XML Feeds
Poker Mensch version 0.05
Siden jeg begyndte at spille poker for nogle år siden, så har det været en rutsjebane tur af selverkendelser. Påtrods af studier, gode råd, og analyser, så taber jeg stadig håbløse hænder.
Der er dog to bøger, som har sat en masse i relief for mig. Den ene var Colin Moshman's Sit'N Go Stragety den anden var Al Alverez Biggest Game In Town.
Den første satte nogle ting i relief for mig, sådan virkeligt. At man ikke skal være bange for at spille middelhænder under de rette omstændigheder, og at når blindsne stiger, så skal kortene blive mere promiskuøse. Jeg er også begyndt at kigge lidt på, hvad jeg reelt står til at kunne vinde, når jeg smider penge i potten. En ganske basal ting, men det er et spørgsmål om erkendelse; at ikke bilde sig selv ind, at man har et andet edge på sin modstander.
Men den mest lærerige var nok Biggest Game In Town. Ikke at det var en bog om pokerteori eller spillet som sig selv. Det var en bog om storgamblerne i Las Vegas, og hvordan Las Vegas er som by. Der lærte jeg, at når pengene ligger på filten, så har de ikke længere nogen værdi. De er ude af billedet. Man skal ikke være bange for at bruge dem.
Det har jeg reflekteret meget over. Er begyndt ikke at være bange for at bruge mine penge ved et bord. Det har kostet mig usædvanligt mange flere buyins end normalt, og på den bekostning har jeg lært, at en god hånd i hullet, ofte ikke er fem potter pis værd, når desperadoerne rammer deres misk mask. Det er en faktore man må tage med.
Spillede en liveturnering forleden dag, og det var en hård lærestreg. Ikke at jeg blev pelset, eller røg tidligt ud. Jeg kom forbi perioden med rebuys, uden selv at skulle købe ind igen, men røg ud ikke lang tid efter, da jeg måtte lave et move, for ikke at blive blindet ud. A6 mod AK, og jeg ramte ikke, så det var det, desværre.
Men det var en unødvendig situation jeg havde sat mig selv i. Var alt for tør og konservativ i lang tid. Spillede kun top hænder, og smed dem hurtigt hvis jeg ikke ramte på floppet. Den slags spil kan min stack ikke holde til i ret lang tid. Det kostede mig, og jeg måtte ret hurtigt all in, for at vinde lidt igen. Den gik to gange, og jeg var med igen.
Jeg måtte dog sande, at jeg lod mig præge for meget af mine medspillere. Jeg blev anspændt og nervøs. Blev hurtigt presset langt de fleste at de potte jeg var i, pga nerver. Jeg sad mellem to, som stak hårdt ud, når de vil spille. Jeg selv forsøgte at komme alt for billigt til at se flops. En fejl jeg ved jeg ikke bør lave, men alligevel lavede. Det endte jo nok med, at jeg måtte bruge for mange blinds på at komme til at se noget, jeg alligevel hurtigt blev presset ud af, fordi jeg ikke repræsenterede styrke.
Så midt i dagens opvask måtte jeg altså konstatere, at poker ikke er for alle mennesker. Selvom jeg er meget ærgerrig, og meget gerne vil vinde, så lader jeg mig presse, når der er noget på spil. Det stiller krav til, at jeg får styr på noget bankroll management. Sæt penge af, som jeg har afskrevet, og så spil for dem. Ikke spil over evne.
Men det er ikke helt af helvede til. Mit spil bliver bedre og bedre. Jeg har peget nogle fejl ud, som jeg ved jeg skal arbejde med, og det vil jeg gøre. Jeg har også erkendt, hvor jeg befinder mig i hierakiet, og det er en af dem, der til tider betaler til de tosser, som vover sig flere limits op, for at blive pelset. Jeg er pt en af dem, der er lidt for skræmt for at tabe penge, til at turde at gamble. Et dilema der skal løses.
Permalink