Når livet ikke kun gør ondt, når du pisser

Censur i Terrorens navn

Det er faktisk ved at blive lidt skræmmende at leve i Danmark. Hvad der dog ikke er sket af indhug i vores rettigheder som privatborger iet demokratisk land, over de sidste par år, er slet ikke til at holde ud at tænke på. Logningsbekendtgørelsen og terrorpakken har sendt alle danske borgere ud, hvor de ikke længere aner om de er mistænkte, eller retsskafne borgere. Forleden blev Søren Gade, vores forsvarsminister, spurgt om alle danskere blev aflyttet grundet en form for undtagelsestilstand qua vores krig mod terror. Det ville han ikke svare på.

At han ikke vil svare på om landet er i undtagelsestilstand er uhyggeligt. Det er et ja nej spørgsmål, som han kunne lyve om faktisk. Nu sætter han sig i en situation, hvor han ikke lyver, men hellere ikke svarer. Han tilbageholder højst sandheden.

Og hvad værre er, så har PET aflyst et foredrag / show om sprængstof. Det er frygten for at terrorister skulle dukke op, og lære at lave masseødelæggelsesvåben, der har fået PET til at aflyse UFN's arrangement, som iøvrigt er en årlig begivenhed. Fra folk jeg kender, som har været til arrangement før, er jeg blevet fortalt at det ikke er meget mere anderledes end hvad man bliver lært i Kemi.

Så inden for en uge, er jeg vågnet op i et land, hvor vi ikke ved om vi er i undtagelestilstand, og hvor Politiets Efterretsningstjeneste aflyser kemi studerendes årlige juleshow, af frygt for landets sikkerhed.

Er det ikke langt ude? Er det et scenarie i havde forestillet jer for 2-3 år siden?

Censur listen leaket

Red Barnets tåbelige pørneporno liste er blevet leaket. Af den fremgår det, at der er censureret 3863 sider. 3863 sider er blevet DNS blokeret, UDEN rettegang og bevisførelse for, at der vitterligt er tale om børneporno på siden. Folk som har kunnet tilgå de sider, bl.a. mig selv, har kunne se, at der er i høj grad er tale om lovlig porno. Ja nogen gange er der slet ikke tale om porno, som man kan læse i denne comment

Det eneste jeg skal gøre, for at kunne komme til at se hvad Red Barnet mener at være børneporno, er at skift DNS server. Lige nu sidder jeg på en norsk forbindelse, og har dermed ingen problem med at komme ind på http://www.yourteens.net/

Så hvis der nu skulle have været børne porno på det site, så er det eneste Red Barnet har opnået, er at vende et dansk blindt øje til. Ingen børn reddet. Tilgengæld har vi et filter på plads, som man hurtigt kan smide noget i, som man ikke kan lide. Det er wikileaks anke med den slags statslige hemmelige censur, som forekommer i et demokrati. Filtere kan belejligt og bekvemt bruges til andet, end at blokere for børneporno.

Computerworld har samlet op på sagen også
, og der kan man læse en meget skræmmende udtalelse fra Søren Thomassen fra Nitec, som administrere listen.


Politiet udleverer dagligt en liste til teleselskaberne, der indeholder hjemmesider, som teleselskaberne skal spærre for.

Fordi Teleselskaberne ser listen, gør den jo ikke offentlig tilgængelig. Var den det, så var der jo ingen grund til at leak den. Når man alligevel har blokeret siderne, så kan man jo ligeså godt også offentliggøre listen, hvis man virkeligt har så stor tiltro til denne form for DNS blokering. Er man bange for at pædofile skal gennemskue gennemsigtigheden i filteret, og wanke til obskønt materiale via andre DNS servere? Hvorfor hemmeligholde listen? Hvorfor ikke giver borgerne i det demokratiske samfund mulighed for at gøre indsigelser mod de ting der er havnet på listen. Så er der pludselig ikke meget demokrati over det længere.

Endvidere siger han.....


"Jeg vil ikke komme nærmere ind på, hvad der vil ske. Men vi vil fortsat gå efter folk, der udnytter børn og foretager seksuelle overgreb mod dem," afslutter Søren Thomassen.

Så nu kan det muligvis komme på tale, at de vil blokere for wikileaks! Så er demokratiet allerede ude på et skred. Og endvidere. DNS Blokering på danske DNS servere er IKKE en del af kampen mod udnyttelse og seksuelle overgreb på børn. Det er at vende det blinde øje til, og forbyde danskere at se det. HVIS vi immervæk havde en liste, som blokerede for børneporno. Ville man bekæmpe seksuel udnyttelse af børn, så rettede man krigen mod ejeren af de blokerede sites og servere. Man gik efter dem der uploader billederne, istedet for at indføre censur i et demokratisk land med ytringsfrihed.

7 SEO, Dog Pictures, Dog Photos, Puppy Pictures, Puppy Photos