Hej Joan

Jeg har mødt en dejlig fyr for 4 måneder siden, efter at jeg har levet som single mor i 2 år. Mit problem er, at jeg går med en masse tvangstanker om, at han bl.a. snart vil forlade mig - og at han har noget kørernde med en fra sit arbejde.

Jeg tror en masse, som giver mig en fandens hovedpine til tider. Hvordan kommer jeg videre i vores forhold, og hvordan får jeg troen på, at hans kærlighed til mig er ægte nok? Jeg håber, du kan hjælpe mig.

Knus Den Fortvivlede

Kære fortvivlede

Jeg tror, at det vil hjælpe dig, hvis du begynder at øve dig i at give slip, og have tillid til, at det gode vil ske. For hvad pokker, du kan alligevel ikke styre så meget, som du tror!

Hvorfor ikke give slip på forestillingen om, hvordan det hele burde være? Lad kærligheden styre sig selv, og giv slip på at vente på sms’er og telefonopkald.

Hvad med at give slip på, hvordan han burde være for at være din perfekte kæreste? Lad ham gå på arbejde og til fest, og hav tillid til, at han ikke er utro.

Hvorfor ikke give slip på tanker, der gør ondt på dig? Give slip på, hvad der er så hamrende rigtigt, og hvad der er så forkert. Acceptere at du ikke kan styre livet og have tillid til at det rigtige vil ske, lige meget hvad der sker!

Hvorfor ikke give slip på drømmen om den perfekte glansbilled-familie? Og slippe kampen for, at han skal elske dig uafbrudt. Vær dig selv i stedet!

Giv slip på angst, brok og bekymring - for det æder dig op. Giv dog slip på panseret, og kast dig ud i erotikken med krop og sjæl! Bare vær dig selv, som du er, og accepter, at der sker, det sker. Så får du ro.

Mange smil fra Joan

Et helt igennem fantastisk og værdiløst svar fra Joan. Hun er muligvis sexolog, men psykologi og pædagogik er så absolut ikke noget hun mestre. Hvad fanden er det er for et tomt svar at skrive. "Du skal bare give slip"
Ja, det er meget fint tørre kradtværk, men hvordan? Hvordan giver man bare slip på sine tvangstanker. Skulle du, kære sexorakel, vide det, så har du da lyst et stort mysterium inden for pskykiatri. Faktisk kan du ikke være bekendt at holde den viden for dig selv, når den faktisk kunne redde visse mennesker fra at begå selvmord.

Men det er da flot, at du lige negligere og latterligegøre den kvindes råb om hjælp, for det drejer sig nok i høj grad om hende selvværd, og om hun kan balancere det at tilfredsstille et barn og en kæreste. At skulle paritionere i sin kærlighed. Giver hun nu kæresten nok, så han ikke finde en anden, eller hvad med barnet? Får barnet, det kærlighed det skal have.

Men kanon at du lige har set lidt Oprah og Venner, og dermed ved alt om parforhold. "Du skal bare lade være med at have de tvangstanker". Fuldstændigt hjernedødt at sige den slags, fremfor at komme med lidt råd og værktøjer. For hvordan dropper man lige sit mindreværdskompleks og tvangstanker, og hvordan "giver man slip".

Fuldstændigt idiotisk