Jeg hørte det ikke selv, men i følge Jyllands Posten, så advarede Lars Løkke mod at stigmatisere Kurt Westergaard og opfordrede os dansker til ikke at leve i frygt.
Sig mig lige engang. Sagde Lars Løkke virkeligt det?

Jeg er som sådan enig med ham i, at man ikke skal stigmatisere Kurt Westergaard, at man ikke skal gøre ham til et offer. Ikke sætte fokus på ham. Lad ham sejle sin egen sø. Men jeg er som borger, og semivanvittig, nødt til at reagere, når Lars Løkke mere eller mindre siger, at der ikke er nogen grund til at leve i frygt.

Hvis der ikke er nogen grund til at leve i frygt, hvorfor er det så nødvendigt at dagligt foreslå ting som, at sidestille surf af terror hjemmeside med surf af børneporno, indføre datalogning og nu give kommunerne mulighed for at sætte videoovervågning op.

Man helmer åbenbart ikke før hver eneste dansker er prikket ind på et landkort. Førend at man med et enkelt klik ved hvor hver eneste dansker er, og hvad denne foretager sig. Mere og mere overvågning, selvom undersøgelser og erfaring viser, det ikke hjælper. Videobilleder er uden tvivl et godt bevismateriale, men videokamera har bare ikke den ønskede præventive effekt. Havde den det, så ville vi vel få færre bankrøverier, og færre voldsomme røverier af guldsmede. Det tal viser sig dog ikke at dale. Tværtimod.

Dag ud og dag ind, kommer de danske partier med den ene rablende ide efter den anden, og fandme om de vil lytte til de, som har forstand på emnet. Vi bliver tvangsfodret med indskrænkelse af vores borgerrettigheder. Og til hvilken nytte? Oh ja... Terror. Det er den vi skal passe på.

Så lad os lige runde af. Lars Løkke siger, at man ikke skal leve i frygt, alt i mens de kommer med forslag efter forslag, som skal sikre os mod den slags mennesker der har til sinde at dræbe hele Danmark. Hvis han vitterligt mente, at vi ikke skulle leve i frygt, hvorfor i alverden så overvåge samfundet i sådan en grad. Det virker i mine øjne selvmodsigende.

Og jeg syntes nu nok, at klimatopmødet har bevist, at de i Danmark man mest skal passe på, det er dem som er her til at passe på os. For man skal ikke sige eller gøre ret meget forkert, førend man er "administrativt tilbageholdt" i 12 timer under kummerlige forhold.

Så gider du lige revurdere det Lars Løkke?

Tænk før du taler.... Det siger man engang imellem er en god ting. Det er sikkert også rigtigt. Mange mennesker kunne være sluppet for en del repressalier, hvis de lige havde gennemtænkt den måde de vil fremføre deres pointe. Ytringsfrihed er en ret i det her land. Ja, faktisk i det vi ynder at kalde den fri vestlige verden. Tænker vi på det modsatte af ytringsfrihed, så tænker vi militær regimer. Vi tænker Kina og Iran. Men Ytringsfrihed er ikke ret til at sige hvad man vil, og det er kun en ret til at fremføre sine meninger, men under ansvar. Så tænk over hvad du siger.

Det er der ihvertfald en englænder der har måtte sande. At man lige skal tænke over hvad man giver udtryk for, inden man sender det i æteren. Paul Chambers, 26, måtte sannde, at en kommentar om at sprænge en lufthavn i luften på twitter ikke var det heldigste. Jeg, med fare for at blive varetægtsfængslet som en anden terrorist fra Greenpeace, her mandens twitter besked i sin fulde længde (det være sig 140 tegn).

You've got a week and a bit to get your shit together, otherwise I'm blowing the airport sky high!!

Vi lever nu et i samfund, hvor alt du putter ud i det offentlige rum ukritisk bliver gransket, vurderet og taget til efterretning. Nu vælger jeg at bruge ordet efterretning, fordi det det rimer så godt på efterregningstjeneste, som noget ala PET, CIA og diverse andre obskure organisationer. Tjenester som ikke gør sig så fandens godt i efterretninger, når somalier fra avedøre øksehugger en dør ned hos en af danmarks mest kendte og bedst beskyttede mænd, og når en nigerianer, på en terror observationsliste, kan sætte sig ombord på et fly med et eksplosivt skridt, uden bagage, overtøj eller returbillet.

Men skulle en enkelt frustreret englænder tage sig den ulejlighed, at skrive noget som kan tolkes som en intention om terror, så virker beredskabet. En bekymret borger havde taget kontakt til myndighederne, om denne "bombetrussel", og så blev alt sat i værks. Paul Chambers blev hent til afhøring, sigtet efter en terror paragraf, og alt hans elektronik beslaglagt.

Se, for mig virker det besynderligt, at man vælger at sætte så meget i værk, for at hive en mand ind, man aldrig har haft grund til at mistænke for noget som helst, fordi han i frustration skriver noget på sin Twitter profil. En vag trussel om at springe en unavngiven lufthavn i luften. En besked på 140 tegn fra en twitter profil, som er alt andet end anonym. På et socialt netværk, som bugner af spam, selvpromoverende fitness guru'er og yndige pornostjerner, der vælger han at give udtryk for, at han vil springe en lufthavn i luften. Ja, faktisk kun hvis de ikke "får deres lort samlet".

Jeg syntes da nok her er tale om en overreaktion. Man kunne have taget en sludder med manden. Vurderet ham lidt. Men at hive ham ind, beslaglægge han telefon og computer, samt sigte ham med en terror paragraf, det virker i mine øjne som ressource spild, især da det jo uden tvivl vil vise, at han ikke er en del af et verdensomspændende terrornetværk.

Så hvad har vi fået ud af den øgede overvågning? Intet. Dem der vil begå terror, gør det stadig. De som bliver stoppet, bliver stoppet med god gammeldags efterretningsarbejde. Ikke med abe datamining og offentlig stikkeri via sociale netværkstjenester.
Det her kan nemt blive en sovepude. Hvis man sidder tror at det er vejen frem til at bekæmpe terrorisme, så tager man grueligt fejl. Folk der har dedikeret deres liv til terrorens sag, er ikke så dumme, at de bare poster på facebook om hvilken hule i Afghanistan, næste terror anonymous møde er. Faktisk viser det sig, at meget af deres kommunikation nu foregår ganske gammeldags. Kodede beskeder på små lapper papir, som bliver overrakt fra person til person. Skulle de vælge at bruge elektroniske medier, så er det uhyre nemt at kryptere sin data.

Det er på tide, at vi som borger råber vagt i gevær. Alle de tiltag der er blevet til for at bekæmpe terror er stort set, ihvertfald i Danmark, kun blevet brugt til at bekæmpe danskere. Camilla Broe blev sendt til USA på baggrund af vores terror lovpakke. Greenpeace aktivister blev varetægtsfængslet på den baggrund også.
Det virker tåbeligt, at sætte et maskineri i gang, og hive en mand ind, som kom med et simpelt udbrud. Især når de ressourcer så tydeligt kunne bruges andre steder.

Det er i orden, at man tænker over hvad man siger. Det er ikke i orden, at slynge om sig med hypotetiske trusler. Men det fandme hellere ikke i orden, at skyde gråspurve med kanoner, og vælge at bruge sin logiske tankegang. Det er så hellere ikke i orden, at sigte en mand efter en terror paragraf, for noget han har skrevet på en social netværkstjeneste, som de pågældende myndigheder ikke har en døjt begreb om hvad er.

Lad mig lige starte med at med at snakke om de manglende posts i min blog. Jeg har ikke blogget i lang tid. Jeg har været helt blank i min literære del af min reptil hjerne. Har ikke kunne stykke sætninger sammen til noget, som er værd at læse. Har ikke kunne overkomme at give udtryk for mine meninger. Det sker så mange ting i mit politiske liv, at jeg snurre rundt om mig selv. Vi lever i en vanvittig verden, og vi lever med politikere som finder på vanvittige løsninger. Det tager pusten totalt fra mig, at jeg ikke kan nå at kommentere en hjernedød beslutning, inden de har besluttet sig for noget, som er endnu mere absurdt.

Men heldigvis har vi jo så kvinder. De dejlige bløde skabninger, med velmendende intentioner og herlige meninger. Lige så guddommelige kvinder er, ligeså kortsynet og fordomsfylde kan de også være. Ak ja, kvinder har sidegevinster ligesom vi mænd.

Når det er sagt, så er jeg jo så gammel, at nogle af mine favoritter var den afdæde Trine Michelsen og den halvpensioneret Kira Eggers. Kira har vi jo gudskelov stadig iblandt os.
Jeg finder hende smuk, og hun er en af de kvinder, som virkeligt har formået at ældes med en herlige ynde. Jo ældre hun blev, jo smukkere blev hun. I mine øjne. Men hvem gider at læse om mine mastubatoriske tendenser!
Grunden til at Kira bliver nævnt i dagt, er fordi Kira selv har en tendens til at blogge lidt, og den har bragt hende lidt på forsiden af Ekstra Bladet de sidste par uger. Først gav EB og Kira mig en skrækkelig forskrækkelse.

Kira Eggers bryst vansiret. Den slags bryder jeg mig overhovedet ikke om at læse. Jeg var angst, fortvivler, grådkvalt, neurotisk og rådvild.
Hvad betød det her? Betød det, at en af mine to kæreste minder, nu var væk for evigt. At en af de ting, som vil kunne give tusindevise af unge mænd i skyttegrave verdenen over, ro og overskud i en fortvivlet situation, nu var væk. Forsvundet ud i en håndvask med en omgang varm maragogype. Jeg sad i lang tid, og stirrede forvirret på det link, inden jeg turde klikke. For en ting er at vide, at en del af smukke Kiras karriere var brændt væk, men hvad nu hvis der var billeder, og vil det billede så brænde et af mine kæreste minder væk, tilgengæld for en af Tara Reids peperonier?

Jeg var dog nødt til at klikke. En ondskabsfuld stempelkande havde, som adskillige politikere har stemplet som en terrorhandling, spruttet kogende vand op på Kira (og min favorit) barm, og havde vansiret hendes ene vorte. Åh hvilken skræk og ængstelse der prægede de næste 2 minutter, hvor jeg nervøst fik læst mig frem til, at Kira kunne fortælle, at hendes pat var kommet sig 100%.

Sidestillet med miljøkatastrofer og massermord, så er det her altså den slags jeg helst ikke vil læse om. Verdenen er i forvejen præget af uhyrligheder nok. Der er ingen grund til, at smukke Kira Eggers nu også skal til at bære rundt på en. Gudskelov løste det sig, dog ikke tidsnok til, at Jørn Ege kunne trænge sig på, fra sit udenlands eksil.

Men det var ikke alt om Kira. Efter at have læst om og følt hendes smerte, gik der nogle dage, og så dukkede der nyt op fra Kira. Smukke Kira var ikke altid smuk..... inden i. Kira skider ikkke rosenblade, Da jeg læste det, så var den velkendte følelse af ængstelse der igen. Var her tale om, at Kira døjede med forstoppelse? Var det Roskildesyge? Influenza A? Hvad sker der? Suk... det drejede sig om noget så banalt som prutter. Men det skulle vise sig at være alt andet banalt.

Jeg havde engang en kæreste, som jeg havde været sammen med i måske fire måneder. Han troede, som de fleste andre mænd, at piger hverken laver nummer to eller prutter. Og hvis de laver nummer to, så dufter det af roser. Helt sikkert.

Resten af læsningen var noget om hvor angstprovokerende det var for Kira, at hun ikke bare kunne prutte når behovet var der. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, er forfærdeligt, at pigebarnet så også fik ondt i mavsen, gør mig helt ked.

Men der er to ting galt her. For det første skal Kira lade være med at finde sig sådan nogle tåbelige kærest er, som ikke kan tåle en prut. Skulle sådan en mand findes, der viser afsky ved en prut, så vil jeg postulere, at han er til et andet køn, end Kira's. At være i et forhold, hvor man skal gøre vold på sig selv, fordi man ikke tør slippe lidt naturgas fri, kan ikke være sundt for nogen. Men det drejer sig da om ens egen selvrespekt og velbehag, fremfor en at tage hensyn til en eller anden hysterisk skabshomos fine næse. Skal noget så naturligt som at lufte sine gasser koste et forhold, så lad det da koste et forhold. Og jeg mener ikke, at det bør være lige op i hovedet på vedkommende, men Kira kunne jo ikke engang få sig til at gå til side for at fise.

Men nok om det. Nok om hendes angstprovokerende tarm rytme. Hvad i alverdenen får en kvinde, som har gjort det til en profession at arbejde med nøgne kvinder til glæde for mænd, til at sige, at alle mænd tror, at kvinder ikke prutter. Det er da noget hysterisk fordomsfuldt prepubetært ævl. Stram dig op Kira. Jeg har ikke været vidne til noget så tåbeligt, siden Trine Michelsen sagde til Kent Nicolaisen, at hun så afgjort mente mænd havde fantasi nok til ikke at behøve porno når de onaner.
Selvfølgelig ved vi mænd, at kvinder prutter. Langt de fleste mænd vil nok syntes, det er utroligt befriende, at have en kæreste der ikke er så pis højtidlig med hvordan man tager sig ud, når man er i privaten. Tror nok de fleste mænd hellere vil, at man i hjemmet havde en ordning med, at det var okay at fise, end at begge parter skal gå med røde hoveder og opsvulmede maver, fordi ingen tør bryde prut pagten.

For helvede kvinder. Det er jo en naturlig ting. Det er helt almindeligt. Alle gør det. Nogen gør det mere end andre, og visse gør det til en dyd, at gøre det så klamt som muligt. Det er dog ikke alle, og vi er nogen der godt kan styre det, og slå en prut i fordragelighed. Jeg har selv ingen ideer om, at kvinder ikke prutter, men har dog undret mig over, men har dog haft et par kærester som jeg ikke mindes have hørt prutte. Faktisk har jeg virkeligt undret mig over, hvor stille de kan være med den slags.
Men lige for at opsummere.
Kære Kira. Vi mænd ved godt i kvinder prutter. Bare gør det.

Hvad jeg så tilgengæld har det lidt svært ved, er når en anden babe, i form af Anne Lindfjeld siger sådan noget pjat som det her.

Jeg gider simpelthen ikke høre eller lugte hans indre svampproblemer. Hvis den er gal med gassen, så må han lige smutte en tur på det lille hus. Det kan selvfølgelig smutte, og så kan det være meget sjovt, men en provokeret våd skid er simpelthen for latterlig.

Hvilket jeg kan forstå og respektere, men hvad så med det her....

Jeg prutter ikke specielt meget, jeg er mere til at bøvse. Det har jeg til gengæld specialiseret mig i, og det bliver jeg aldrig pinlig over.

Det er da altså nogen der vil mene, er ligeså ulækkert, søde lækre Anne. Nogen vil måske mene, at det der, er lidt hyklerisk

"Sig mig, har vi ikke ytringsfrihed i det her land, eller hvad"

Det hører man temmeligt tit efterhånden syntes jeg. At folk sætter tvivl ved, om vi har ytringsfrihed i det her land, fordi man har haft en del sager omkring ytringsfrihed. Danmark har været igennem adskillige politiske stormvejre, mens vi, måske lidt forkert, har haft ytringsfriheden som orkanens øje.
Det hele sprang lidt i luften med første optryk af Mohammedtegningerne, hvilket jeg har været lidt inde på her. Danmark var i farezonen. Vi var de forhadte vantro. Vi var "terror truet". Alt sammen fordi NOGEN havde brug for at sige NOGET om Islam. Det er fint. Det skal være plads til.
Men var det nødvendigt at sige det igen, på samme måde, for så at puste til ilden? De folk som var rasende over hvordan regeringen håndterde Mohammedkrisen, og at JP mente at de tegninger skulle trykkes igen og igen, de var måske ikke helt så kritiske, da Thomas Ratchak skrev sin boger, Jæger i Krig.

Det var i manges øjne et godt slag for ytringsfriheden, og han var i sin gode ret til at skrive hvad han havde lyst til. Andre så lidt anderledes på det. At han satte folsk liv på spil. Oplyste for meget om operationelle teknikker. Fortalte om samarbejdspartnere, som helst ikke vil have været nævnt. Men i manges øjne, var han i sin gode ret, for vi har jo ytringsfrihed.

Knapt så mange mener, at Arek Onyzko er i sin fulde ret til at sige de ting han lige har sagt i sin bog. At han hader bøsser. At HA Rockere er seje. At danske mænd er slatne og vattede. Alt sammen sagt, efter han har fået en ny chance for at spille fodbold i Danmark. Efter at han fik en foragtelig svag dommer for at tæve sin kone. Nu er han blevet fyret fra FC Midtjylland, og er fuldstændig uforstående, "for har vi da ikke ytringsfrihed i Danmark".

Det er altså på tide, at vi stopper i det her land, og så lige sætter os ind i hvad fanden ytringsfrihed er. Især når folk er døde i demokratiet og ytringfrihedensnavn. Så er det sgu vores pligt, at forstå de spille regler der er.

Grundloven §77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:

Stk. 1 "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling."

Stk. 2. "Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."

Det er ret nemt at læse, at man kan ytre sig under ansvar, men uden censur. Censur er undetrykkelse af meninger, ikke af ytringer. Undertrykker man meninger, så undertrykker man naturligt også ytringer.
Men det står dig frit i det her land, at sige hvad du vil. Du skal bare sige det pænt, og inden for lovens rammer

Mohammed tegningerne var ytringer, som var på grænsen. De var fordomsfulde og diskrimerende, på samme fod som de faktisk også var sjove. Thomas Ratchak var også på tynd is. Ytringsfrihed er at udtrykke sin tanker og følelser. Det er altså ikke ensbetydende med, at man frit kan fortælle om hvad man har gjort, og hvad andre har gjort. Det skal hellere ikke gøres sådan, at det er skaber fare for andre.
Skulle en socialarbejder beslutte sig for at skrive en bog, så vil man antage, at personen stadig vil overholde sin tavshedspligt. Skulle man ikke mene det samme om en, som var blevet sikkerhedsgodkendt til at arbejde i forsvarets ypperste tjeneste? Thomas Ratchacks bog kom ikke til at handle så meget om ytringsfrihed, selvom nogen, fortrinsvis oppositionen, mente det. Det blev en politisk duel, omkring det danske engagement i Afghanistan og Irak. Min personlige holdning til Jæger I krig, er at den nok ikke skulle være blevet udgivet, men at mange mennesker bør være så voksne, og erkende at de fejlede.

Nu er det så Arek der mener, at han har ret til at sige hvad han vil. At bøsser er klamme. Arek har ret til at mene hvad han vil omkring bøsser inde i sit hovede. Men når han agere på det, så skal han holde sig inden for lovens rammer. Der er forskel på at sige, "fucking klamme aids befængte pis bøsser. Hader dem. Kan ikke være i fucking nærheden af dem og deres klamme knepperi" og så "Jeg er ikke bekvem ved homoseksualitet". Man siger stort set det samme. Det sidste er par sagt pænt. For god ordens skyld, inden jeg bliver politianmeldt af lokale socialdemokrater, så var det sidst skrevende ikke et udtryk for min personlige holdning, men for at illustrere et eksempel.

Ytringsfrihed indbefatter, at man kan ytre sig uden at skabe en trussel for andre, og at man kan gøre det uden at diskriminere. Hvis man har svært ved at finde ud af det, så tænk over på hvilken måde du helst selv vil have dine personlige negative sider udstillet. Som en svinsk svada, eller konstruktivt og høflgt.

Jeg er afskyelig træt af alle de forherligende pis politi doku dramaer som der er tsunami smadret den danske sendeflade. Supermænd i skyblå uniformer fortæller om hvordan de dagligt sætter livet på spil, for vi danske borgere. Masser af flotte tv optagelser hvordan de her lakridsbærende supermænd springer ind for an flyvende biler med terror spritbillister for at redde ænder der går over vejen. Det er gode mænd. Rigtige mænd. Fantastisk mænd. Reele mænd.

Men billedet er altså lidt forplumret. Selv på mit 40 tommer LCD tv med Zaptor diital. Jeg kan altså ikke altid genkende hverdagen fra hvad de her alt opofrende mænd gør. F.eks. sad jeg i torsdags og hørte på en betjent forklare om, hvor glade de er for, at folk ringer ind og fortæller om, når deres medborger træder ved siden af. Oh så glad denne betjent var.

Men må jeg lige være her. For jeg vil gerne lige fortælle to historier, som viser noget om hvilket samfund vi lever i. Bl.a. en historie om, hvilken empati vores kære medborgere ligger inde med, og en historie om hvilken empati politiet agerere efter.

For et par uger siden, cyklede jeg, som forholdvis vanligt, på arbejde. På vejen så jeg, modsat af hvad jeg cyklede, en mand ligge livløst. Det er jo skidt, i mange henseender. Men jeg så en mand stå på den anden side af vejen, da det her foregik i noget der ligner er T-kryds, vente på grønt, for så at gå over vejen, og jeg antog han vil tilse den mand der lagde livløst. Det ville han ikke. Han gik forbi ham. Akkurat ligesom så mange andre gjorde. De mennesker vil jeg gerne kalde møgdyr, som er med til at tegne empati manglen i vores samfund. Folk gik bare videre, og lod en mand ligge livløst. Det havde jeg det svært med, og stoppede op, og gik over vejen, for at tilse ham.
Han var VÆK!!
Jeg kunne ikke komme i kontankt med ham, og han lagde og krampede i det. Vejret var ganske koldt, og jeg var noget bekymret for hans tilstand. Da jeg stod og prøvede at komme i kontakt med ham, så kom der to teenagere over, og fortalte, at de havde set ham drikke en flaske whisky, og at han så var faldet meget voldsomt omkring. De troede han muligivs havde slået hovedet.
Jeg kunne ikke vække ham og da han lagde og krampede, så tænkte jeg, at det nok var en god ide at ringe 112.

"Det er alarmcentralen"
"ja, god dag, mit navn er Del Pede, og jeg står her med en mand, som jeg ikke kan få liv i. Han er væk, ligger og kramper, og jeg kan ikke få kontakt med ham. Han er faldet og har sandsynligvis slået hovedet. Der er to der har set ham drikke en falske whisky, og så falde tungt"
"Okay?!"
"Så... jeg kan ikke rigtigt få kontakt til ham, og han kramper...."
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker"
"...."
"....."
"Men jeg tror han har slået hovedet, og han kramper"
"Vi kører ikke ud til fulde mennesker. Jeg kan lige stille dig om til politigården"
".....*wtf*"

og så ventede jeg på at blive stillet om. Jeg ventede i en pæn rum tid, indtil en betjent hev røret op til sit øre, og brokkede sig over at et eller andet ikke virkede

"Hallo"
"Er det politiet jeg snakker med?"
"Det er det i høj grad"
"Lækkert"
"...."
"Jeg står med en mand, som ligger og jeg kan ikke komme i kontakt med ham, og han kramper. Nogen har set ham drikke en flaske whisky, og så falde. De tror han sandsynligvis har slået hovedet"
"okay"
"Ja, jeg tror ikke han har det så godt"
"Hvor står du?"
"Nede omkring JFK, på siden af arkaden omkring Jobcentrum"
"ah okay... det kan være det er ham nogen andre har set"
"okay?!"

Omkring på det her tidspunkt, kommer manden sådan lidt til sig selv, og sætter sig op. Han snakker usammenhængende, og kan ikke rejse sig. Han kramper stadigvæk lidt i det.

"Er det ham der snakker?"
"Ja, men han ved ikke hvor han er, og ved ikke hvem vi er"
"okay.... ved du hvad. Du cykler bare videre. Har vi en vogn ledig, så kan det være vi kører forbi"
"......farvel"

Det her er 200 meter væk fra politigården i Aalborg. Man vil ikke sende en ambulance, selvom det drejer sig at de skal køre 500 meter. De tog MIN vurdering for gode vare. Jeg kunne jo have tage fejl. Vi ved jo ikke med sikkerhed, om det var pga alkohol han var faldet omkring. Vi ved ikke om det var pga alkohol, at jeg ikke kunne komme i kontakt med ham. Manden havde højst sandsynligt slået hovedet. Men ambulancen vil ikke komme. Det mest forargende ved det er, at fulde mennesker kan for helvede også være i livsfare.

Politiet gad hellere ikke køre forbi. Jeg kunne ikke få mig til at bare køre. Jeg blev stående i 20 minutter og så på at han vred sig, og vaklede rundt. Der kom et par stykker inde fra centeret og hjalp mig. De fik ham op og stå, og han kunne ikke stå på egen hånd. Jeg kunne ikke køre fra en mand, som var faldet, og muligvis havde slået hovedet, som lagde og krampede, udendøres en dag hvor temperaturen ikke kom over 8 grader.

Men politiet kom. Det tog dem fucking foragende 20 minutter at køre de 2-300 meter det drejer sig om. Jeg så dem komme og så kørte jeg.

Det sætter det lidt i relief, at de her fucking betjente tegner et rosenrødt billede af verdenen, så snart der er kameraer på. Med det samme kameraet slukker, så er de deres vanlige jeg.

Dagen efter, var jeg vidne til et trafikuheld i en af Aalborgs travleste kryds. To biler kører ind i hinanden, og den ene holder i krydset og kan ikke starte. Jeg kan se folk ringer. Jeg antager folk ringer til politiet. Jeg sidder og kigger på det hele i omkring en halv time, og ser aldrig politiet komme.

Det her samfund er på vej af helvede til. Der er ingen empati. Folk er pisse ligeglade. Det værste er, at politiet skal ikke forvente at vi ændre os, for når vi henvender os, så bliver vi pisset på med arrogance og ligegyldighed. Brokker man sig over det, så kan man ende med at få bøder og/eller tæv.

Jeg hader de fucking programmer med de betjente der tegner et billede af dem selv som superhelte. Det er ulideligt. Det mest bedrøvende er, at de med til at tegne niveauet i landet. Bliver man mødt af en stenhårdmur, når man forsøger sig med lidt empati og bekymring, så gider man jo ikke blive ved.