I mandags foretog jeg mig 52'ende MMA comeback. Jeg var ovre og træne igen, for at se om mit knæ vil gøre vrøvl. Ville forsigtigt teste vandende, og se om knæet kunne holde til belastningen. Det her er nok den eneste sportsform, af hvad jeg har dyrket hidtil, som jeg kan komme til at træne forholdsvist seriøst. Så kunne knæet holde. Umiddelbart, ja!

Ja'et kommer med nogle forebehold. Der hvor jeg er mest bange, er når jeg sidder med benene oppe under mig. Det er i de situationer knæet er poppet hidtil. Tre gange til træning, en enkelt gang i min egen seng og en anden gang, hvor jeg bare sad på hug. Det var ikke tid jeg tilbragte på hug, altså med benen oppe under mig, i træningen i mandags. De få gange jeg var i den situation, så var jeg psykisk meget hæmmet af det. Jeg turde ikke "sidde fuldt ud" i den situation, af frygt for at knæet skulle poppe igen engang.

Træningen bestod hovedsageligt af wall drills, så der var ikke specielt meget gulvkamp. Vi havde dog lidt træning af sweeps og escapes fra ryggen, når ens modstander har sidemount på en. Det krævede dog, at jeg havde knæet bøjet i en voldsom grad, men uden at der kom vægt på det. I wall drills, mærkede jeg ikke noget til det. Vægt forskydning og niveau skift foregik uden at jeg fik ondt nogen steder. Det var meget positivt.

Tirsdag var jeg noget plaget af træthed, og ømhed i kroppen. Ikke nogen dårlig ømhed, men bare slidt. Det var også to træningspas på en dag, og det er MEGET lang tid siden jeg har prøvet det. Står over MMA idag, men vil bokse lidt med i morgen, og så teste knæet af på en sandsæk. Fredag står den på lidt styrketræning igen, og muligvis også en omgang thai boksning