Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Sagde han stigmatisering

Jeg hørte det ikke selv, men i følge Jyllands Posten, så advarede Lars Løkke mod at stigmatisere Kurt Westergaard og opfordrede os dansker til ikke at leve i frygt.
Sig mig lige engang. Sagde Lars Løkke virkeligt det?

Jeg er som sådan enig med ham i, at man ikke skal stigmatisere Kurt Westergaard, at man ikke skal gøre ham til et offer. Ikke sætte fokus på ham. Lad ham sejle sin egen sø. Men jeg er som borger, og semivanvittig, nødt til at reagere, når Lars Løkke mere eller mindre siger, at der ikke er nogen grund til at leve i frygt.

Hvis der ikke er nogen grund til at leve i frygt, hvorfor er det så nødvendigt at dagligt foreslå ting som, at sidestille surf af terror hjemmeside med surf af børneporno, indføre datalogning og nu give kommunerne mulighed for at sætte videoovervågning op.

Man helmer åbenbart ikke før hver eneste dansker er prikket ind på et landkort. Førend at man med et enkelt klik ved hvor hver eneste dansker er, og hvad denne foretager sig. Mere og mere overvågning, selvom undersøgelser og erfaring viser, det ikke hjælper. Videobilleder er uden tvivl et godt bevismateriale, men videokamera har bare ikke den ønskede præventive effekt. Havde den det, så ville vi vel få færre bankrøverier, og færre voldsomme røverier af guldsmede. Det tal viser sig dog ikke at dale. Tværtimod.

Dag ud og dag ind, kommer de danske partier med den ene rablende ide efter den anden, og fandme om de vil lytte til de, som har forstand på emnet. Vi bliver tvangsfodret med indskrænkelse af vores borgerrettigheder. Og til hvilken nytte? Oh ja... Terror. Det er den vi skal passe på.

Så lad os lige runde af. Lars Løkke siger, at man ikke skal leve i frygt, alt i mens de kommer med forslag efter forslag, som skal sikre os mod den slags mennesker der har til sinde at dræbe hele Danmark. Hvis han vitterligt mente, at vi ikke skulle leve i frygt, hvorfor i alverden så overvåge samfundet i sådan en grad. Det virker i mine øjne selvmodsigende.

Og jeg syntes nu nok, at klimatopmødet har bevist, at de i Danmark man mest skal passe på, det er dem som er her til at passe på os. For man skal ikke sige eller gøre ret meget forkert, førend man er "administrativt tilbageholdt" i 12 timer under kummerlige forhold.

Så gider du lige revurdere det Lars Løkke?

Ti uden at tænke

Tænk før du taler.... Det siger man engang imellem er en god ting. Det er sikkert også rigtigt. Mange mennesker kunne være sluppet for en del repressalier, hvis de lige havde gennemtænkt den måde de vil fremføre deres pointe. Ytringsfrihed er en ret i det her land. Ja, faktisk i det vi ynder at kalde den fri vestlige verden. Tænker vi på det modsatte af ytringsfrihed, så tænker vi militær regimer. Vi tænker Kina og Iran. Men Ytringsfrihed er ikke ret til at sige hvad man vil, og det er kun en ret til at fremføre sine meninger, men under ansvar. Så tænk over hvad du siger.

Det er der ihvertfald en englænder der har måtte sande. At man lige skal tænke over hvad man giver udtryk for, inden man sender det i æteren. Paul Chambers, 26, måtte sannde, at en kommentar om at sprænge en lufthavn i luften på twitter ikke var det heldigste. Jeg, med fare for at blive varetægtsfængslet som en anden terrorist fra Greenpeace, her mandens twitter besked i sin fulde længde (det være sig 140 tegn).

You've got a week and a bit to get your shit together, otherwise I'm blowing the airport sky high!!

Vi lever nu et i samfund, hvor alt du putter ud i det offentlige rum ukritisk bliver gransket, vurderet og taget til efterretning. Nu vælger jeg at bruge ordet efterretning, fordi det det rimer så godt på efterregningstjeneste, som noget ala PET, CIA og diverse andre obskure organisationer. Tjenester som ikke gør sig så fandens godt i efterretninger, når somalier fra avedøre øksehugger en dør ned hos en af danmarks mest kendte og bedst beskyttede mænd, og når en nigerianer, på en terror observationsliste, kan sætte sig ombord på et fly med et eksplosivt skridt, uden bagage, overtøj eller returbillet.

Men skulle en enkelt frustreret englænder tage sig den ulejlighed, at skrive noget som kan tolkes som en intention om terror, så virker beredskabet. En bekymret borger havde taget kontakt til myndighederne, om denne "bombetrussel", og så blev alt sat i værks. Paul Chambers blev hent til afhøring, sigtet efter en terror paragraf, og alt hans elektronik beslaglagt.

Se, for mig virker det besynderligt, at man vælger at sætte så meget i værk, for at hive en mand ind, man aldrig har haft grund til at mistænke for noget som helst, fordi han i frustration skriver noget på sin Twitter profil. En vag trussel om at springe en unavngiven lufthavn i luften. En besked på 140 tegn fra en twitter profil, som er alt andet end anonym. På et socialt netværk, som bugner af spam, selvpromoverende fitness guru'er og yndige pornostjerner, der vælger han at give udtryk for, at han vil springe en lufthavn i luften. Ja, faktisk kun hvis de ikke "får deres lort samlet".

Jeg syntes da nok her er tale om en overreaktion. Man kunne have taget en sludder med manden. Vurderet ham lidt. Men at hive ham ind, beslaglægge han telefon og computer, samt sigte ham med en terror paragraf, det virker i mine øjne som ressource spild, især da det jo uden tvivl vil vise, at han ikke er en del af et verdensomspændende terrornetværk.

Så hvad har vi fået ud af den øgede overvågning? Intet. Dem der vil begå terror, gør det stadig. De som bliver stoppet, bliver stoppet med god gammeldags efterretningsarbejde. Ikke med abe datamining og offentlig stikkeri via sociale netværkstjenester.
Det her kan nemt blive en sovepude. Hvis man sidder tror at det er vejen frem til at bekæmpe terrorisme, så tager man grueligt fejl. Folk der har dedikeret deres liv til terrorens sag, er ikke så dumme, at de bare poster på facebook om hvilken hule i Afghanistan, næste terror anonymous møde er. Faktisk viser det sig, at meget af deres kommunikation nu foregår ganske gammeldags. Kodede beskeder på små lapper papir, som bliver overrakt fra person til person. Skulle de vælge at bruge elektroniske medier, så er det uhyre nemt at kryptere sin data.

Det er på tide, at vi som borger råber vagt i gevær. Alle de tiltag der er blevet til for at bekæmpe terror er stort set, ihvertfald i Danmark, kun blevet brugt til at bekæmpe danskere. Camilla Broe blev sendt til USA på baggrund af vores terror lovpakke. Greenpeace aktivister blev varetægtsfængslet på den baggrund også.
Det virker tåbeligt, at sætte et maskineri i gang, og hive en mand ind, som kom med et simpelt udbrud. Især når de ressourcer så tydeligt kunne bruges andre steder.

Det er i orden, at man tænker over hvad man siger. Det er ikke i orden, at slynge om sig med hypotetiske trusler. Men det fandme hellere ikke i orden, at skyde gråspurve med kanoner, og vælge at bruge sin logiske tankegang. Det er så hellere ikke i orden, at sigte en mand efter en terror paragraf, for noget han har skrevet på en social netværkstjeneste, som de pågældende myndigheder ikke har en døjt begreb om hvad er.

7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos