Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Bucket handle

Det er ved at være noget tid siden, at jeg sidst har haft skrevet i min blog. Så det gør jeg nu.
Jeg fik taget mine sting ud for noget tid siden, og gud i himlen hvilken lettelse det var. Det kløede jo som en vanvittigt, og da den gode sygeplejerske endelig fik taget de sataner ud, så kunne man høre mit knæ sukke af lettelse. Dejligt.

Samtidig var jeg også ved en fysioterapeut. Alle de gode oplevelser jeg ellers have haft i forbindelse med operation, aftog lidt der. En halv times fysioterapi, hvor jeg flygtigt fik en forklaring af hvad der egentlig var foregået under operationen, samt meget hurtigt blev vist de øvelser jeg skulle lave hjemme. Det var lidt af en speciel oplevelse, især da fysioterapueten ikke lige havde tid til at tage forbehold for mine andre skavanker, og derfor ikke var specielt lydhør eller forstående overfor mine beklagelse vedrørende hendes øvelser. Det var ganske irriterende. Alt i alt kan jeg nu godt mærke, at jeg har meget jeg skal igang med at arbejde med. Så snart jeg kan gå ordentligt, så står den på træning.

Men fysioterapeuten kunne så også fortælle mig, at jeg faktisk ikke havde fået fjernet menisken, som kirugen ellers sagde til mig, da vi sagde farvel til hinanden.

Bucket handle!
Ja sågar. Jeg har fået fjernet spanden fra et håndtag. Jeg havde fået en meniscus bucket handle tear, og det var så blevet fixet. Det vil sige, at den del, som var blevet revet af min meniske, er blevet fjernet. Så jeg har da stadig noget meniske i knæet. Hvor meget ved jeg ikke, men jeg skal til et tjekup hos kirugen om en uges tid cirka.

jeg fik noget papir med hjem, hvor der stod, at jeg kunne begynde på arbejde efter 1-2 uger, hvis jeg lavede kontor arbejde. Det gør jeg jo. Sådan da. Som sysadmin, skal jeg rende rundt for at lære folk at printe, og jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne knæet IKKE holde til. Så den står på lidt mere sofatid.

Hvad fremtiden bringer for mit knæ aner jeg ikke. Lige nu er begge mine knæ godt overbelastet, så jeg skal have mig en meget nænsom opstart, når jeg begynder at træne igen. Styrketræning bliver nok det eneste. Måske der med tiden bliver mulighed for lidt thai boksning, men jeg er ret skeptisk, hvad det angår.

1 comment

Comment from: Lars [Visitor] Email
LarsBare rolig, det skal nok komme det med knæene. Døjede selv med mine et års tid, hvor jeg rendte til læge og andet gøgl. Heldigvis skulle jeg ikke opereres, men det var da hvertfald på tale.
Bare start stille og roligt ud og gør så øvelserne mere og mere avancerede. Inden du har kigget dig om, så springer du rundt som en vårhare. ;)
07/03/08 @ 19:30

Leave a comment


Your email address will not be revealed on this site.
(Line breaks become <br />)
(For my next comment on this site)
(Allow users to contact me through a message form -- Your email will not be revealed!)
This is a captcha-picture. It is used to prevent mass-access by robots.

Please enter the characters from the image above. (case insensitive)

Array
7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos