Jeg har i noget der ligner 10 været mere eller mindre konstant skadet. Jeg mindes tilbage med blandet glæde på min 25 års fødselsdag. Jeg fejrede dagen med et solo måltid på Burger King, for at derefter tage ud og spille en fodbold kamp i en turnering der forhåbentlig er afgået med døden. Jeg husker vi tabte med sygt mange mål, jeg brækkede mig i en busk og fik et trykket ribben.
Før og efter har der været et kompliceret brud i en hånd, et trykket ribben mere, et par hjernerystelser, en grim fibersprængning i højre læg, et knæ der gik af led med jævne mellemrum og satte mig ud af spillet i en måned hver gang, en buckethandle læssion i venstre knæ (= smadret meniske) og nu.... en diskusprolaps
Pga den smøre, kommer ikke til at stå noget om MMA træning, eller om tunge løft. Jeg vil beskæftige mig med at skrive om min genoptræning.
Forløbet omkring min diskusprolaps er et mysterium. I 1990 blev jeg røntgen fotograferet pga lændesmerter. Smerter der lige siden har forfulgt mig sporadisk. Som årene gik begyndte de at blive hyppigere og kraftigere. Da jeg begyndte med kettlebell træningen så blev det mere og mere evident, at der var noget der skulle tages hånd om.
Jeg havde forsøgt mig med fysioterapi for at lette problemerne med lænden. Jeg fik indlæg til mine sko, og vi forsøgte os med nogle strækøvelser til mine ballemuskler, da man mente problemet kunne ligge der. Det gjorde det ikke.
For noget der ligner halvandet år siden, begyndte jeg så med kiropraktik. Nu begyndte der at ske noget. Mine lændesmerter var begyndt at give mig voldsomme strålesmerter ned i højreben og helt ned i foden. I samarbejde med den maje dygtige Erland Flaget, fik vi bugt med det. Vi arbejde med lænde, øvre ryg og nakke. Hans behandling hjalp, men desværre kunne i perioder. Med tiden kom smerten tilbage. Erland havde indikeret, at kun 50% af alle rygsmerter kunne han diagnosticere ved hjælp af røntgen og føle føle. Omkring august september sidste år, besluttede vi os for, at skubbe for at få en MR scanning. Den slags er lidt af et cirkus her i landet. Først til kiropraktor og lave bøj forover øvelser. Så til ens huslæge, og lave bøj forover øvelser. Så til en reumatolog og lave bøj forover øvelser, som dog også tjekkede om jeg sked i bukserne hvis han trykkede mig på maven.
Jeg fik en MR scanning et par dage før jul, og fik svaret en tre uger efter. En temmelig stor diskusprolaps under første hvirvel. Reumatologen sagde pilates øvelser, hvilket jeg syntes var lidt gay.
Heldigvis mente den fysioterapeut jeg fik noget andet.
Det var opstarten til det forløb der har været igang i en 6 måneder nu.
Diagnosen og symptomerne var: Stor diskusprolaps under nederste hvirvel. Det gav strålesmerter ned i højre ben. Det gav også smerter i lænden, og betød jeg var noget låst. Det var periodisk. Når det skete kunne jeg kun ligge ned.
Det gik også ud over min balance. Jeg har svært ved at holde balancen hvis jeg står på højre ben. Jeg er meget stiv og usmidig, og jeg kan ikke rigtigt rotere i overkroppen.
Første stadie af min genoptræning var meget få og simple øvelser. Der var fokus på balance øvelser. Hovedsageligt for at styke mine stabilsator muskler, men også for at træne balancen.
Teknikkerne er vigtigere end øvelsen. Core'en skal være spændt op, ved at suge maven ind og spænde mavemusklerne godt.
I første omgang kørte jeg asymetriske træk om bag ryggen med elastik. Vippebrædt øvelser. Squat med gymball op af væg. 3x10 nedtræk med noget der lignede 12.5 kg hvor jeg igen var spændt op i core'en.
Der var også nogle asymestriske balanceøvelser på en gymball.
Andet stadie. Jeg fortsatte med øvelserne fra stadie et, men skiftede dog squat med gymball ud med 3x12 i benpress. Derudover så var det let træning i maskiner. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar til at stå med fri vægte. Igen gælder det om at have en meget meget stram core, så det er stabilisatormusklerne der tager fat.
I maskine kørte jeg 3x12 i en curl maskine (omkring 30 kg), benspark (omkring 25 kg), upper back (træk(omkring 35 kg)), pulldown (omkring 30 kg) og bryst press (omkring sårn rædi pinlige 30 kg).
Tredje stadie, som jeg lige er startet på, introducere stående squat, omend godt nok i smith rack til at starte med. Planen er at køre 5x10, og igen med fokus på at være spændt op i core'en. Jeg har kørt det en gang, og måtte kravle før jeg kan gå. Jeg startede med 10 kg, så 20 kg, og sluttede af med 2x10 med 30 kg. Fremover bliver planen at komme op og kører 5x10 med 30 kg.
Bryst press maskinen er skiftet ud med regulær bænkpress med fri stang. Det er for at aktivere stabilisator musklerne så meget som muligt. Det bliver noget der ligner 5x10 med omkring 25 kg. Jeg fortsætter med de andre trækøvelser i maskine indtil videre, og arbejder også videre med mine balance øvelser
Efter nogle måneder med stadie 2, så forsvandt mine strålesmerter. Fra omkring midt i Juni, starten af Juli, har jeg ikke oplevet til strålesmerter i højre ben. Jeg har dog stadig smerte i lænden, og jeg har en meget dårlig mobilitet i overkroppen. Rotation er en skidt ting, og jeg kan ikke holde til at løfte på ret meget som det ser ud nu.
Mit mål er at komme igang med at kunne træne med kettlebells igen. Fodbold og MMA er stort set udelukket. Det er kroppen efterhånden for prøvet til at kunne klare. Desværre.
Min fysioterapeut er imponeret over mine fremgang, og han har stillet mig nogle gode prognoser i udsigt. Ved første konsulation var han noget bekymret for mig, og troede faktisk ikke engang, at jeg kunne gå på trapper. Spøjst.
Hvad jeg har lært her er, at det er helt sindsygt ikke at træne noget som helst. På et tidspunkt så bryder vi alle ned, og jeg kan takke min træning for, at have forudsætninger for at komme oven på igen. Der er mange som ikke træner, og så er der dem der træner helt forkert. F.eks. så kan jeg bliver rasende når jeg ser en 18 år gammel snothvalp ligge på ryggen og curle i noget kabeltræk.
Er der nogen der har nogle spørgsmål indtil det med skader, så har jeg måske lidt erfaring at kunne dele ud af, da jeg har haft sårn rædi mange skader.