Hej Joan
Jeg er en 40-årig kvinde, der har været gift i 11 år. Jeg er meget glad for min mand, men der har altid manglet et eller andet. Så kiggede jeg på Dating. dk, bare for sjov, men så var der en rigtig lækker mand, og vi fik kontakt.

Det endte med, at vi skrev lidt frem og tilbage, og en aften jeg var alene (min mand arbejder engang imellem i udlandet, og børnene var puttet) kom vi igen i kontakt, og han spurgte, hvad jeg ville. Jeg skrev, at jeg godt kunne tænke mig noget vild sex.

Jeg fortalte ham, at jeg var gift, og det, syntes han, var perfekt, og lige pludselig havde jeg sagt, at han bare kunne starte bilen og komme. Det endte med vild sex og helt uforpligtende.

Vi aftalte, at når jeg har en ledig time eller to, ringer jeg og tager hen til ham. (Bor 15 min. kørsel væk). Hvad er det, jeg gør? Jeg har bare sådan lyst til det og har det vildt godt både imens og bagefter.

Håber du vil svare.

Knus

Kære Knus
Jeg går ud fra, at du er parat til at tage de konsekvenser, som der kan opstå, hvis du bliver opdaget, eller hvis du forelsker dig i fyren, eller hvis du mister lysten til din mand, eller hvad enten der kan ske. For der vil altid være konsekvenser ved vores handlinger, positive eller negative.

Din handling kan muligvis afstedkomme positive konsekvenser ved, at du bliver mere glad og tilfreds og mere lystig, og dit forhold kan måske blive mere levende af, at du har noget uforpligtende sex kørende ved siden af.

Der kan selvfølgelig også ske det modsatte. Men hvis du er parat til at se 'hvad-det-nu-end-bliver' i øjnene, så kan du jo gøre, som du vil. Man kan vel sige, at du tager ansvar for din egen livsglæde ved at udleve dine lyster.

Selvfølgelig er det altid mest ærligt at sige det til partneren, men hvem siger at ærlighed er det rigtige i enhver situation?

Kærlig hilsen Joan

Jeg elsker at give den gas. Jeg elsker at kneppe. Elsker at drikke. Elsker at være uterlig. Har bare lyst til at drikke, hore og slås 24/7. Jeg giver den op.... I mit parallel univers. I den verden hvor liberalisme fungere. Den verden hvor folk ikke bliver såret over mine dybt egoistiske handlinger. I den verden hvor folk forstår og acceptere alt hvad jeg vil. Mig mig mig mig mig mig. Det er alt sammen godt.

Jeg elsker mit parallel univers. Desværre betaler jeg husleje i en helt anden og lidt mere grå verden. Hvor jeg er nødt til at tænke over mine handlinger, og hvilken konsekvens de har for mine nære og kære.

Flæbetøjten Knus bor altså i samme Univers som mig. Ikke mit fantastisk parallel univers, hvor jeg giver den gas i alle mine våde drømme. Den verden hvor Kira Eggers stadig er på den gode side af 30.

Vi har her med en mær af den største slags. Den værste slags. Den slags ludertøjter, som bare tænker, at fileten skal have gas, og hvis ikke der er en i hendes egen seng, som kan rive flagermusen på tværs, så finder hun da gerne en på nettet som kan bore mig fornuftig.
"Oooh jeg skal da ikke tænke på, at jeg sidder i hus sammen med min mand, som jeg selvfølgelig godt kan lide, og at vi har børn sammen, og at han arbejder i udlandet, her i denne finanskrise, da han jo ikke tør gøre ret meget andet. Men der mangler ligesom bare noget der får min kradtværk til at fugte. Oooooh jeg vil pløjes.".

FØJ.

Hvordan helvede kan sådan et Paradise Hotel outcast, finde på at skrive ind til jordens mest promiskuøse brevkasse redaktøre, for at høre om hun bør fortælle sin mand, at hun ligger hjemme og hore i DERES seng, med en ANDEN mand, mens DERES børn ligger nusseligt puttet i barneværelset. "Kære Joan, skal jeg fortælle min mand, at jeg har pisset på alt hvad vi har bygget sammen".

Det er jo ikke engang sådan, at hun har dummet sig i en brandert. Det var en kølig og beregnende handling. Velovervejet og noget hun gør fortsat. Og så spørger hun. "Skal jeg fortælle det til min mand".

Hør her fælles mær. Det er da et hjernedødt spørgsmål. Det fucking første spørgsmål du skal stille sig selv. BØR JEG FORTSÆTTE MED DET HER!!! Og så kan du spørge dig selv. ELSKER JEG MIN FUCKING MAND!!! Og videre til. BØR JEG GÅ FRA HAM!!!!. Du skal sgu ikke skrive ind og spørger, om du skal fortælle ham du er ham utro, inden du tager stilling til, om det er noget du vil fortsætte med din smatso. Derefter kan du spekulere i at lette din samvittighed. Dine prioritet er helt godnat, og du skriver kun til den hennafarvede kulso, for at dække din baser. For du ved hun siger, at det må du selv om.

Hvis der findes retfærdighed i denne verden, så smider din mand dig på porten, og kæmper med næb og kløer for at få forældreretten.

Og Joan.....

"Selvfølgelig er det altid mest ærligt at sige det til partneren, men hvem siger at ærlighed er det rigtige i enhver situation? "

Ingen. Jeg er enig her. Ærlighed vil være skidt. Hun skal ikke fortælle hendes mand, at hun har en elsker. Ihvertfald ikke hvis hun vil skåne hendes børn for det helvede hun potentielt har skabt. Hvis hun ikke vil såre hendes mand helt vildt, med den dybt egoistiske og unødvendige handling.
Men man forventer jo ikke at få to forskellige farver ud af sort og hvid. At spørge Joan til råds i den situation, er det samme som at forvente at hendes fisse vil remse pi op med 38 decimaler.

Jeg glæder mig til at vågne op til et Danmark, hvor folk har indset at Joan Ørtings kvalifikationer er blevet erhvervet igennem øregas, og pløjning af nedre regioner. Samtidig vil jeg ønske at folk vil indse, at man ikke spørger en "sexolog" til råds om parforhold