Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

IT Pol Vs. Red Barnet Vs. facebook idioti

It Politisk foreningen opfordrede tidligere på året folk til at boycutte Red Barnets landsindsamling, at man ikke skulle donere til Red Barnet, men istedet til andre lignende foreninger. En beslutninge som måske nok virker lidt spøjst, for hvem i alverden vil ikke børnene bedst? Der er dog en grund til vanviddet, og grunden er censur.

Red Barnet ligger pres på danske ISP'er, så de vil implementere Red Barnets filter mod børneporno. Problemet med filteret er, at det laver DNS filtrering, og at der ikke er nogen dømmende magt, som tager stilling til hvad der skal censureres. Tilsyneladende er det hellere ikke sådan at få indsigt i hvad der bliver censureret, og derfor er der carte blanche for at fylde i hvad man ikke kan lide. Det er bl.a. forkert at man med dette filter har bannet allofmp3.com, selvom denne side ingen love bryder i sit hjemland. Det er forkert, fordi det er en branche forening der har dikteret, at den side skal man forbyde adgang til. Det er i mine øjne dybt problematiske, at private interesse organisationer, som IFPI, APG og nu også Red Barnet, kan agere som dømmende og censurerende magt i det her land.

Derfor er IT-Pol mod Red Barnet. Boycuttet kom i et forsøg på at skabe en debat med dem og offentligheden, som man også fortæller i den her computerworld artikel. Det er ikke det generelle arbejde som Red Barnet laver, IT-Pol er i mod. Det er deres tåbelige børneporno filter, som IT-Pol er i mod.

Og helt konkret vil et filter mod børneporno, som er påduttet de danske ISP'er, ikke gøre noget som helst mod børne porno. DNS blacklisting er ligeså nemt at omgå, som at slå op i en anden telefonbog, end de gule sider. Det nytter ikke noget. Folk der filudveksler har også teknisk kompetence, som strækker ud over lade sig narre af en DNS server, og hvis ikke, så skal de nok få det.

At begynde at censurere nettet, ved hjælp af branche foreninger, løser SLET ingenting. Det er noget man gør i Kina, og ikke noget man gør i Danmark. Overgreb på børn, og børneporno ophører ikke. Pædofile stopper ikke med at filudveksle, fordi de ikke kan komme ind på det fåtal af sider der findes med børneporno. Følger man med i nyhederne, så hører man jo i ny og næ, om pædofili ringe som nedlægges. Altså små sub communities, som deler med hinanden. Det er jo ikke dem du rammer ved at implementere denne censur. Så man rammer helt ved siden af med den kampagne. Det er spild af kræfter.

Grunden til at jeg overhovedet skriver det her blog indlæg, er pga noget jeg fandt på Facebook idag. Der er en bruger gruppe som hedder "IT-Politisk forening - Foretrækker pædofile fremfor Red Barnet". En ret grov og injurierende udlægning. Yderlig kan man så læse teksten, der forklarer gruppens formål

IT-politisk forening vil boykotte Red Barnet, fordi foreningen er modstander af et børnepornofilter som Red Barnet samarbejder omkring. Netop fordi at Red Barnet samarbejder om dette børnepornofilter, vælger foreningen at boykotte Red Barnets landsindsamling. Det kan kun tolkes som at IT-politisk forening mener at der er bedre plads til pædofile end der er plads til den velgørenhed som Red Barnet kan yde med en landsindsamling. Det er muligt at man er imod censur, men at boykotte en landsindsamling for nødlidende børn pga et børnepornofilter er altså at gå for langt.

Så ved vi altså nu, hvordan IT-politisk forening tænker. Fjern børnepornofilteret eller vi boykotter jeres hjælp til børnene. Det må vist tiltrække de pædofile. Føj.

Det komiske er, at foreningen tilbyder at holde foredrag på skoler, for børn. Gad vide hvordan de forklarer, at de boykotter en indsamling til fordel for børn, fordi de vil have fjernet et filter som beskytter mod børneporno.

Stifteren er af gruppen hedder Nicolai Frydenlund Larsen, og er en af kordinatorne af Red Barnet sidste indsamling, så han har noget personligt i klemme. Påtrods af, at IT-Pol faktisk forsøgte at debatere med Red Barnet om hvorfor man valgte at gøre som man vil, og hvad man burde gøre anderledes, så har denne kordinator alligevel valgt, at falde til et meget lavt, usmageligt og barnligt niveau. Beskyldningen om, at IT-Pol og dets medlemmer taler pædofiles sag faldet mig for hjertet, og jeg findet det meget krænkende og forargende. Især som medlem af IT-Pol.

IT-Pol søger debat, og oplysning. IT-Pol har en stor opgave, da der ikke findes mange i vores regering, som har forstand på IT. Det viser de sidste års sager om åbne standarder, og logningsbekendtgørelsen til ALT tydelighed. IT-Pol forsøgte at få en debat med Red Barnet, men det gik ikke som håbet, og det omtalte børneporno filter sidder stadig hos visse ISP'er, og der bliver stadig proppet flere og flere webadresser i, og det forbliver tilsyneladende stadig en lille hemmelighed omkring hvad og hvorfor.

Men mon Nicolai Frydenlund Larsen vil bryde sig om, at jeg sagde at han var for de overgreb det Kinesiske regime begår mod sin egen befolkning og folk i Tibet, da han jo tydeligvis er fortaler for at implementere censur som de gør i Kina. Så, sig mig det Nicolai Frydenlund Larsen, er du fortaler for censur, opression, henrettelser, og militærregimer?

1 comment

Comment from: Nicolai [Visitor]
NicolaiNiveauet for argumentationen i dette indlæg skriger ikke ligefrem på svar, men passer nok meget godt til niveauet som det er/var i IT politisk forening. Som lokalkoordinator ved en landsindsamling, må jeg oplyse dig om at jeg intet personligt har i klemme. Jeg udskriver nogle kort, sørger for en god indsamlingsdag og samler også selv ind. De penge jeg samler ind, afleverer jeg i banken, pudsigt nok går disse penge til børn i nød. Jeg har absolut intet i klemme, ja andet end at jeg skammer mig over at en dansk forening mener ytringsfriheden står højere end beskyttelsen af børn.

Intet sted har jeg skrevet noget der kunne antyde, at jeg var fortaler for censur. Det tætteste er, at jeg siger at ytringsfriheden ikke står højere end beskyttelsen af børn, så det er opdigtet af dig selv. Jeg taler imod, at IT politisk forening benytter noget så betændt som børneporno og filter, til at skabe debat og efterfølgende tager initiativ til en boykot. Hverken du, jeg eller andre har mere ret til ytringsfrihed end samfundets absolut svageste, små børn, har ret til at blive beskyttet mod voldtægt af voksne. Det er naivt at tro, at internettet kan eller skal være ureguleret, hvad enten det er børneporno, sikkerhed, spam eller andet.

Jeg er selv it uddannet og arbejder med it, men jeg får dårlig smag i munden af, at IT politisk forening benytter børnepornofilter og boykot af en landsindsamling som våben til at skabe debat. Det argument var IT politisk forening slet ikke lydhør overfor, men gav tydeligt udtryk for at målet helliger midlet. Det er usmageligt, at bekæmpe et børnepornofilter og boykotte en landsindsamling for børn, i sin kamp for ytringsfrihed. Specielt når der er 1000 andre stedet at tage fat. Føj for søren. Jeg håber niveauet i foreningen er steget siden.

At du drager paralleller mellem et børnepornofilter og henrettelser m.m., er et udtryk for at nogle mennesker åbenbart stadig lever i en osteklokke og paranoid holdning. Mig bekendt, har børnepornofilteret ikke ført til militærregime, henrettelser osv. Din påstand er lige så nytteløs, som hvis jeg påstod at børnepornofilteret førte til paradis.

Jeg giver dig ret i, at den tekniske løsning er uduelig, og at der er for lidt it viden i regering og folketing. Men det er væmmeligt at, blandt alle de ting IT politisk forening kan vælge at debattere og oplyse om, vælger at være børnepornofilteret og en boykot af en landsindsamling for børn. Det var min pointe under brevvekslingen med IT politisk forening. Jeg skriver heller ikke, som du angiver, at IT politisk forening, eller dets medlemmer, taler de pædofiles sag, men at IT politisk forenings valg af emne, metode og konsekvens, gavner de pædofile mere end børnene.

Det pudsige er at jeg langt hen ad vejen godt kunne have set mig som medlem af IT politisk forening. Dog er det helt utænkeligt for mig, da jeg slet ikke kan forene at arbejdet med at skabe mere og bedre it viden i samfundet, omhandler børnepornofilteret og boykot af Red Barnets landsindsamling. Det er simpelthen for lavt, specielt med tanke på, at der er 1000 andre steder af starte, som havde været langt mere konstruktive. Børnepornofilteret er ikke et reelt problem set i forhold til alle de andre, og at boykotte en landsindsamling for nødlidende børn?

Kan du som dansker fortælle mig en situation, hvor din ytringsfrihed er blevet krænket, eller krænket i sådan en grad, at det forsvarer at bruge sin indsats på at bekæmpe børnepornofilteret, og endda så langt ude at boykotte Red Barnets indsamling? Det eneste du indtil nu giver udtryk for, er en paranoid forestilling om at børnepornofilteret fører til henrettelser og militærregime. Hvilket i sig selv kan skræmme mig væk fra IT politisk forening, hvis der er mange af din slags deri. At IT politisk forening vælger at opstille en kamp mellem ytringsfrihed kontra børnepornofilter/Red Barnet, minder mest om noget man foretager sig i folkeskolen på laveste trin. Og jeg, som person, har nok størrere forventninger og krav til en politisk forening. Min brevveksling med IT politisk forening gav mig i øvrigt ikke indtrykket af at niveauet for samfundsforståelse svarer til at man vil tages seriøst som en politisk forening.
29/01/11 @ 05:12

Leave a comment


Your email address will not be revealed on this site.
(Line breaks become <br />)
(For my next comment on this site)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)
This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots.

Please enter the characters from the image above. (case insensitive)

Array
7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos