Idag dødløftede jeg for første gang siden noget der ligner 28 marts i år. Siden sidste sommer, har det været et langt skadeshelvede med dårlige knæ, som poppede, og en dårlig lænd. Det var de værste skader. Skader som så affødte en masse skavanker og kompensationsskader. Venstre knæ røg 4 gange på et år. Den sidste gang, var fordi jeg sad med benene under mig i sengen.
Alt træning, som i sidste ende ikke var andet end genoptræning, blev konstant sat tilbage af nye skader og sygdom.

Efter en periode med noget fysioterapi, hvor jeg bl.a. fik støbt indlæg til mine sko, er vi begyndt at gå lidt mere metodisk til værks med træningen. Mere fokus på kondition, og problem områderne. Ikke så meget med tunge løft, men mere fokus på at arbejde med smidighed, udstrækning, balance og lænde øvelser. Indlægende kombineret med nye og mere ergonomiske korrekte sko, har hjulpet helt fantastisk. Jeg har ikke de samme knæ skavanker længere, men de skal dog trænes lidt mere op. Muskulaturen i knæene tåler godt at blive lidt stærkere.

Idag er så første dag, hvor jeg har kunne bruge mine ben i træningsøjemed. Det blev til en kvik gang dødløft. 3x6 @ 90 kg. Ikke noget spektakulært, men hellere ikke helt skidt. Havde ikke regnet med at kunne løfte så meget så hurtigt igen.

Det går bedre med at træne cardio. Det er ikke helt godt, for der er mange ting, jeg ikke kan gøre endnu. Jeg kan ikke løbe ordentligt, hvilket udelukket løbebånd, men tilnøds kan jeg klare en crosstrainer. Jeg kan ikke rigtigt sidde i en ro maskine, uden at det ret hurtigt bliver ubehageligt. Cykel går fint. Så jeg kombinere. Lidt cyklen, lidt romaskine og lidt crosstrainer.

Men jeg er begyndt at dødløfte igen