Sidste uge, var så fuld af lort og problemer, at jeg helt opgav at tage ned og løfte noget som helst. Lidt irriterende, da jeg egentlig var kommet i en fornuftig rytme, men med alle de tanker og problemer snurrende rundt i mit hovede, så vidste jeg godt, at jeg bare vil sidde og stirre på bænkene derned, og lave en masse dårlige løft.

Nu tæller vi så onsdag, og jeg er stadig ikke kommet igang med at træne. Ikke hensigtmæssigt, men jeg har haft så voldsomt stive ben de sidste par dage, og lort vil stadig ingen ende tage. Jeg har dog fået lidt mere styr på livets finurligheder, men nu driller kroppen lidt.

Jeg kan dog allerede nu mærke, at jeg bør komme igang med at træne igen. Min skuldre er blevet ømme, pga uforløste filtrationer, og der plejer det at hjælpe at lave en masse dejlige tunge løft. Oooo min gud, hvor det hjælper.

Jeg har en aftale i morgen hos en fysioterapeut, som skal kigge lidt på de spændinger jeg har i kroppen. Hvis det ikke hiver alt luften ud af mig, så tror jeg, at jeg vil tage ned og træne bagefter. Sidst jeg var derude, der var jeg ved at falde i søvn, fik hovedepine og var ganske udmattet bagefter.

Men nu er det da ikke skader der afholder mig fra at træne, men derimod livet og de gifttabeletter det satans pis uddeler over årene