I fredags var atter i centret for at genoptræne. Ugen har været lidt af en prøvelse med ryggen. Lænden har været meget øm, hvilket i høj grad går ud over min nattesøvn. Begynder det ikke at blive bedre med det, så må jeg nok indse, at jeg har forceret min træning. Pt går min teori mest på, at det er en kombination af lidt for meget aktivitet og den nye skoindlæg. Forhåbentlig faldet det lidt til ro, Jeg giver det ihvertfald lidt tid og så må vi se om det ikke blev bedre.

Men træningen gik som følgende.
Balanceøvelser.
Først med vippebrædt, hvor jeg forsøger at få balancen ved at spænde op i min core. Jeg forsøgte at gøre det med lukkede øjne, hvor jeg dog må sande, at jeg så er nødt til at have en hånd på ribben. Der er ihvertfald noget jeg kan udforde mig selv
Dernæst var det med bosun bold, hvor jeg også prøvede med lukkede øjne.

Kabelnedtræk. 3x12 17.5 kg
Stående med ryggen ind til maskinen, og så trække ned foran mig, med strakte arme. Fokus på at være spændt op i min core.

Squat. 4x12 30 kg
Der går nok lidt tid inden jeg har energien til at kunne tage de fem set, som jeg stiler efter. Det gør ondt, men det er mere bevægelsen, end det er vægten. Det er samme koncept. Stram core, og spændt godt op i fodballerne, for at aktivere dem, og sikre mig samtidig, at jeg har vægten på hele foden. Det er også med til at skåne mine knæ

Bænkpress. 4x12 25 kg
Stram core. Hurtig op, langsom ned. Et par sekunder pase på toppen, for at aktivere coren og de små stabilisator muskler.

Curl. 3x2x6 2x16 kg
Kører asymetrisk for at corens skyld. Det er stående, og jeg spænder meget op i min core.

Pulley. 4x12 25 kg
Stram core, Ret ryg. Træk ind til maven

Leg extensions. 3x12 40 kg
For at lige at kører den sidste energi af. Stram core... øf cørse

Det var alt. Der var ikke så meget i det. Det blev til to træningspas på en uge, hvilket er det minimum. Jeg vil gerne op og have tre, men så skal der lidt mere stabilitet i min hverdag.

Så er dagens træning overstået, og det må være andet træningspas her i den tredje etape af min genoptræning.

Opvarmning: 10 minutter i en sofacykel

Balance øvelser.
1. Jeg har en gym ball i hofterne, og løfter et ben og en arm i luften, asymetrisk. Jeg spænder op i min core, for at bruge mine stabilisator muskler så meget som muligt. Det er 3x10. For at udfordre mig selv mere, så lukker jeg øjnene i de to sidste set.

2. Jeg sidder på knæ på bosu bold, og trækker i elastik ned fra ribben. Med strækt arm, trækker jeg ned, og om bagryggen. Asymetrisk. 3x10. Spænder op i coren, for at holde balance på bosu bolden, og for at aktivere mine stabilisator muskler - igen.

Styrke
Squat: 2x12 20 kg + 2x12 30 kg
Igen - spænder op i foden, for at danne mere svang, og for at ramme fodmusklerne også. Stramme ekstremt op i coren. Jeg kommer ikke alt for langt ned, og har meget fokus på den rette teknik. Det er decideret ulideligt hårdt at lave sådan en øvelser, når man ikke har den samme mobilitet længere. Det hele foregår i smith rack, hvilket ikke er optimalt, men jeg vil godt lige have noget styke tilbage, inden jeg går over i fri squat.

Bænkpress: 4x12 25 kg
Langsomt ned, hurtigt op, og holder pause i nogle sekunder på toppen, for at holde vægtstangen stabil, og aktivere stabilisator musklerne. Det er det samme som før. Godt spændt op i coren.

Lat pulldown: 4x12 30 kg
Same deal. Spændt core. Jeg følte jeg syrede meget i hofterne, og strammede helt enormt under første set. De efterfølgende set gik fint, efter jeg havde været oppe og gå lidt.

Curls: 4x2x6 2x14 kg.
Lidt under hvad jeg normalt har løftet, men jeg vil gerne spare ryggen lidt i den her tid. Igen. Spændt op i coren. Spændt op i fodballen, og så kører jeg asymetrisk hammercurls.

Jeg foretrækker at være for mig selv når jeg træner. Mig og min musik. Højt musik. Jeg prøver at se så uimødekommende ud som muligt, da jeg helst ikke gider snakke med nogen.
Når man har haft så mange skader som jeg har haft, så sidder der meget anspændthed og frustration i kroppen. Det kan være svært at holde ind, og til tider får man da også en klump i halsen. Derfor vil jeg helst bare være for mig selv, for engang imellem så gør det altså virkeligt ondt, at lave de øvelser.

Jeg har i noget der ligner 10 været mere eller mindre konstant skadet. Jeg mindes tilbage med blandet glæde på min 25 års fødselsdag. Jeg fejrede dagen med et solo måltid på Burger King, for at derefter tage ud og spille en fodbold kamp i en turnering der forhåbentlig er afgået med døden. Jeg husker vi tabte med sygt mange mål, jeg brækkede mig i en busk og fik et trykket ribben.

Før og efter har der været et kompliceret brud i en hånd, et trykket ribben mere, et par hjernerystelser, en grim fibersprængning i højre læg, et knæ der gik af led med jævne mellemrum og satte mig ud af spillet i en måned hver gang, en buckethandle læssion i venstre knæ (= smadret meniske) og nu.... en diskusprolaps

Pga den smøre, kommer ikke til at stå noget om MMA træning, eller om tunge løft. Jeg vil beskæftige mig med at skrive om min genoptræning.

Forløbet omkring min diskusprolaps er et mysterium. I 1990 blev jeg røntgen fotograferet pga lændesmerter. Smerter der lige siden har forfulgt mig sporadisk. Som årene gik begyndte de at blive hyppigere og kraftigere. Da jeg begyndte med kettlebell træningen så blev det mere og mere evident, at der var noget der skulle tages hånd om.

Jeg havde forsøgt mig med fysioterapi for at lette problemerne med lænden. Jeg fik indlæg til mine sko, og vi forsøgte os med nogle strækøvelser til mine ballemuskler, da man mente problemet kunne ligge der. Det gjorde det ikke.

For noget der ligner halvandet år siden, begyndte jeg så med kiropraktik. Nu begyndte der at ske noget. Mine lændesmerter var begyndt at give mig voldsomme strålesmerter ned i højreben og helt ned i foden. I samarbejde med den maje dygtige Erland Flaget, fik vi bugt med det. Vi arbejde med lænde, øvre ryg og nakke. Hans behandling hjalp, men desværre kunne i perioder. Med tiden kom smerten tilbage. Erland havde indikeret, at kun 50% af alle rygsmerter kunne han diagnosticere ved hjælp af røntgen og føle føle. Omkring august september sidste år, besluttede vi os for, at skubbe for at få en MR scanning. Den slags er lidt af et cirkus her i landet. Først til kiropraktor og lave bøj forover øvelser. Så til ens huslæge, og lave bøj forover øvelser. Så til en reumatolog og lave bøj forover øvelser, som dog også tjekkede om jeg sked i bukserne hvis han trykkede mig på maven.

Jeg fik en MR scanning et par dage før jul, og fik svaret en tre uger efter. En temmelig stor diskusprolaps under første hvirvel. Reumatologen sagde pilates øvelser, hvilket jeg syntes var lidt gay.

Heldigvis mente den fysioterapeut jeg fik noget andet.

Det var opstarten til det forløb der har været igang i en 6 måneder nu.

Diagnosen og symptomerne var: Stor diskusprolaps under nederste hvirvel. Det gav strålesmerter ned i højre ben. Det gav også smerter i lænden, og betød jeg var noget låst. Det var periodisk. Når det skete kunne jeg kun ligge ned.
Det gik også ud over min balance. Jeg har svært ved at holde balancen hvis jeg står på højre ben. Jeg er meget stiv og usmidig, og jeg kan ikke rigtigt rotere i overkroppen.

Første stadie af min genoptræning var meget få og simple øvelser. Der var fokus på balance øvelser. Hovedsageligt for at styke mine stabilsator muskler, men også for at træne balancen.
Teknikkerne er vigtigere end øvelsen. Core'en skal være spændt op, ved at suge maven ind og spænde mavemusklerne godt.
I første omgang kørte jeg asymetriske træk om bag ryggen med elastik. Vippebrædt øvelser. Squat med gymball op af væg. 3x10 nedtræk med noget der lignede 12.5 kg hvor jeg igen var spændt op i core'en.
Der var også nogle asymestriske balanceøvelser på en gymball.

Andet stadie. Jeg fortsatte med øvelserne fra stadie et, men skiftede dog squat med gymball ud med 3x12 i benpress. Derudover så var det let træning i maskiner. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar til at stå med fri vægte. Igen gælder det om at have en meget meget stram core, så det er stabilisatormusklerne der tager fat.
I maskine kørte jeg 3x12 i en curl maskine (omkring 30 kg), benspark (omkring 25 kg), upper back (træk(omkring 35 kg)), pulldown (omkring 30 kg) og bryst press (omkring sårn rædi pinlige 30 kg).

Tredje stadie, som jeg lige er startet på, introducere stående squat, omend godt nok i smith rack til at starte med. Planen er at køre 5x10, og igen med fokus på at være spændt op i core'en. Jeg har kørt det en gang, og måtte kravle før jeg kan gå. Jeg startede med 10 kg, så 20 kg, og sluttede af med 2x10 med 30 kg. Fremover bliver planen at komme op og kører 5x10 med 30 kg.
Bryst press maskinen er skiftet ud med regulær bænkpress med fri stang. Det er for at aktivere stabilisator musklerne så meget som muligt. Det bliver noget der ligner 5x10 med omkring 25 kg. Jeg fortsætter med de andre trækøvelser i maskine indtil videre, og arbejder også videre med mine balance øvelser

Efter nogle måneder med stadie 2, så forsvandt mine strålesmerter. Fra omkring midt i Juni, starten af Juli, har jeg ikke oplevet til strålesmerter i højre ben. Jeg har dog stadig smerte i lænden, og jeg har en meget dårlig mobilitet i overkroppen. Rotation er en skidt ting, og jeg kan ikke holde til at løfte på ret meget som det ser ud nu.

Mit mål er at komme igang med at kunne træne med kettlebells igen. Fodbold og MMA er stort set udelukket. Det er kroppen efterhånden for prøvet til at kunne klare. Desværre.

Min fysioterapeut er imponeret over mine fremgang, og han har stillet mig nogle gode prognoser i udsigt. Ved første konsulation var han noget bekymret for mig, og troede faktisk ikke engang, at jeg kunne gå på trapper. Spøjst.

Hvad jeg har lært her er, at det er helt sindsygt ikke at træne noget som helst. På et tidspunkt så bryder vi alle ned, og jeg kan takke min træning for, at have forudsætninger for at komme oven på igen. Der er mange som ikke træner, og så er der dem der træner helt forkert. F.eks. så kan jeg bliver rasende når jeg ser en 18 år gammel snothvalp ligge på ryggen og curle i noget kabeltræk.

Er der nogen der har nogle spørgsmål indtil det med skader, så har jeg måske lidt erfaring at kunne dele ud af, da jeg har haft sårn rædi mange skader.

Under en standard surfning af Facebook, som jeg er ved at få et rigtigt usundt afhængighedsforhold til, lagde jeg mærke til en kammerats status opdatering.

Har kun et liv! Hvorfor så ikke få det bedste ud af det? Det er tilfældigt hvor man er og hvad man har, men man vælger selv hvad man vil have og hvor man vil være. LEV SOM DU ØNSKER DET!

I mine øjne er det en floskel. Jeg ved det er velment, og jeg ved det er taget ud af et sammenhæng, og jeg er godt klar over, at det på ingen måder er retfærdigt over for en af Danmarks flinkeste mænd. Men det fik mig til at tænke. For er det hele virkeligt bare så ligetil?

Jeg syntes vi har en SLEM tendens til at negligere livets prøvelser. Den slags tekst, er noget som jeg har det svært med. At vi skal leve livet, at livet er en dans på roser. Det er det ikke. Vi kan ikke bare leve livet som vi vil det. Der er ting der skal gøres for at det kan fungere. Vi er en del af en helhed, og der medfølger nogle sure prøvelser.

Personligt er jeg blevet prøvet meget af de sidste par år. Især med skader. Det har været hårdt, og er det stadig. Det er ulideligt, at give afkald på en masse af de ting man elsker at gøre og deltage i. For mig hjælper det ikke at sugarcoate det på nogen måder, at lulle mig selv ind i den overbevisning, at livet kan blive det jeg vil have det til, og at det er skønt.

For det er det ikke, og livet bliver ikke bare det jeg vil have!

Mennesker er kategorisk dovne. Vi gider ikke rigtigt. Der er mange der gør påtrods, men alligevel, så springer vi over hvor gærdet er lavest. Derfor finder jeg den tekst en upassende floskel. For jeg er doven. Jeg springer over hvor gærdet er lavest. Jeg laver kun de ting jeg vil. De ting jeg har lyst til. Det er forkert.

For nogle måneder siden havde vi en lang debat om det på knuckledown.dk, i forbindelse med en Mike Mahler artikel.

Det nytter ikke at male et rosenrødt billede, og bilde sig ind, at man kan gøre hvad man vil. Især ikke hvis man gerne vil være god til det man gør.

Der skal surt arbejde til. Der er arbejde der skal laves hver dag. F.eks. så ved jeg, at hvis jeg skal igang med at træne seriøst igen, så skal jeg have fikset mine fødder, så jeg slipper for smerten i mine ben og lænd. Jeg skal også have noget mere smidighed, for at kunne blive bedre til de ting jeg gerne vil.
Men hvis jeg skulle vælge mellem at lave snatches, og ligge i et 40 sek lang koldstræk, så vandt snatches hver gang. Men det er også stagnering. At kun gøre de sjove ting, er ikke vejen frem. Det samme som med MMA. Er man stærkest i det stående aspekt, og har tunge hænder, så skal man bruge meget tid på at lære brydning og gulvkamp, for at have evnerne til at holde kampen der hvor man selv er stærkest. Livet er surt arbejde, for at man momentvis kan nyde frugten af det sure arbejde. Det er så tilgengæld de bedste stunder, og det er dem, der gør livet værd at leve.

Så skal man summe det hele op, så må det være, at den tungeste vej KAN være den sødeste. Drop de pæredanske floskler om livets fortringligheder, og lad være med at negligere hårdt arbejde. Jeg gør det, og det bringer mig ingensteder

Jeg har ikke skrevet ret meget i min blog den sidste stykke tid. Det er der forskellige grunde til. En er, at jeg blevet overvældet af den politiske debat og hvor elendig den her været. Forbud, forbud og forbud er det eneste man snakker om, altså hvis oppositionen ikke kommer med cheapshots mod regeringen. Jeg har haft så mange ting på hjertet, som jeg så gerne vil skrive. Men det ender som oftest med, at tankestreg løber løbsk, og jeg simpelthen ikke når at få det nedfældet inden det hele emmer ud i apati. Den vigtigste årsag har være modløshed. Jeg har - igen - været igennem en omgang skadeshelvede. Min lænd stod af sidst jeg skrev om min kettlebell træning. Det er normalt nået jeg kan få væk med stræk- og mobilitetsøvelser, men ikke denne gang. Smerten og stivheden blev siddende i lænden, og begyndte at stråle ned i haserne og lægmusklerne. Jeg kunne hverken sidde eller ligge uden smerter.

Efter en masse tuderi, fik jeg ud af det blå, en lille henstilling af Master Pimp om, at det kunne være piriformis syndrom. Alle mine symptomer tydede på det. En hurtig googling ledte mig hen til en youtube video, hvor en mand viste hvorledes man fjernede smerten med tre forskellige stræk. Den første øvelse fjernede smerten, som strålede ned i benet, og pludselig blev min hverdag, efter godt og vel halvandet måned, meget lettere. Jeg kunne sidde og ligge uden smerter. Men lænden gjorde stadig ondt. Meget tyder på, at Piriformis syndromet er et symptom på en anden lidelse. Det tager vi så hånd om nu.

Men jeg er ved at være smertefri, og det har betydet, at jeg idag forsøgte mig med endnu en omgang kettlebell træning. For første gang i noget der ligner to måneder. Jeg starter forsigtigt ud, og det drejer sig allermest om, at blive komfortabel med træningen igen. Jeg ved i den første stykke tid, vil jeg hurtigt få hovedpine og trykken for ørene. Det går heldigvis hurtigt over, når jeg er kommet ind i rutinen igen

opvarmning:
around the body og two-handed kettlebell swing

2x6 double kettlebell swing
2x6 double kettlebell high pull
2x6 double kettlebell snatches
2x8 double kettlebell bent over rows
2x8 double kettlebell military press

Jeg gennemførste overstående ret hurtigt, cirka 20 minutter, og uden nævneværdige smerter. Pulsen kom hurtigt op, og hovedpinen satte straks ind.
Men lænden holdte, og det er det vigtigste. Nu er det at se fremad, og begynde at få nogle flere træningspas ind, mens jeg sammen med Kristian The Fys, får kigget lidt på hvad der er at gøre yderligere. Jeg håber jeg kan få kroppen i sådan en tilstand, at jeg kan begynde at træne MMA og Thai boksning snarest