"Men biletten din er ju kansellerat!"

Det er ikke det jeg gider at høre, når jeg står i terminalen til mit redningsfartøj, og forsøger at book mig ind hos en norsk kvinde.

"Ah, hvad for NOGET?"

Angst, og yderligere sved.... Jeg ville hjem, og havde ikke brug for, at hænge mere i Bergen, end jeg havde gjort i forvejen. Jeg kunne se Tøjten Ragnhild, som de vist havde fået slukket alt ild i, og jeg havde bare lyst til, slænge mig ombord i hendes tilgivende kahyt. Men nej

"Altso, jeg kan book deg en ny biljet, men da kommer det at koste dig femhundredeochtjygo krunor?"

There is still hope

"Kom igang, for helvede!!!"

Af en eller anden årsag, havde de valgt at sætte skrankens nydeligste nordinde, til at servicere mig. Well, de skylder også lidt, når de sådan uden videre har sløjfet min billet. Hun fjedter lidt med hendes computer, antager jeg *gnæk gnæk*, og jeg finder nogle norske polak penge frem.

"Værsjeguu och ha en guuu tuar!"

#@!!#%!, velbekommen!!!
Jeg kom ombord, og måtte lige ringe til min fader, for at høre, hvad helvede der sker. Colorline er ikke nr1 i min bog længere. Først så brænder deres pis båd, og de gider ikke ulejlige sig med, at informere om det, på deres webside. Nu sløjfer de min billet, og jeg må så betale for den TO gange.

"Meen ascjå, duu skal snacke med rejsebeuruaen diin, nær du kommer til Danmark"

Ja, det skal jeg, for det her har da kostet mig en mindre formue.
På vejen herop, snakkede jeg også med en mand, som ikke var Colorline fan, efter de havde fået ham til at parkere hans (lånte) varevogn, et sted inde på bildækket, hvor den var for høj til. De tog ikke imod argumentation for, at afstanden ikke var den samme, hvis målepinden fjernede sig fra jorden. Det kostede ham 25 af de lange i et nyt biltag.

Men nu sidder jeg min min Lugar og slapper af. Der er ingen internet, så den her blog er skrevet i gedit, og bliver postet når jeg kommer hjem, hvilket ikke skulle tage ret meget mere end 18 timer mere (omg jeg dør)

PART TO:
Ja, nu er jeg så kommet hjem. OMFG bedste følelse ever, at være hjemme ved sin eget tv, egen sofa, egne computere, og sin lille psykopat kat.

Hjemrejsen. Jeg gider ikke sejle mere. Jeg flyver næste gang. Det skal være løgn det her. Fra 13 til 08 uden at lave andet end at læse og se film. Det havde nu egentlig været mega fedt, var det ikke fordi at, 1) min madras på kahytten var til pis. Tynd som det papir jeg tørre min røv med, 2) at have i bgahovedet at selv samme båd havde været i brand mindre end 14 dage siden, og så tre gange lugte røg, som fra en brændt kobling.

Jeg vil hellere styrte ned med et fly, end at drunke på en norsk båd.