Først et par undskyldninger af den slags, vi alle hader.

Manchester City er ikke et hold man skal være ked af at tabe til, hvis man er et dansk superliga hold. AaB manglede Risgaard og Wæhlers og Olfers.
Det var vist det, af undskyldninger.

Men i guder hvor er det typisk, og hvor er jeg træt af det. Efter kampen i Manchester åbnede jeg ingen aviser dagen efter. Læste ikke på nogen sportssider på nettet. Holdte mig væk fra mediernes beskuelse af kampen. Ja alles anskuelser af kampen. Sagen er den, at det nemlig ikke var noget almindeligt nederlag. Alle andre dage, vil det ikke være nogen skam at tabe til et Premiere League hold. Men denne gang var det.

Det var det fordi, at for en gangs skyld, så pakkede AaB den nordjyske ydmyghed væk. Væk med jantelov. Væk med den kroniske underdog status. Væk med pli. Væk med forsigtighed. Væk med underdrivelse.
Det blev erstatet med hovmod, stolthed, troen på egen formåen, arrogance og drabet på en underdog.
Dagene op til kunne man fra AaB lejren læse kommentare som, "vi er bedre end FCK", "Vi er ikke bange for nogen", og en af trænerne omkring AaB, Per Westgaard, mente sågåar, at AaB var favoritter.

Sandt at sige, så var AaB også i en favorabel position, da City var uden Craig Bellamy, og generelt ikke er fem potter pis værd. Men vanen tro, så skal der ikke meget uheld til, før AaB er mærket, grundet den konsekvent troen på en smal trup.

Så efter at AaB havde stukket næsen frem, og melet deres egen kage, og mere eller mindre sagt, "vi er faktisk ganske gode", så kunne det jo selvfølgelig kun ende på en måde. Som en farce. Efter at AaB havde talt deres egen værdi op, så gik de på banen og leverede en pauver, uninspirerende og talentløs indsats mod et ordinært Manchester City hold. Og det kunne man da ikke have andet end forudset. Og det i et land, hvor man sateme ikke skal sælge noget skind før man har skudt hele bjørne familien.

Og jeg brækker mig. Jeg brækker mig, fordi i FCK sidder de og skraldgriner af AaBs tomme arrogance. Fordi alle de københavnske bladsmøre ELSKER at tvære historien ud i hovedet på den skråsikre Lynge Jakobsen. Jeg brækker mig fordi at AaB ikke havde nogen grund til at være så meget oppe på tæerne. Det hele var bare dømt til at gå galt, og det sker ALTID når AaB smider den nordjyske ydmyghed fra sig. Som AaB fan gider jeg ikke læse, at jeg er til grin.

Og det oven på, at den Ståle, den hjerteløse satan, begyndte at ævle om, at AaB spiller kedeligt drillo fodbold. Den tager vi lige bid for bid. Hvis der er et hold der spiller kedeligt i den danske superliga, så må det unægteligt været FCK. AaB spiller flot kombineringsfodbold, hvilket man bl.a. så mod La Coruna.
Men nu begynder den danske presse at skrive om, at AaB kun spiller lange bold. Det er så latterligt. Kritikken kommer halvandet år for sent, og AaB spiller ikke længere med lange bold. Da Rade Prica hærgede den danske superliga, så spillede vi med lange højde bolde op til Prica. Alt andet vil være åndsvagt, når nu Prica var så stærk. Men det er altså halvandet år siden, at Prica rejste. Halvandet år siden at AaB måtte lige spillestilen om, da de ikke længere havde den stærke targetmand på toppen - en plads vi dog ukristeligt meget savner. Så hvorfor skal det nu til at være et emne nu. Det er patetisk, men det siger meget om de danske sportsjournalister.

Men det er så typisk. Pipper man lidt op, så bliver man sparket i munden.

Til tonerne af "Who wants to live forever?" af Queen, så viser denne video, hvorfor nogle minder bevares for evigt. Bobby Robson - en levende legende. En mand alle englændere kan være stolte af. En mand der har gjort mere for fodbold, end de fleste. En mand om altid er nobel, ædel og saglig. En mand som er ydmyg og høflig uanset. En ægte diplomat og ambassadør, uden at gå på kompromis med hvad han ønsker.

Og når jeg ser denne video, så kan jeg ikke undgå at blive rørt over, at denne mand skal se sin elskede klub i den forfatning den er i. At han sandsynligvis dør af kræft inden den klub er kommet på ret kurs igen.

Newcastle er en MEGA klub. Forstå det! En af de allerstørste klubber i England.Som det ser ud nu, så er det Machester United, Liverpool, Arsenal, Chelsea og så Newcastle. Ikke nødvendigvis i tabellerne, men i pressen. Det kan jeg sige fordi at det er den klub der har 3. største tilskuertal i Premier League, og ligger faktisk MEGET tæt på at være nummer to. Derudover så er pressen dybt besat af Newcastle. Siden mandag har der den engelske presse været fuld af historier om Newcastle. Først omkring det lidt skuffende transfervindue, og dernæst om historien om Kevin Keegan som var på kollisonskurs med Mike Ashley. Tre dage med avisartikler, blogindlæg, radio talksshow og Sky Sport News fast udstationeret ved St. James, for at finde ud af noget som helst omkring Newcastle. Den samme presse som startede historien om, at Keegan var blevet fyret, påtrods af at historien aldrig var kommet fra klubben selv.

Men nu kan man så høre den ene hjernedøde journalist efter den anden, klandre Keegan for at vil beholde Joey Barton. Klandre klubben for ikke at smide ham på porten. Moral er godt. Dobbeltmoral er åbenbart dobbeltså godt.
Lad os lige se lidt på hvad Joey Barton har gjort.

Slukket en cigar i øjet på en medspiller.... samme spiller som faktisk slukkede en smøg på Joey Barton til at starte med.
Været i slagsmål med en medspiller under træningen.... en spiller som angiveligt faktisk overfaldte Joey Barton først, og tabte så slagsmålet. Vi finder aldrig ud af det, da Sylvain Distin ikke gad møde op og vidne i retten.
Overfaldt en teenager i Liverpool.... en teenager som selv blev ved med at provokere Barton, og en teenager som ikke burde været ude på det tidspunk. En teenager som ikke var en af guds bedste børn selv.

Ja, Barton er en idiot og en forbryder. Et møgdyr. Men også en god fodboldspiller, med vilje.
Men i England mener man, at manden intet har at gøre i fodbold.

I Sunderland mener de, at Barton er en skændsel. Den samme klub, hvis egen formand kørte galt i en brandert. Den samme klub, som har købt en selverkendt wifebeater i El Hadji Douf. En træner som har indrømmet, at han gik i en tackling så hårdt som muligt, for at skade en anden spiller så meget som muligt. Hvem siger du? Roy Keane mod Alf Inge Håland.
I Arsenal buhede de af Barton da han kom på, påtrods af at de i mange mange år havde en alkoholier, som også kørte galt i en mega brandert, som deres favoritforsvarsspiller. Hvem siger du. Kære Tony Adams siger jeg bare.
Gik den engelske presse så meget fordømmende amok mod Eric Cantona, da han sparkede en tilskuer under en kamp mod Crytal Palace. Dernæst efter blev han hyldet da han vendte tilbage efter sin 9 måneders karantæne.
Og nu er FA inde og vil give Barton karantæne, og idag er hans høring. Da John Hartson sparkede Berkovic i hovedet under træningen, og det hele røg på tv, da en journalist optog det, fik han da en karantæne af FA? Nej han fik en bøde.

Sådan kan vi blive ved. Spillere der er involveret i sexseancer, som pludselig mere ligner gruppervoldtægter end noget andet. Spillere som kører for hurtigt. Spillere som gør hvad de vil.
Hykleriet er for voldsomt. Se ind af, førend i dømmer Barton. Ulige så mange andre, så ER Barton blevet dømt.

Og selvfølgelig vil Keegan jo for helvede ikke bare sælge Joey Barton på dagen hvor transfervinduet klapper i, når hans egen klub ikke vil oppe et bud på 5 millioner pund med en million, for Diarra. Især ikke når truppen er så tynd som den i forvejen er.

Og nu er det Keegan der ryger igennem møllen. Han bliver kaldt en person der ikke vil samarbejde. En person som ikke vil tage i mod råd. En person som går når det ikke er efter hans hovede. Alle har en holdning til hvad Keegan pludselig er. At han er taktisk inkompetent. At han er dit og dat og .... fucking rend mig.

Keegan genoprejste Newcastle, Manchester City og Fulham.

Der er ingen der ved hvad der foregår i Newcastle United. I skriver om det. I formoder, men i aner det ikke.

Så selvom Newcastle er en rimelig trofæløs klub, så er det stadig en klub med 52000 tilskuere pr hjemmekamp, og en klub, som bliver forfulgt i pressen.

Nu har der i den sidste uges tid, blandt AaB supporterne, været en hæftig debat om billetpriserne til kampen AaB - Kaunas. De lagde på 300 og 350 kr for en ikke specielt attraktiv modstander. Det blev som forventet en kamp spillet for kun 6600 tilskuere. 4000 mindre end man havde forventet, hvis man vel og mærke var en AaB ansat. Langt de fleste dødelige nordjyder, vidste godt der ikke vil blive udsolgt.

Siden da har debatten kørt endnu mere hæftigt. Der er folk på to fronter, dem der mener folk har svigtet AaB, og dem der siger "se hvad jeg sagde". Det er en omsonst debat AaB supporterne har gang i, for selvom de er to flokke, med to syn på sagen, så er det ikke dem der har stemt med fødderne. Det kom, og vil blive ved med at komme. Det er dem der ikke kom, som er dem man skal lytte til.

AaB har forsvaret sig med, at andre steder i Europa, er det også dyrt, at gå til europa bold. Men det er bare ikke et godt argument, og det holder ikke hvis man kigger nøgterent på det.
Chelsea kan f.eks. godt tillade sig at tage at tage en god sum penge for deres billetter, men de har også omkring 10 millioner potentielle kunder i London alene. Ikke destomindre hænder det, at de spiller på et stadion, som ikke er udsolgt. Bl.a. pga en uattraktiv modstander og en høj billetpris.
Manchester City - Fc Midtjylland er endnu et eksempel på, at folk bliver væk, hvis prisen ikke står model med modstanderen. Der var MANGE tomme plader på City of Manchester igår. Semifinalen i UEFA Cuppen mellem Fiorentina og Glasgow Rangers, der gik billetterne for 15 Euro. Til Liverpool - Standard Liege koster billetterne 26 euro. En kamp med to meget mere attraktive modstandere end AaB - Kaunas.

Men det er ikke kun prisen på billetterne der skræmmer folk væk. Det er forholdende omkring det at gå til fodbold i Aalborg. Bor man i oplandet, så har man to måder at købe billetter på. Man kører ind til Aalborg, og henter dem i AaB shoppen, eller man køber dem på kampdagen i boderne. En kørertur til Aalborg for at hente billetter, som koster 350 kr + 10 kr i papirgebyr, er ikke specielt fedt, hvis man bor i Hjørring eller Hjallerup. Det er lidt træls, at skulle ind og holde i hjertet af Aalborg, og kan blive en bekostelig affære.
Den anden måde er at skulle stå i kø på kampdagen. Man kan stå i en halv time og vente på at få sin billet, mens man kan se, at de har masser af uåbnede billetluger. Når man så har fået sin billet, skal man igen stå i kø for at komme ind på stadion. Skal man så have noget i boderne, ja så er det køen igen. I kø for dovne overprisede små fadøl.

Der er selvfølgelig en tredje løsning, som jeg med vilje først nævner nu. Købe billet online.
AaB har fået deres eget online billet system, og det virker af helvede til. Folk kan ikke logge ind. De kan ikke gennemføre handler. De kan ikke få de plader de vil have. De får ikke nødvendigvis en bekræftigelse på at billetten er købt. Mange mange ting, som er usikre omkring det at købe billet online. Og hvis man så skal købe 3, så er det mange penge at have ude at flyde, uden at være sikker på, om man overhovedet har fået en billet.
Det billet system har fået så meget kritik, at det er utroligt, at det ikke er blevet rettet.

Og det bringer os så videre til endnu en grund til at folk vælger at blive væk fra. Behandlingen af trofast kunder / supportere. Det er meget sjældent, at AaB giver noget igen, og værdsætter den støtte de får af Nordjylland. AaB satte priserne op for nogle år siden, da man hyrede Peter Hinrup. Det var hans første bedrigt i en meget kort ansættelse. Iøvrigt en post man endnu ikke har fået udfyldt nu her godt og vel halvandet år efter. Peter Hinrup satte priserne op, fordi nogle modstandere var mere attraktive end andre. Problemet var bare, at priserne meget sjældendt kommer under de 105, som er minimumsprisen på Aalborg stadion. Så kan man godt føle sig en kende røvrendt, når prisen pludselig er så voldsom, og løftet om at de skulle svinge op og ned ikke bliver holdt.

Og mange har også fået nok af den tilbageholdenhed som AaB konstant udviser. Per Søndergaard var ikke sen til at iscenesætte sig selv efter mesterskabssæsonens sidste hjemmekamp mod OB, og love at Lynge havde AaBs hidtil største transferbudget til rådighed nogensinde. Sidste AaB brugte mange penge, var i 98-99, hvor man købte Anders Andersson for 1 million. Jozo Matovac for mindst 3 millioner. Dan Sahlin for noget nær det samme. Frank Strandli og Brian Prise for 5 millioner hver. Det giver et budget på 17 millioner, og så har jeg ikke regnet de de omkring 4-6 millioner med, man brugte på Clemens Zwiejnenberg og Ståle Solbakken.

At man så kun henter Beauchamp ind til omkring 2 millioner og en Kasper Bøgelund på en fri transfer, og så bagefter siger der ikke er råd til en angriber er hovedrystende. At så meget kan ændre sig i en sommerpause. Fra at være verdensmænd, til at være pjalter. Der var ikke råd til en angriber.
Så så man, at angrebet var tyndt, og manglede tyngde. I alt hast sætter man ind på at finde en angriber. Prica bliver nævnt, men det ender med Saganowski, og straks er rygterne igang om hvad han har kostet. De tal skal vi nok lige tage med et gran salt, men han bliver betalt.
Det er den sædvanlige trækken fans rundt i manegen, hver evig eneste gang der er et transfervindue. Bærende spiller bliver skippet ud til konkurrenter. Da Erik Hamrén tiltrådte, troede han, at han skulle bygge en offensiv op omkring Silberbauer. Silberbauer blev solgt til FCK, for at redde et regnskab. Så var det Martin Ericsson. Han blev solgt til Brøndby, sammen med Trond Andersen, for at redde et regnskab. Så var det Würtz og Winsness. Würtz blev solgt til FCK, og Winsness sendt hjem. Bærende kræfter på midtbanen blev konstant skiftet ud. Lynge skal have ros for at finde gode erstatninger. Men alligevel!

Vi har en ledelse, som endnu ikke har opfyldt profetien om, at fodbolden skal kunne hvile i sig selv økonomisk. Vi har stadig ikke fået ansat en koncern direktør efter Peter Hinrups pludselig afgang. En meget mærkelig hændelse, da han i høj grad var den mand bestyrelsen vil have. Men under mystiske omstændigheder trådte han af i alt hast. De gamle kommune data bygninger, som nu huser AaB College, er ENDNU ikke blevet solgt, selvom man meget kreativt engang allerede har forsøgt at bogføre det overskud. Det ligner en meget meget dyr millionfadæse.

Der snakkes meget om, at nordjyder er folk der ikke vil betale, og er folk der ikke vil tages i røven. Muligvis! Jeg mener dog, at nordjyder godt vil betale for de ting, som mener er pengene værd. Men de vil ikke stikkes blår i øjnene. De vil ikke behandles dårligt. De vil ikke spises af med halve historier og varm luft. Der er nok grunde til at blive væk fra Aalborg stadion. Når man tænker på hvilke forhold der er, når man skal ind og se bold. At man vælger at tage 300-350 kr for en billet viser bare, at man har læst sit markede totalt forkert. At man ikke har tænkt udbud og efterspørgesel helt godt nok. Det værste er næsten, at man meget sjældent honorere de folk som følger AaB trofast.

En ting er, at der er nok grunde til at blive væk, en anden er, at AaB ikke vil anderkende at de har lavet en fejl. Hvorom alting er, så læste AaB deres kundeskare forkert, og prisede dem væk. Basta.

Tour de France er lige om hjørnet, og spillet bag facaden er nu allerede godt igang. Tom Boonen er blevet taget med næbet i en kokain pose, omend han hårdnakket påstår nogen havde puttet for 1500 kr coke i hans drink på en eller anden tilfældig fortovscafe, hvor han og hans livsudkårende nød en Café Laté og en Pesto Kyllinge burger. Så han er ude af løbet for i år.... og næste år.

Michael Rasmussen har vundet sin sag over Rabobank, men har kun fået en tiendel (cirka) af de penge han mente han havde ret til at få. Da begge parter i den sag er fulde af løgn, så har han kun fået 665.000 Euro.... Den stakkel. Rabobank fortjener at blive dømt til at betale de penge, og Rasmussen fortjener den 2 årige karantæne han fik af Monacos forbund, for at lyve om hans whereabouts. Så ham ser vi nok hellere ikke på en cykel i et betydeligt løb lige foreløbigt.

Og nu til en popquiz. Hvem vandt Tour De France i år 2006?
NAAAAAAAAAAAAAAAAAH.
Floyd Landis fik officielt frataget sin titel fra 2006 forleden dag, og Wiki artiklen er nu også rettet til. Tillykke til Óscar Pereiro. En vinder som ingen kan huske vandt løbet. Bl.a. fordi han stod i skyggen af en whisky stinkende testeron bombe på podiet.

Så hvad mon Tour De Farce har at byde ind med at finurligheder i år. Ja, jeg kan næsten ikke vente, til at starten på cykelsportens undergang bliver skudt igang. I år kan meget vel blive sidste gang, at vi ser Tour De France på de store kanaler, da jeg tror mange af tv stationernes tålmodighed er ved at være brudt op.

Idag er der ingen helte i sporten længere. Der er kun syndere, som endnu ikke er blevet taget. Alle er mistænkte, og kører de godt, ja så er de krudtet - basta.

Man savner helt de gamle festina dage, hvor man vidste at de skudt af, men i det mindste så leverede de pragtfulde, imponerende og smukke indsatse. Idag taler vi mere om hvorfor de cyklede så godt, fremfor resultat i sig selv. Tilliden er væk, og jeg kan kun se det bliver meget værre i år