Folket stemte med fødderne
Nu har der i den sidste uges tid, blandt AaB supporterne, været en hæftig debat om billetpriserne til kampen AaB - Kaunas. De lagde på 300 og 350 kr for en ikke specielt attraktiv modstander. Det blev som forventet en kamp spillet for kun 6600 tilskuere. 4000 mindre end man havde forventet, hvis man vel og mærke var en AaB ansat. Langt de fleste dødelige nordjyder, vidste godt der ikke vil blive udsolgt.
Siden da har debatten kørt endnu mere hæftigt. Der er folk på to fronter, dem der mener folk har svigtet AaB, og dem der siger "se hvad jeg sagde". Det er en omsonst debat AaB supporterne har gang i, for selvom de er to flokke, med to syn på sagen, så er det ikke dem der har stemt med fødderne. Det kom, og vil blive ved med at komme. Det er dem der ikke kom, som er dem man skal lytte til.
AaB har forsvaret sig med, at andre steder i Europa, er det også dyrt, at gå til europa bold. Men det er bare ikke et godt argument, og det holder ikke hvis man kigger nøgterent på det.
Chelsea kan f.eks. godt tillade sig at tage at tage en god sum penge for deres billetter, men de har også omkring 10 millioner potentielle kunder i London alene. Ikke destomindre hænder det, at de spiller på et stadion, som ikke er udsolgt. Bl.a. pga en uattraktiv modstander og en høj billetpris.
Manchester City - Fc Midtjylland er endnu et eksempel på, at folk bliver væk, hvis prisen ikke står model med modstanderen. Der var MANGE tomme plader på City of Manchester igår. Semifinalen i UEFA Cuppen mellem Fiorentina og Glasgow Rangers, der gik billetterne for 15 Euro. Til Liverpool - Standard Liege koster billetterne 26 euro. En kamp med to meget mere attraktive modstandere end AaB - Kaunas.
Men det er ikke kun prisen på billetterne der skræmmer folk væk. Det er forholdende omkring det at gå til fodbold i Aalborg. Bor man i oplandet, så har man to måder at købe billetter på. Man kører ind til Aalborg, og henter dem i AaB shoppen, eller man køber dem på kampdagen i boderne. En kørertur til Aalborg for at hente billetter, som koster 350 kr + 10 kr i papirgebyr, er ikke specielt fedt, hvis man bor i Hjørring eller Hjallerup. Det er lidt træls, at skulle ind og holde i hjertet af Aalborg, og kan blive en bekostelig affære.
Den anden måde er at skulle stå i kø på kampdagen. Man kan stå i en halv time og vente på at få sin billet, mens man kan se, at de har masser af uåbnede billetluger. Når man så har fået sin billet, skal man igen stå i kø for at komme ind på stadion. Skal man så have noget i boderne, ja så er det køen igen. I kø for dovne overprisede små fadøl.
Der er selvfølgelig en tredje løsning, som jeg med vilje først nævner nu. Købe billet online.
AaB har fået deres eget online billet system, og det virker af helvede til. Folk kan ikke logge ind. De kan ikke gennemføre handler. De kan ikke få de plader de vil have. De får ikke nødvendigvis en bekræftigelse på at billetten er købt. Mange mange ting, som er usikre omkring det at købe billet online. Og hvis man så skal købe 3, så er det mange penge at have ude at flyde, uden at være sikker på, om man overhovedet har fået en billet.
Det billet system har fået så meget kritik, at det er utroligt, at det ikke er blevet rettet.
Og det bringer os så videre til endnu en grund til at folk vælger at blive væk fra. Behandlingen af trofast kunder / supportere. Det er meget sjældent, at AaB giver noget igen, og værdsætter den støtte de får af Nordjylland. AaB satte priserne op for nogle år siden, da man hyrede Peter Hinrup. Det var hans første bedrigt i en meget kort ansættelse. Iøvrigt en post man endnu ikke har fået udfyldt nu her godt og vel halvandet år efter. Peter Hinrup satte priserne op, fordi nogle modstandere var mere attraktive end andre. Problemet var bare, at priserne meget sjældendt kommer under de 105, som er minimumsprisen på Aalborg stadion. Så kan man godt føle sig en kende røvrendt, når prisen pludselig er så voldsom, og løftet om at de skulle svinge op og ned ikke bliver holdt.
Og mange har også fået nok af den tilbageholdenhed som AaB konstant udviser. Per Søndergaard var ikke sen til at iscenesætte sig selv efter mesterskabssæsonens sidste hjemmekamp mod OB, og love at Lynge havde AaBs hidtil største transferbudget til rådighed nogensinde. Sidste AaB brugte mange penge, var i 98-99, hvor man købte Anders Andersson for 1 million. Jozo Matovac for mindst 3 millioner. Dan Sahlin for noget nær det samme. Frank Strandli og Brian Prise for 5 millioner hver. Det giver et budget på 17 millioner, og så har jeg ikke regnet de de omkring 4-6 millioner med, man brugte på Clemens Zwiejnenberg og Ståle Solbakken.
At man så kun henter Beauchamp ind til omkring 2 millioner og en Kasper Bøgelund på en fri transfer, og så bagefter siger der ikke er råd til en angriber er hovedrystende. At så meget kan ændre sig i en sommerpause. Fra at være verdensmænd, til at være pjalter. Der var ikke råd til en angriber.
Så så man, at angrebet var tyndt, og manglede tyngde. I alt hast sætter man ind på at finde en angriber. Prica bliver nævnt, men det ender med Saganowski, og straks er rygterne igang om hvad han har kostet. De tal skal vi nok lige tage med et gran salt, men han bliver betalt.
Det er den sædvanlige trækken fans rundt i manegen, hver evig eneste gang der er et transfervindue. Bærende spiller bliver skippet ud til konkurrenter. Da Erik Hamrén tiltrådte, troede han, at han skulle bygge en offensiv op omkring Silberbauer. Silberbauer blev solgt til FCK, for at redde et regnskab. Så var det Martin Ericsson. Han blev solgt til Brøndby, sammen med Trond Andersen, for at redde et regnskab. Så var det Würtz og Winsness. Würtz blev solgt til FCK, og Winsness sendt hjem. Bærende kræfter på midtbanen blev konstant skiftet ud. Lynge skal have ros for at finde gode erstatninger. Men alligevel!
Vi har en ledelse, som endnu ikke har opfyldt profetien om, at fodbolden skal kunne hvile i sig selv økonomisk. Vi har stadig ikke fået ansat en koncern direktør efter Peter Hinrups pludselig afgang. En meget mærkelig hændelse, da han i høj grad var den mand bestyrelsen vil have. Men under mystiske omstændigheder trådte han af i alt hast. De gamle kommune data bygninger, som nu huser AaB College, er ENDNU ikke blevet solgt, selvom man meget kreativt engang allerede har forsøgt at bogføre det overskud. Det ligner en meget meget dyr millionfadæse.
Der snakkes meget om, at nordjyder er folk der ikke vil betale, og er folk der ikke vil tages i røven. Muligvis! Jeg mener dog, at nordjyder godt vil betale for de ting, som mener er pengene værd. Men de vil ikke stikkes blår i øjnene. De vil ikke behandles dårligt. De vil ikke spises af med halve historier og varm luft. Der er nok grunde til at blive væk fra Aalborg stadion. Når man tænker på hvilke forhold der er, når man skal ind og se bold. At man vælger at tage 300-350 kr for en billet viser bare, at man har læst sit markede totalt forkert. At man ikke har tænkt udbud og efterspørgesel helt godt nok. Det værste er næsten, at man meget sjældent honorere de folk som følger AaB trofast.
En ting er, at der er nok grunde til at blive væk, en anden er, at AaB ikke vil anderkende at de har lavet en fejl. Hvorom alting er, så læste AaB deres kundeskare forkert, og prisede dem væk. Basta.