser meget bedre ud på banen nu. Han løber de rette steder. Hans afslutninger, omend han kun har haft noget der ligner to i år (som begge har givet scoringer), er velovervejet. Han er den rolige kølige afslutter som vi huskede.

En Martin Pedersen, som har tonet sin indre psykopat lidt ned (pånær i går), og er begyndt at levere det spil han kan. Han er god frem af banen, og slår muligvis de bedste bolde, af alle spillere i truppen.

Pointen er, at Hamrén har taget en håndfuld dårlige svømmere, og lært dem at gå på vandet. Og når så de andre klubber gå kollektivt ned, så bliver det svært ikke at tro på, at guldet skal ende i Aalborg. Når klubber som OB, Brøndby, FCK og FCM konsekvent sætter point over styr, så ligner det en gudsendt gave til AaB. AaB er blevet skubbet frem i tabellen pga de andre klubbers utilstrækkeligheder. Selvfølgelig har AaB selv samlet vigtige point op. At vinde sent i Esbjerg er flot. At vinde ude over FCK er flot. Men det er ikke altid kampe hvor AaB har været det dominerende hold. De har bare holdt stand.

Det er lidt min anke. I 99 var AaB et godt hold, der dominerede kampene. Det syntes jeg ikke de er idag. Forstå mig ret. Skulle guldet komme hjem så er det flot og fortjent - uden tvivl. Man vinder ikke en liga med rent held (med mindre man hedder Herfølge).