Det var noget nyt for mig. Noget som ikke var planlagt, men... kan man sige af nød.. så endte jeg med at træde sammen med Kim i hjørnet hos Lasse. Det affødte en hel del nervøsitet hos mig selv, men også en glædelig forventning. Jeg var ikke bange for opgaven. Jeg investerede bare en masse kræfter i Lasses kamp, og måske også lidt flere end jeg burde. Jeg forsøgte at dæmpe mit ydre ned, så jeg ikke påvirkede Lasse for meget. Det lykkedes til en hvis grad, men vi har altså en omgangstone i dagligdagen i X-Gym, som er ret svær at lige ligge væk. Det er noget vi klubben skal være obs på, men jeg i særdeleshed. Har en tendens til at sige hvad der fare igennem hovedet på mig - også på arbejde ;-)

Før kampen / Opvarmningen:
Jeg forsøgte at være der for Lasse, og tage mig af hvad han havde brug for der skulle tages af. Lasse var dog en meget taknemlig og nem fyr at have med at gøre før kampen. Han var utroligt afslappet og lidt lallet. Det var ikke lige sådan jeg havde forestillet mig man varmede op til en kamp, men for Lasse virkede det, og det er vigtigst. Når jeg tænker over det, så har han en dejlig uhøjtidlig tilgang til det at kæmpe. Han vil nyde det, og det syntes jeg er utroligt fedt.
Vi varmede lidt op med plethandsker. Lasse fik mest løst lidt op, og varmet arme og ben op. Ingen grund til at bruge for meget energi. Pulsen skulle bare lidt op. Vi startede før plethandskerne med lidt pummeling og kamp om underhooks. Jeg holdte lidt igen, for at Lasse kunne komme ind og blive den dominerende, da det var ham der skulle være varm.

Før vi gik igang med opvarmningen var der en forfærdelig masse ventetid, og værst var, at ingen vidste hvad vi ventede på. Lidt urutineret af stævneledelsen ikke at have en dagsorden. Ventetiden foregik med lidt småpludren og snakken med folk man har mødt før. Hyggeligt, men også lidt stressende - især for mig - at vi ikke vidste hvor helvede vi skulle klæder om og varme op. Pludselig blev vi kaldt sammen til regelgennemgang, og vi blev forklare hvor vi skulle varme op. Endelig skete der noget.

Kampen:
Jeg var meget anspændt og selv halv kampliderlig, da vi gik mod ringen. Jeg var spændt og klar, men samtidig prøvede jeg at finde min rolle i baghovedet. Kim og jeg havde slet ikke fået diskuteret hvad min rolle skulle være. Det havde været rart, når jeg tænker lidt over det, men samtidig har jeg vendt min indsats med Kim. Det lader til, at vi supplerede hinanden godt.

Under kampen havde jeg meget i baghovedet, hvad jeg kunne tillade mig at sige. Jeg var meget indstillet på, at jeg var nummer to. Jeg påtog mig rollen som motivator, og ham der råbte lidt højere. Kim var ham der coachede og forklarede Lasse hvilke situationer der kunne være farlige. To gange kom jeg til at umotiveret råbe til Lasse. Den ene gang var god nok, men første gang tror jeg måske jeg har givet ham en kontra ordre i forhold til Kim. Måske - måske ikke. Det er svært at sige nu, men det gav mening på det tidspunkt, men samtidig kunne det godt været blevet til en farlig situation. Første gang skreg jeg fra toppen af lungerne, af Lasse skulle sprawl, og jeg tror ikke der var ret mange i salen der ikke var klar over, at jeg gerne vil have Lasse til at sprawl...... Kim var efterfølgende glad for at han ikke sad på en stol, for så var han røget af den :-)

Lasse var aldrig i reel fare i den kamp, selvom han havde sin modstander i guard stort set hele kampen. Han havde et par finde armbar forsøg, men hans modstander kom desværre ud af dem. Lasse manøvrede meget flot væk fra hegnet når vi sagde han skulle.

Min vigtigste opgave var at holde styr på tiden, og fortælle Kim og Lasse det, når de spurgte. Min tanke var lidt, at det skal Lasse ikke rigtigt bekymre sig om, men han spurgte også kun en gang. Han havde sagt, at hvis han så træt ud, så skulle vi sige til ham, at der kun var et minut igen. Planen var, at vi skulle sige til ham, når der var et minut igen, af hver fem minutters omgang. Lasse spurgte sidst i anden og sidste omgang, hvor lang tid der var igen, og jeg svarede "Et minut og 15 sekunder. Masser af tid Lasse!!". Det var ikke hvad han havde brug for at høre, fortalte han efterfølgende, men jeg syntes han så meget frisk ud. Det er den slags ting jeg skal lære. At lure hvordan min kæmper har det derinde. For han er min, og jeg er der for at passe på ham. Hans gejst og motivation skal holdes oppe, og jeg skal bruge alle midler til det.

Imellem omgangen fulgte jeg med Kim op til buret, men jeg gik ikke med ind, da jeg så at det andet corner også kun havde en mand der gik ind. Jeg blev lidt i tvivl om reglerne på det punkt, men jeg vidste jo inderst inde godt, at jeg godt måtte gå med ind. Jeg blev et øjeblik stående ved døren, og vendte så tilbage til hjørnet. Når jeg tænker over det, så var det mega åndsvagt, men jeg havde nok brug for at blive guidet lidt.

Da Kim forlod buret, så snakkede jeg lidt til Lasse, men jeg husker ikke helt hvad jeg sagde. Jeg tror jeg forklarede ham, at hans modstander var bange, og at både ham og hans træner brugte meget tid på at kigge på os. Lasse så betydeligt mere frisk ud, end hans modstander, som gassede meget.

Lasses modstander ville have Lasse ned så hurtigt som muligt, og ground'n'pound ham. Han fik ham også ned og formåede også at holde ham der. Men hans slag var der altså ikke meget kraft i. Derimod virkede Lasse meget farlig når kampen foregik stående og han havde også sin modstander rystet et par gange. Desværre var det ikke meget tid de to tilbragte på benene.

Efter kampen:
Lasse havde det fint, selvom han klart tabte. Han var lidt skuffet over, at han ikke kunne få hans modstander ud af sin guard, men fortalte samtidig, at der kun var et slag, som egentlig havde sat sig på ham. Jeg var forløst. Dagen var overstået, og alt stresset. Efter at være gået ud med Lasse igen, og fået ham ind i bad, så var det tid til noget at drikke. Jeg var SÃ… tørstig. Hele dagen havde det været umuligt for mig, at få drukket nok. Næste gang, skal jeg sørge for at have min egen drikkeflaske med, for jeg har brug for masser af vædske når jeg er under pres, fornemmer jeg.

Jeg købte to fadøl og en protein bar, og satte mig ind og så resten af kampene, hvor Lars også skulle kæmpe. Da Lars gik på, så begyndte nerverne at komme igen. Jeg har det ambivalent med at se mine venner kæmpe. Det samme var jeg igennem med Palle, og så nu var Lars. Lars havde dog ikke de store problemer, men alligevel bliver jeg nervøs og anspændt. Uanset hvad, så er det stadig en kamp, og i kamp kan der ske mange ting. Der er aldrig noget der hedder stensikkert.

Søndag begyndte oplevelsen så at ligge sig, og jeg havde en masse tanker der farede rundt i hovedet. Det var ikke til at holde styr på, og dagen udviklede sig desværre lidt hektisk, da jeg havde set forkert på færge overgangen. Pludselig skulle vi afsted og vi havde desværre ikke længere så lang tid til at finde ud af København som vi havde håbet. Skæbnen ville dog, at det lykkkedes os ganske fint, og vi nåede færgen. Færgen var stoppet af mennesker, og på det tidspunkt havde jeg fået nok af menneskemængder og stressen stod ud af ørene på mig. Jeg var slet ikke bekvemt med den situation. Samtidig rumsterede tankerne om min præstation i hjørnet, og jeg forsøgte at tackle dem.

Der kom en masse tanker om, min fremtid i MMA og X-Gym. Hvad ville jeg gerne? Hvad er realistisk at nå? Hvor meget vil jeg involvere mig i X-Gym?

Well, jeg vil utroligt gerne være i corner igen. Det kræver dog en del ting. Lidt bedre forståelse for MMA gamet. Jeg er dog rimeligt godt med og forstår principperne. Vigtigere er det dog, at lære at coache på en sund måde. Ikke playstation coaching, hvor man fortæller kæmperen hvad han skal gøre, men at man lade ham være intuitiv og advare ham om potentielle huller. Motivation er også en faktor. Fungere som en motivator. Bring håb og vilje til kæmperen. En bedre interaktion med ham jeg er i hjørnet sammen med. Oftest er man jo to, og nogen gange flere. Men der bør være en, som har det sidste ord, for ikke at skabe forvirring i hjørnet. Forvirring bidrager kun til frustration, og så kommer utrygheden. Alt skal leveres med overbevisning, også selvom det ikke lykkedes det man siger. Man skal tro på de ting man bidrager med. Sådan opfatter jeg det ihvertfald.

Flere øvelser til opvarmningen. Det er fint nok at hive et par plethandsker frem, men der skal også være et formål, og så meget af kroppen som muligt skal varmes op. Der skal også være en fornuftig progression opvarmningen. Derudover så var jeg slet ikke påklædt til at varme en kæmper op, så næste gang, skal jeg nok lige tænke over at have skiftetøj med.

Psykologi. Hvordan håndtere jeg en nervøs kæmper? Hvordan får jeg en person til at bevare fokus? Der er mange ting, som er gode af have med i bagagen.

Og så de sidste ting, som at gøre kæmperen klar til kamp. Vaseline, handsker, skinner og tandbeskytter. Der er nogle ting, som der lige skal læres.

X-Gym? Min egen træning er lidt på hold indtil jeg får løst mine kropslige problemer, men derfor kan jeg godt engagere mig i klubben. Det vil dog komme naturligt i forbindelse med ombygnignen af de nye lokaler, men der er masser af andre ting der kan gøres. Når de andre sparre, så kan jeg lære noget om coaching, f.eks.

Jeg er ihvertfald blevet psyked på at investere noget mere i MMA comunitiet, og især i min egen klub.