Cybercity igen
Denne gang er her ikke tale så meget om brok, men bare en lille spidsfindig historie om hvor tåbeligt det her med Cybercity er.
I sidste uge, onsdag aften mener jeg det var, skrev jeg en 4 sider lang mail til Cybercity om alle de problemer der har været, og hvor træt jeg er det. Jeg forsøgte at sende det hele over den webformular de har til ris og ros, men den kunne ikke tage så meget tekst, og valgte konskvent ikke at sende hele min mail. Jeg fandt så en mail adresse frem til deres erhvers kundeservice, hvor jeg sendte min oprindelig mail med følgende tilskrivning
Det kan så åbenbart ikke lade sig gøre, at sende lange mails over denne formular. Utilfredstillende, når i nu ikke stiller andre adresser tilgengæligt
Jeg mener, jeg får forklaret der, at deres webformular ikke tager meget tekst.
Men til det svar der, for jeg følgende svar
Tak for din henvendelse.
Jeg ved ikke hvordan du har sendt denne mail, men hvis du går ind på vores hjemme side www.cybercity.dk, så kan du ovre i højre side af den blå linie, trykke på "kontakt" og så "kundeservice erhverv" og så det emne du ønsker at kontakte os omkring. Herinde kan du altså skrive en rigtig lang mail, så jeg ved ikke helt hvor du har prøvet henne, men her kan du i hvert fald godt. Men hvad vil du gerne spørge os om??
Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål - ellers er du mere end velkommen til at kontakte os igen.
Altså anbefaler hun mig at bruge den formular, som jeg lige har forklaret har fejlet.