Der står 3-0 på Aalborg stadion. For 5 år siden var det utænkeligt at AaB vil cruise hjem over Brøndby, men nu er det hverdags kost. Men det er ikke det, der stjæler overskrifter. Det er batajlen mellem Peter Madsen, og Morten Duncan Rasmussen. Der står 3-0 til AaB på Aalborg stadion, og en ringe spillende Peter Madsen får nok. Han slår Duncan to gange.

Det siger meget om hvilken klub Brøndby er. Handlingslammet, uden konskvens, og en klub der har levet i mange år på falske værdier. Værdier som er udød, men bare ikke i Brøndby. De har overlevet på deres navn og goodwill, men deres geschäft er bare ikke fuldt med.

Måske havde det hollandske drop, Rene Meulensten, ret da han sagde at den var helt galt i Brøndby IF. Han var ikke istand til at rette op på det, men jeg mistænker ham nu også for at flyve med halv vind. Men hvad sker der i Brøndby, når en Per Nielsen spiller uden gnist. Mon ikke nogen er trætte af, at Dan Anton nu spiller i Norge?

Men som sagt. 3-0 og Peter Madsen slår Duncan. Gud fri mig, hvem der ikke har lyst til at gøre det, men det gør man bare ikke i en kamp. Sidst jeg så det, var da Lee Bowyer slog Kieron Dyer i kampen Newcastle - Aston Villa. Rygterne går stadig på, at en steward drejde et billede af Wor Jackie Milburn ind mod væggen, da der var forsoningspressemøde, da man ikke mente han skulle se klubben synke på det niveau.
Den hændelse var med til at sikre Graeme Souness afgang - især fordi han ikke formåede at rette op på situationen.

3-0......
Tom Køhlert sidder resignerende på bænken. Kigger tomt ud i luften, mens hans spiller slås på banen. Ikke om bolden, men mod hinanden. Ikke for klubben, men imod klubben. Resignerende gør Køhlert status. 3-0 nede, og Per Nielsen har karantæne i kampen mod FCK. 3-0 og langt langt nede.

Men det stopper ikke her. Duncan vil ikke udtale sig, og Peter Madsen gemmer sig i omklædningen.

Dagen efter, og der er vist ingen i Danmark som ikke har set billederne af bataljen. BIF er tvunget til at handle. Marionetfiguren, som agere som sportsdirektør i BIF, Anders Bjerregård, er tvunget til at tage bladet fra munden. Nødt til at sætte en grænse. Det forventer hele Danmark.

Men hvad gør man.
Man lukker træningen. Ingen spillere vil udtale sig. Brødbetynget tvinger man efterfølgende de to spillere frem for kamera, for at forklare det beklagelige i hændelsen. Dog hører man kun Peter Madsens, men Duncan stadig ser forudrettet ud. Akkurat som med Lee Bowyer og Kieron Dyer i sin tid. Anders Bjerregård, som ingen forstår hvorfor han har det job han har, siger så, at man ikke gør mere ved sagen. Det er åbenbart okay, at nogen spillere slår andre spillere i hovedet. Det var ikke okay, at Duncan gik på druk, men det er okay at Peter Madsen gør hvad han gør bedst, hvilket er at agere afstumpet, og slå Duncan.

Jeg må erkende, at jeg er målløs over, at man vælger ikke at straffe nogen for det her. At man bare siger, "okay... videre. Måske folk glemmer det er sket". Det er helt utilgiveligt, at man kan lade en træner sidde helt resignerende på bænken, og se sine spillere slås, og så derefter lader manden gemme sig på sit kontor dagen efter.
Presset lader til at have knækket Køhlert. Dagens handling i Brøndby viser en klub i voldsom krise. En krise hvor de ikke evner at handle når deres spillere går over stregen. En krise hvor de ikke kan få spillet til at fungere. En krise som er kommet ovenpå, at man har solgt for mange bærende kræfter, og de nye ikke slår til. Nuvel - jeg skal ikke gøre mig ekspert på Brøndby, men jeg syntes det er pisse svagt at se en træner og formand gemme sig dagen efter.

For hvad skal klubbens fans sige til, at man ikke gøre noget som helst for at værne om klubben farver. Jeg ved at mange Newcastle tilhængere var rystede og forarget, og intet blev det samme før efter Graeme Souness var væk. Når et hold kan falde sådan sammen på banen, så er det slut. Det var ikke de tre AaB mål der knækkede BIF. Det var klubbens forfald

Køhlert ryger efter FCK kampen. Det er mit bud. Om BIF så finder en anden kompetent træner er tvivlsomt.