Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Forbandede straights

Ja, jeg har lært noget i de sidste par dage. Det har kostet mig en del at lære det, men det har været ganske nødvendig. Igår eftermiddags røg jeg af på bad beats (hvilket de reelt ikke var, men lad os nu kalde dem det), og det gjorde jeg tre gange. Lørdag aften, hvor jeg spillede min første IRL poker turnering, røg jeg også ud, da jeg blev snydt til at gå all in, på en straight, som var højere end min.

Jeg vil snakke lidt om lørdagens hånd. Jeg husker ikke kort og penge, men jeg husker den fejl jeg laver på riveret. Jeg har en straight i klør på floppet. Som jeg husker den, så går den til Q. På turnert better jeg meget aggresivt, hvilket er korrekt, men på riveret, better jeg fesne 500 kr, imodsætning til de 3000 jeg smed ud på turnet. Kæmpe kæmpe fejl. Fejl nr to faktisk, men det er først senere jeg finder ud af, at det er min fejl nr to. Jeg er i Heads Up mod den dejlige Dobbelt Bowler, og han får lige det kort han skal bruge på riveret og han har nu en straight (flush må det endda blive), som er højere end min, qua hans konge, og han raiser mit fesne 500 kr's bet, ved at gå all in, og jeg følger med, da jeg stoler blindt på min hånd.

Mine to fejl
1) Jeg ligger ikke mærke til, at der løber en straight mulighed på bordet. Det er en fejl, som gentager sig igen og igen i mit poker spil. Det skal jeg arbejde med, og jeg tolker det som noget positivt, at jeg er klar over det.
2) I NL poker, skal jeg bet potsize, ellers kan jeg ligeså godt checke. Det duer ikke at komme med alt for små bets, da de tydeligt illustrere, at jeg ikke har en skid. Jeg læste en gøre det samme i går, og han foldede også, da han blev raised på river.

Jeg kan ikke se når de straight muligheder ligger på bordet. Jeg skal holde øje med, at kortene løber. Det er farligt, at jeg overser det. Det er meget fint, at jeg kan sidde med QQ og JJ, men når der løber en straight - så er jeg fucked. Jeg kan spille ligeså aggresivt som jeg vil, men hvis en har en høj straight, så er jeg færdig.

Det var noget af det jeg lige skal holde lidt øje med!

Jeg har dog lært, hvordan jeg skal bet, når jeg spiller NL poker, og det har givet afkast. Psykologisk er det utroligt vigtigt, at ens bet afspejler, at man tror på sin hånd. At man viser, "min hånd er bedre end din". At jeg har fået det banket ind, har vundet mig mange pots, med heldige hænder og med lidt bluff også.

2 comments

Comment from: palle [Visitor]
palle"I NL poker, skal jeg bet potsize, ellers kan jeg ligeså godt checke. Det duer ikke at komme med alt for små bets, da de tydeligt illustrere, at jeg ikke har en skid. Jeg læste en gøre det samme i går, og han foldede også, da han blev raised på river."

Helt forkert. Du kan aldrig - aldrig aldrig aldrig generalisere i poker, for hvorvidt beslutning du træffer er god eller dårlig afhænger af så mange faktorer, at man aldrig vil kunne sætte en ligning op for, hvad der er korrekt; modstander, chipstacks, bordets generelle adfærd (vildmænd, eller bundsolide TAG spillere), tidligere hænder, dit ry ved bordet, hans ry ved bordet - her er vi ude i noget "han ved, at jeg ved, at han gør dette når han er stærk/svag/bluffer etc." for nu lige at tage nogle af de eksempler der umiddelbart popper op i mit hoved.

Ofte er det f.eks. en fejl, IKKE at raise med AA preflop, men af den grund kan man ikke sige, det altid er korrekt at raise. Sidder man ved et tørt bord, eller i small blind mod big blind, kan det være ganske fint spillet at risikere et suckout, mod at få modstanderen interesseret i potten.

Netop dit small bet eksempel er interessant, da du tydeligvis har fundet et leak og et tell i dit eget spil. Et lille bet behøver på ingen måde at symbolisere svaghed, og du undgår, at din modstander lære at læse dine bettingmønstre ved, af og til at stikke det lille bet ud på skrald, og andre gange stikke det ud på "nuts". Et helt tredje tilfælde, hvor det lille bet egner sig, er når du ønsker at valuebette, hvilket vist er tilfældet med din Q high FLUSH, gætter jeg på det skal være. Forsøg aldrig at sætte en formel op for, hvordan du vil spille dine hænder generelt. Gør du det vil den opmærksomme modstander lære, at du better 3/4 pot med top par, better 1/4 pot med usikre hænder og smækker stakken på nakken når du sidder og slubrer over dine quads - for nu at sætte den på spidsen

Du er velkommen til at smide et par hænder på min mail, hvis du ønsker konstruktiv kritik. Jeg er ingen verdensmester, men er dog vindende op til $2-400 cash game texas hold'em.
26/02/09 @ 02:46
Comment from: admin [Member] Email
adminHej Palle. Du har valgt at svare på et 2½ gammelt indlæg. Der er sket meget siden. Rigtigt meget.

Men det er et godt svar. Konstruktivt svar, og af den slags jeg vil ønske der var flere af i min blog.

Jeg er totalt enig. Aldrig generalisere. Uortodoks spillestil, giver dig også den fordel, at du bliver uberegnelig, og bryder dermed dit bettingmønster, og kan derfor tage større chancer med forskelllige hænder

Keep it up
26/02/09 @ 07:45

Leave a comment


Your email address will not be revealed on this site.
(Line breaks become <br />)
(For my next comment on this site)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)
This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots.

Please enter the characters from the image above. (case insensitive)

Array
7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos