Under en standard surfning af Facebook, som jeg er ved at få et rigtigt usundt afhængighedsforhold til, lagde jeg mærke til en kammerats status opdatering.

Har kun et liv! Hvorfor så ikke få det bedste ud af det? Det er tilfældigt hvor man er og hvad man har, men man vælger selv hvad man vil have og hvor man vil være. LEV SOM DU ØNSKER DET!

I mine øjne er det en floskel. Jeg ved det er velment, og jeg ved det er taget ud af et sammenhæng, og jeg er godt klar over, at det på ingen måder er retfærdigt over for en af Danmarks flinkeste mænd. Men det fik mig til at tænke. For er det hele virkeligt bare så ligetil?

Jeg syntes vi har en SLEM tendens til at negligere livets prøvelser. Den slags tekst, er noget som jeg har det svært med. At vi skal leve livet, at livet er en dans på roser. Det er det ikke. Vi kan ikke bare leve livet som vi vil det. Der er ting der skal gøres for at det kan fungere. Vi er en del af en helhed, og der medfølger nogle sure prøvelser.

Personligt er jeg blevet prøvet meget af de sidste par år. Især med skader. Det har været hårdt, og er det stadig. Det er ulideligt, at give afkald på en masse af de ting man elsker at gøre og deltage i. For mig hjælper det ikke at sugarcoate det på nogen måder, at lulle mig selv ind i den overbevisning, at livet kan blive det jeg vil have det til, og at det er skønt.

For det er det ikke, og livet bliver ikke bare det jeg vil have!

Mennesker er kategorisk dovne. Vi gider ikke rigtigt. Der er mange der gør påtrods, men alligevel, så springer vi over hvor gærdet er lavest. Derfor finder jeg den tekst en upassende floskel. For jeg er doven. Jeg springer over hvor gærdet er lavest. Jeg laver kun de ting jeg vil. De ting jeg har lyst til. Det er forkert.

For nogle måneder siden havde vi en lang debat om det på knuckledown.dk, i forbindelse med en Mike Mahler artikel.

Det nytter ikke at male et rosenrødt billede, og bilde sig ind, at man kan gøre hvad man vil. Især ikke hvis man gerne vil være god til det man gør.

Der skal surt arbejde til. Der er arbejde der skal laves hver dag. F.eks. så ved jeg, at hvis jeg skal igang med at træne seriøst igen, så skal jeg have fikset mine fødder, så jeg slipper for smerten i mine ben og lænd. Jeg skal også have noget mere smidighed, for at kunne blive bedre til de ting jeg gerne vil.
Men hvis jeg skulle vælge mellem at lave snatches, og ligge i et 40 sek lang koldstræk, så vandt snatches hver gang. Men det er også stagnering. At kun gøre de sjove ting, er ikke vejen frem. Det samme som med MMA. Er man stærkest i det stående aspekt, og har tunge hænder, så skal man bruge meget tid på at lære brydning og gulvkamp, for at have evnerne til at holde kampen der hvor man selv er stærkest. Livet er surt arbejde, for at man momentvis kan nyde frugten af det sure arbejde. Det er så tilgengæld de bedste stunder, og det er dem, der gør livet værd at leve.

Så skal man summe det hele op, så må det være, at den tungeste vej KAN være den sødeste. Drop de pæredanske floskler om livets fortringligheder, og lad være med at negligere hårdt arbejde. Jeg gør det, og det bringer mig ingensteder

Jeg har ikke skrevet ret meget i min blog den sidste stykke tid. Det er der forskellige grunde til. En er, at jeg blevet overvældet af den politiske debat og hvor elendig den her været. Forbud, forbud og forbud er det eneste man snakker om, altså hvis oppositionen ikke kommer med cheapshots mod regeringen. Jeg har haft så mange ting på hjertet, som jeg så gerne vil skrive. Men det ender som oftest med, at tankestreg løber løbsk, og jeg simpelthen ikke når at få det nedfældet inden det hele emmer ud i apati. Den vigtigste årsag har være modløshed. Jeg har - igen - været igennem en omgang skadeshelvede. Min lænd stod af sidst jeg skrev om min kettlebell træning. Det er normalt nået jeg kan få væk med stræk- og mobilitetsøvelser, men ikke denne gang. Smerten og stivheden blev siddende i lænden, og begyndte at stråle ned i haserne og lægmusklerne. Jeg kunne hverken sidde eller ligge uden smerter.

Efter en masse tuderi, fik jeg ud af det blå, en lille henstilling af Master Pimp om, at det kunne være piriformis syndrom. Alle mine symptomer tydede på det. En hurtig googling ledte mig hen til en youtube video, hvor en mand viste hvorledes man fjernede smerten med tre forskellige stræk. Den første øvelse fjernede smerten, som strålede ned i benet, og pludselig blev min hverdag, efter godt og vel halvandet måned, meget lettere. Jeg kunne sidde og ligge uden smerter. Men lænden gjorde stadig ondt. Meget tyder på, at Piriformis syndromet er et symptom på en anden lidelse. Det tager vi så hånd om nu.

Men jeg er ved at være smertefri, og det har betydet, at jeg idag forsøgte mig med endnu en omgang kettlebell træning. For første gang i noget der ligner to måneder. Jeg starter forsigtigt ud, og det drejer sig allermest om, at blive komfortabel med træningen igen. Jeg ved i den første stykke tid, vil jeg hurtigt få hovedpine og trykken for ørene. Det går heldigvis hurtigt over, når jeg er kommet ind i rutinen igen

opvarmning:
around the body og two-handed kettlebell swing

2x6 double kettlebell swing
2x6 double kettlebell high pull
2x6 double kettlebell snatches
2x8 double kettlebell bent over rows
2x8 double kettlebell military press

Jeg gennemførste overstående ret hurtigt, cirka 20 minutter, og uden nævneværdige smerter. Pulsen kom hurtigt op, og hovedpinen satte straks ind.
Men lænden holdte, og det er det vigtigste. Nu er det at se fremad, og begynde at få nogle flere træningspas ind, mens jeg sammen med Kristian The Fys, får kigget lidt på hvad der er at gøre yderligere. Jeg håber jeg kan få kroppen i sådan en tilstand, at jeg kan begynde at træne MMA og Thai boksning snarest

Jeg havde sat mig som mål, at nå at køre mit store set igennem igen i denne uge, og jeg havde sat mig som mål at gøre det i går. Det blev ikke. Dagen var proppet med ligegyldige gøremål, og det store regnvejr tog pusten fra mig. Jeg gad vitterligt intet. Men lørdag endte dog med, at jeg blev frustreret og sur, så kl 2330 stod jeg alligevel inde i stuen og lavede snatches. Det må være noget delerium af at være ædru en lørdag aften. Det hjalp dog, og jeg fik pulsen og mit kølige overblik igen, og kunne fortsætte en fantastisk tv aften.

Idag skulle det så være. Målet var sat på tre træningspas, og så var der ikke andet at gøre, end at få det gjort. Vigtigt at holde ens mål.

Opvarmning:
Around the body
2x5 swings l,r,two handed

4x6 double kettlebell swings (2x16 kg)
4x10 double kettlebell bent over rows
4x8 double kettlebell press l,r
4x6 snatches l,r
4x8 double kettlebell florpress l,r
4x10 dragonflags
3x5 Kettlebell windmill l,r
3x8 double kettlebell front squat

Fik presset et set mere i mine military press. Det er som det skal være nu. Mine double kettlebell swings gik rigtigt godt idag, selvom jeg stadig har en tendens til at skubbe det ene knæ til siden, for at gøre plads, hvilket der ikke er grund til. En tvangshandling, som jeg også døjede med da jeg dødløftede. Det skal der fokus på. Jeg tror jeg skal have flere reps i mine set. Seks reps virkede idag for lidt.

Snatches og windmills! Det gav idag problemer. Jeg var for selvsikker i mine snatches og teknikken gik galt. Istedet for at bruge fremdriften gennem eksplosion med hoften, så trak jeg nærmest kettlebellen op, og så fik jeg ikke rigtigt lave min high pull, som skulle gå over i snatchen. Det skal jeg have fikset.

Windmills døjede jeg også med. Jeg fornemmer ikke at det rammer min core. Jeg har på fornemmelsen, at jeg er alt for usmidig til at kunne lave den øvelse ordentlig, og jeg er nødt til at tage udstrækning noget mere seriøst snart. Teknikken fejler simpelthen fordi jeg er ikke er smidig nok.

Men jeg kom igennem det, og har nu planlagt at tage til Thai boksning tirsdag, og så prøve at få lidt tips til smidighedstræning.

Min tirsdags workout satte sig altså noget hårdere i min gamle plaget krop, end jeg havde forventet. Dejlige doms i min "sixpack" og ben som summede da jeg vågnede onsdag morgen. Double kettlebell front squat og double kettlebell swings har vist sat sine spor.
Hvad angår den debat jeg lagde op til, så er der kommet gode input så som, at time sine pauser mellem setsne, så man holder fokus, ved hjælp af et stoppeur. Det kunne være et værktøj til at holde fokus på sin træning. Det kombinerede med at måske skrive de værste tanker ned på papir inden mand begynder at træne.

Idag var bare en supplements træning, for lige at blive weekendklar. Fokus på arme hovedsageligt, og lige lidt mave.

4x6 suitcase deadlift (2 kettlebells)
4x16 halo
4x8 bottom up cleans l,r
4x8 triceps extensions
1x1 Turkish Getup

Så er jeg weekendklar. Suitcase deadlift gav rimeligt til benene, men det er langt fra det samme som at dødløfte 100kg. Tilgengæld kan jeg meget bedre bøje i knæene, og det tror jeg faktisk er sundere fremfor at have fokus på at løfte tungt.
Halo er næsten ved at være for nemt. Jeg skal have flere reps på, og desværre ser det ud til, at en 20 kg kettlebell måske nok er mere nødvendigt end frygtet.
Bottom up cleans gik fint. God grebsstyrke, og fin kontrol. Måske tid til flere reps. Mit mål er at kunne lave double kettlebell bottom up cleans. Har forsøgt, og det var små pinligt. Men det er det jeg sigter mod.
Triceps extensions brændte vanvittigt godt. Holder man albuerne godt ind til ørene, så kan man virkeligt mærke den. Har man teknikken rigtig, så behøver man ikke meget vægt. Det må jeg nok sige.
Slutteligt lavede jeg en turkish getup. Arme og skuldre var lidt ramt, så den var ikke så køn, og det blev også kun ved den ene. Jeg skal til at lave lidt flere. Måske bare have en dag i ugen, hvor jeg kører et par stykke af.

Det er idag torsdag, og har noget to træningspas, og jeg håber at kunne få kørt det store program igennem igen inden ugen er ovre. Det bliver nok lørdag, da jeg skal på stadion og se de nyhvide

Den sidste tid har været skrækkeligt. Har været fuldstændig katatonisk i mange henseender. Det var en overgang ALT for varmt til at træne. Så var der et sommerstævne der skulle overståes. Dernæst skulle jeg restituere. Så skulle jeg blive færdig på arbejde til ferien. Der har været meget oppe og vende, og aftenerne endte som ofte på sofaen halv slumrende.

Jeg har fundet ud af, at det ikke er befordrende for energi niveauet, at ligge vandret. Det er en meget dårlig vane, men kroppen sukker til tider bare efter det. Men sidder jeg op, så vil jeg typisk have lidt mere energi at gøre med, og jeg vil ikke døse hen på sofaen, hvilket i sidste ende betyder, jeg bedre kan falde i søvn når jeg går i seng.

Hvad søvn angår, så er det stadig min achilles hæl. Er begyndt at slæbe for mange tanker med mig i seng. Det gør jeg ikke kan falde i søvn, og når jeg endelig gør det, så vågner jeg konstant. Det giver ikke nogen dyb og god søvn. Det har været et problem igennem mange år. Jeg har læst, at man skal rejse sig fra sin seng, hvis den slags begynder at blive et problem. Ens seng skal forbindes med søvn (og sex også, men gudskelov ikke det store problem i mit hjem), ikke dårlige tanker. Men hvad fanden gør man, når man sidder inde i sofaen den halve nat, fordi tankerne flyver, og man egentlig skulle sove. Pludselig ringer vækkeuret, og man skal på arbejde, og man er dødsenstræt. Ond cirkel, ikke sandt?

Træning er det ikke blevt så meget til. Jeg døjer stadig med at finde mig et godt program, og jeg skal også have sat det sammen. Jeg tror jeg laver for mange ting, og måske jeg skulle prøve at begrænse mig til 4 øvelser om dagen, men så tilgengæld træne flere gange i ugen. Indtil videre vil jeg dog satse på, at kører det jeg har kørt idag, mindst engang i ugen, og så kombinere det med Kettlebell Halo, bottom up cleans og noget til triceps. Jeg er iøvrigt blevet den lykkelige ejer af endnu en 16 kg Kettlebell, hvilket giver mere belastning i squat og swings.

Opvarmning:
Around the body
2x5 swings l,r,two handed

4x6 double kettlebell swings (2x16 kg)
4x10 double kettlebell bent over rows
3x8 double kettlebell press l,r
4x6 snatches l,r
4x8 double kettlebell florpress l,r
4x10 dragonflags
3x5 Kettlebell windmill l,r
3x8 double kettlebell front squat

Det var første gang jeg lavede double kettlebell swings, og det kræver lidt til fodstanden. Samtidig er det FUCKING hårdt. Jeg havde da ikke forventet det, men det er vel rationel matematik. Double the weight, double the effort. Nice going Lorentzen.
De swings gav mig straks hovedpine og kvalme, og jeg var virkeligt på nippet til at stoppe. Men jeg nød stor glæde af Forrest Griffins bog og en Mike Mahler artikel her. Toughen through it. Æd dig igennem det. Det gjorde jeg, omend det hele trak ud. Tror jeg brugte halvanden time på det hele.

Floor press og dragonflags blev supersettet, nu når jeg alligevel lagde og flød på gulvet. Press blev mig en kende hårdt, og måtte holde igen. Den samme gamle sang med, at skulderne løber tør for energi. Det er besynderligt. Tilgengæld kunne jeg klare floor press uden at mærke til jeg havde kørt skulder press.
Men jeg var tappet for energi halvvejs igennem af hele træningsforløbet.

Hvilket leder mig hen til, at jeg gerne vil ligge lidt op til debat. Jeg skal have fundet nogle teknikker, hvorpå jeg kan få tømt hovedet når jeg træner. Så jeg ikke skal døje med alt muligt. Når der er meget på bordet i det lille hjem, så ender jeg tit med at få det med i min træning. Når det så begynder at blive hårdt, så ender jeg et mørkt sted, hvor jeg pludselig ikke længere kun skal kæmpe med vægten, men også dæmonerne.
Hvordan sikre man sig, at man ikke tager sine hverdags problemer med i sin træning? Jeg har læst om teknikker som at sine tanker og gøremål ned på et stykke papir inden man går til sin træning. Så man har det liggende hjemme, så man ikke glemmer det, men omvendt ved at det ligger hjemme.

Men en okay'ish træning. Jeg fik kørt de øvelser igennem jeg havde sat mig for, selvom jeg virkeligt måtte knokle for ikke at give op. Jeg vil prøve at få kørt det program her en gang mere i løbet af ugen, og så ellers tage lidt småøvelser i morgen