Sidste uge var rigtigt god. Fire morgentlige trænigspas. Fire styks siger jeg jer. Fire styks træning med knald på intensitet, og gode løft. Stadig hvor jeg måtte træne uden om knæet, men alligevel syntes jeg, at jeg fik en god træning ud af det. Fik arbejdet lidt med de områder som halter, og fik steget i nogle løft, og indtroduceret nye og anvendelige øvelser. Alt i alt, var jeg en happy camper.....

Hvad sker der så?...... Madforgiftning

Endnu en horribel omgang sygdom sætter ind, og har stort set bundet mig til sygesengen siden fredag aften. Dårlig mave, tyndskid, hovedpine og feber. Har været ved læge og få taget blodprøve, og prøver for tarmfloaren (lort i et reagensglas, for jer underbemidlede). Igen igen

Mønsteret gentager sig. Når trænigen begynder at gå godt, så kommer der noget i vejen. Jeg var endelig - efter 3 uger, hvor jeg ikke har lavet noget, pga min menisken skade - kommet igang med at træne for 2 uger siden. Det var rart, og nødvendigt, og jeg ventede bare på, at mit knæ tillod mig at genoptage øvelser med ben, og at jeg kunne komme igang med MMA træningen igen.

Men så kom den her omgang sygdom, og den kunne ikke komme på et værre tidspunkt overhovedet.

Nu er der så pause igen. Jeg er stadig syg, og jeg ved at næste uge skal bruges på at samle kræfter. Der bliver ikke rum til meget træning i den periode hellere. Det er ret desillusionerende, da jeg syntes der er et mønster i det. Det er jo dårligt 5 uger siden, at jeg sidst døjede med sygdom, og et par dage efter det, der røg knæet, og det hele kom efter jeg LIGE var kommet over en masse bøvl med lænden. Det er nogen gange svært at holde dampen oppe, og finde energi til træning, når kroppen hele tiden står af. Min lyst til, at igen skal igang med at bygge en grundform op, er ved at være væk, og jeg tankerne om, at droppe træningen den dukker jævnt tit op. For hvad er formålet, når udviklingen stagnere pga kroppens manglende formåen.