"Sig mig, har vi ikke ytringsfrihed i det her land, eller hvad"

Det hører man temmeligt tit efterhånden syntes jeg. At folk sætter tvivl ved, om vi har ytringsfrihed i det her land, fordi man har haft en del sager omkring ytringsfrihed. Danmark har været igennem adskillige politiske stormvejre, mens vi, måske lidt forkert, har haft ytringsfriheden som orkanens øje.
Det hele sprang lidt i luften med første optryk af Mohammedtegningerne, hvilket jeg har været lidt inde på her. Danmark var i farezonen. Vi var de forhadte vantro. Vi var "terror truet". Alt sammen fordi NOGEN havde brug for at sige NOGET om Islam. Det er fint. Det skal være plads til.
Men var det nødvendigt at sige det igen, på samme måde, for så at puste til ilden? De folk som var rasende over hvordan regeringen håndterde Mohammedkrisen, og at JP mente at de tegninger skulle trykkes igen og igen, de var måske ikke helt så kritiske, da Thomas Ratchak skrev sin boger, Jæger i Krig.

Det var i manges øjne et godt slag for ytringsfriheden, og han var i sin gode ret til at skrive hvad han havde lyst til. Andre så lidt anderledes på det. At han satte folsk liv på spil. Oplyste for meget om operationelle teknikker. Fortalte om samarbejdspartnere, som helst ikke vil have været nævnt. Men i manges øjne, var han i sin gode ret, for vi har jo ytringsfrihed.

Knapt så mange mener, at Arek Onyzko er i sin fulde ret til at sige de ting han lige har sagt i sin bog. At han hader bøsser. At HA Rockere er seje. At danske mænd er slatne og vattede. Alt sammen sagt, efter han har fået en ny chance for at spille fodbold i Danmark. Efter at han fik en foragtelig svag dommer for at tæve sin kone. Nu er han blevet fyret fra FC Midtjylland, og er fuldstændig uforstående, "for har vi da ikke ytringsfrihed i Danmark".

Det er altså på tide, at vi stopper i det her land, og så lige sætter os ind i hvad fanden ytringsfrihed er. Især når folk er døde i demokratiet og ytringfrihedensnavn. Så er det sgu vores pligt, at forstå de spille regler der er.

Grundloven §77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Artikel 10:

Stk. 1 "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling."

Stk. 2. "Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."

Det er ret nemt at læse, at man kan ytre sig under ansvar, men uden censur. Censur er undetrykkelse af meninger, ikke af ytringer. Undertrykker man meninger, så undertrykker man naturligt også ytringer.
Men det står dig frit i det her land, at sige hvad du vil. Du skal bare sige det pænt, og inden for lovens rammer

Mohammed tegningerne var ytringer, som var på grænsen. De var fordomsfulde og diskrimerende, på samme fod som de faktisk også var sjove. Thomas Ratchak var også på tynd is. Ytringsfrihed er at udtrykke sin tanker og følelser. Det er altså ikke ensbetydende med, at man frit kan fortælle om hvad man har gjort, og hvad andre har gjort. Det skal hellere ikke gøres sådan, at det er skaber fare for andre.
Skulle en socialarbejder beslutte sig for at skrive en bog, så vil man antage, at personen stadig vil overholde sin tavshedspligt. Skulle man ikke mene det samme om en, som var blevet sikkerhedsgodkendt til at arbejde i forsvarets ypperste tjeneste? Thomas Ratchacks bog kom ikke til at handle så meget om ytringsfrihed, selvom nogen, fortrinsvis oppositionen, mente det. Det blev en politisk duel, omkring det danske engagement i Afghanistan og Irak. Min personlige holdning til Jæger I krig, er at den nok ikke skulle være blevet udgivet, men at mange mennesker bør være så voksne, og erkende at de fejlede.

Nu er det så Arek der mener, at han har ret til at sige hvad han vil. At bøsser er klamme. Arek har ret til at mene hvad han vil omkring bøsser inde i sit hovede. Men når han agere på det, så skal han holde sig inden for lovens rammer. Der er forskel på at sige, "fucking klamme aids befængte pis bøsser. Hader dem. Kan ikke være i fucking nærheden af dem og deres klamme knepperi" og så "Jeg er ikke bekvem ved homoseksualitet". Man siger stort set det samme. Det sidste er par sagt pænt. For god ordens skyld, inden jeg bliver politianmeldt af lokale socialdemokrater, så var det sidst skrevende ikke et udtryk for min personlige holdning, men for at illustrere et eksempel.

Ytringsfrihed indbefatter, at man kan ytre sig uden at skabe en trussel for andre, og at man kan gøre det uden at diskriminere. Hvis man har svært ved at finde ud af det, så tænk over på hvilken måde du helst selv vil have dine personlige negative sider udstillet. Som en svinsk svada, eller konstruktivt og høflgt.