Er kommet lidt igang med at blog'e igen. Det er meget rart. Jeg savner dog lidt af den kant jeg havde før, og den evne til at få skrevet en masse på kort tid. At få det jeg rummer ud i et one take, og uden det mister noget. At kunne lave længere humoristike indslag. Måske jeg er blevet for gammel til den slags barnagtigheder. Oh well.

Men det jeg egentlig vil ind på nu, er noget jeg ikke ved om jeg skal kalde jantelov, trolling eller små sko. Ihvertfald er det noget alle os som deler med andre på nettet, uanset form, oplever. Hård, ofte anonym, kritik som er både unuanceret og subjektiv, ja faktisk nærmere et angreb på personen, fremfor det publicerede. Folk under opfundende navne, falske email adresser og hjemmesider som ikke eksistere, angriber andre.

Mig selv f.eks. Jeg er ikke den skarpeste bogligt. Jeg er dog ikke helt så ringe, som min blog til tider kan indikere, men det er simpelthen fordi jeg ikke gider korrektur. Jeg laver mange dumme fejl. Fejl som jeg sagtens kunne fange. Men jeg gør det ikke, fordi det er uhyre sjældent, at jeg læser min ting igennem. Det ender med at jeg overbearbejder mine ting, og så mister det noget af det jeg prøver at fange.
Og det er der jeg bliver angrebet. På mine fejl. Uhyre sjældent på mit indhold. Og de gange nogen konfrontere mig med mit indhold, så ender det oftest med en dialog, hvor begge parter kommer med sit synspunkt.
Men som oftest er det en eller anden lille navlepiller, der skal dømme HELE min person, på baggrund af de sproglige fejl der dukker op.

Det er tit sådan, at folk som bruger tid på at producere noget, og så deler det med andre, de bliver angrebet på ting som oftest intet har med indholdet at gøre. Folk nægter konsekvent at se på helheden, men deler det op, og sviner posteren til ud fra de små skønhedsfejl.
For vi mennesker har en tendens til at skulle angribe andre, når de stikker næsen frem. Når nogen har brugt noget tid på at producere, og vælger at dele det med andre, og måske sågar også af stolte af det de har lavet, så skal der nok komme nogen, og nedgøre det og personen der har produceret. Tag YouTube f.eks. Mange af de som laver videokommentare af deres Call Of Duty gameplay er alle blevet kaldet idioter, noobes og faggots. Det er sådan det fungere. Er vi utilfreds med noget, om er på nettet, så angriber vi med fuld kraft, og går kun efter manden. Det sker hele tiden.

Jeg undre mig tit over, om folk stopper op på gaden og håner folk der er farveblinde eller ordblinde. Det er ikke af ond vilje, at jeg er bogligt svag. Det er dog af dovenskab mange af mine fejl ikke bliver rettet. Men folk har en underlig tendens til at så absolut vil rette på en. Den pendantiske tendens til at rette på de mindste fejl i sprog og skrift, kan faktisk godt være temmeligt sårende. Ikke at jeg tager kritikken her på bloggen specielt meget til hjerte. Jeg plejer som oftest at at sukke lidt dybt, og så surfe væk og ikke tænke mere over det. Men jeg ved der er folk som vælger ikke at skrive, fordi de er bange for at blive angrebet og udstillet. De folk som angriber er tit folk som intet bidrager med. De gør intet, og kan intet. Men de kan troll andre i deres anonymitet. Det er ynkeligt, og jeg vil virkeligt ønske at flere mennesker tog til hjertet, at hvis de ikke har noget positivt at sige, så hold fucking kæft.

For i bidrager intet med. I er snyltere. I nyder af vi andres arbejde. Måske jeg har problemer med datid / nutid, r'er, sidde / sat, ligge / lå og hvad fanden det hedder. Men jeg kan formulere indhold. Jeg kan underholde. Hvad fanden kan i?

Venlige Joan
Jeg er en ung fyr på 25, der lider under et større problem, også kendt som 'friend zone'. Jeg er kommet frem til via utallige udmattende og dybe samtaler med både kvinder og mænd i flere aldre, at det simpelthen er fordi, jeg på en eller anden måde får nedtonet min seksuelle udstråling til lig nul.

Hvad kan jeg gøre for at forstærke/tænde for den udstråling igen? Jeg er i syv sind, da jeg ikke har anet, at det var det, jeg manglede, men jeg aner til gengæld heller ikke, hvad det egentlig vil sige at udstråle seksualitet. Jeg er mand med stort M, bredskuldret, hår på brystet og hele molevitten, er vild med alt, der har over 300 hestekræfter osv.

Er det bare min selvtillid? Jeg beder om hjælp.

Venlig hilsen Skytten

Kære Skytte
Når en mand ikke sender seksuel energi ud, kan det skyldes, at han aldrig har opfattet sig selv som et sexobjekt. Han har ganske enkelt ikke troet, at han var en person, som pigerne blev lune på og tiltrukket af. Da han gik i folkeskole, havde han ikke pigernes opmærksomhed. Det var der andre slags fyre, der havde. Du er 'pigernes ven'-typen. Ham der hellere hjælper og lytter end at tænke på sine egne behov.

Når der først er en kvinde, der kan gennemskue, hvor godt et menneske du er, vil hun få verdens bedste kæreste. Og de kvinder har der været mange af gennem årene. Du har bare ikke lagt mærke til dem. Du har ikke kigget efter signalerne, og du har ikke genkendt signalerne, når de blev givet. Mit råd til dig er at forholde dig åben og opmærksom. Så vil det ske.

Mange knus fra Joan

Kilde: ekstrabladet.dk/spoerg_joan_oerting/article1456903.ece#ixzz1ApG0V6HI

Kære skytte

Den er helt gal. Du har begået playbookens største fejl. Du har indgået i dybe medfølende samtaler med dit bytte. Du har lagt øre til. Det er som ikke noget galt med, men du har lyttet efter, forstået, følt og rådgivet. Det dummeste du kan gøre. Aldrig engagere dig i dit byttes følelsliv. Hold dig til dets underliv. Vil du bedække en tæve, så må du spille spillet. Forhold kommer først efter man har du har haft hende rundt i manegen. Sgu da ikke klokken 0535 på et beskidt morgenværtshus. Der skal du bare lade hende snakke, mens du tænker åp en masse andet. Fake lidt entusiasme og engagement, og så skulle den være hjemme. Kommer du først ind i kategorien ven, så er det tid at finde en ny by, og en ny identitet. Du kommer ikke ud af den kategori, før du har sat inde i et år eller to for narko relateret vold. Pigernes ven, er ikke et flatterende udtryk.

Og så til Joan, og hendes fuldstændigt horrible råd. Hun rådgiver stadig, som om at der findes en perfekt verden. Som om det oftest er velfungerende kvinder man møder på dating markedet. Stabile kvinder, med selvtillid, som hviler i sig selv. NEJ!
Man må aldrig forsøge at løse sit byttes problemer. Der er vi nok enige. Men at sige manden skal være åben og opmærksom.
Opmærksom? Som i perifært syn, ja. Åben? NEJ. Hvad er det for noget at sige. Som om kvinder kaster sig over åbne opmærksomme mænd, fremfor store indelukkede mystiske mænd. Come on. Skal man vente på at kvinder gennemskuer en, så står den jo pludselig på skilsmisse.
Det er HELT forkert det her. Byttet skal nedlægges med mystik og rå maskulinitet. Muligvis med et snert af håndgemæng. Men find for fanden i helvede aldrig din indre kramembamse frem, At stå med følelser ude på tøjet, vil være som en omvendt tsunami i Choke Point Charlie. Tørlagt som et Norsk friråd.

Vejen til en kvindes bæver, går igennem en løs stemning. Vejen til en kvindes hjerte går muligvis en anden vej, men skulle Columbus genopstå, så har han sit mulige livsværk der.