I mandags foretog jeg mig 52'ende MMA comeback. Jeg var ovre og træne igen, for at se om mit knæ vil gøre vrøvl. Ville forsigtigt teste vandende, og se om knæet kunne holde til belastningen. Det her er nok den eneste sportsform, af hvad jeg har dyrket hidtil, som jeg kan komme til at træne forholdsvist seriøst. Så kunne knæet holde. Umiddelbart, ja!

Ja'et kommer med nogle forebehold. Der hvor jeg er mest bange, er når jeg sidder med benene oppe under mig. Det er i de situationer knæet er poppet hidtil. Tre gange til træning, en enkelt gang i min egen seng og en anden gang, hvor jeg bare sad på hug. Det var ikke tid jeg tilbragte på hug, altså med benen oppe under mig, i træningen i mandags. De få gange jeg var i den situation, så var jeg psykisk meget hæmmet af det. Jeg turde ikke "sidde fuldt ud" i den situation, af frygt for at knæet skulle poppe igen engang.

Træningen bestod hovedsageligt af wall drills, så der var ikke specielt meget gulvkamp. Vi havde dog lidt træning af sweeps og escapes fra ryggen, når ens modstander har sidemount på en. Det krævede dog, at jeg havde knæet bøjet i en voldsom grad, men uden at der kom vægt på det. I wall drills, mærkede jeg ikke noget til det. Vægt forskydning og niveau skift foregik uden at jeg fik ondt nogen steder. Det var meget positivt.

Tirsdag var jeg noget plaget af træthed, og ømhed i kroppen. Ikke nogen dårlig ømhed, men bare slidt. Det var også to træningspas på en dag, og det er MEGET lang tid siden jeg har prøvet det. Står over MMA idag, men vil bokse lidt med i morgen, og så teste knæet af på en sandsæk. Fredag står den på lidt styrketræning igen, og muligvis også en omgang thai boksning

Anden gang dag to skulle køres i mit nye struktureret liv. Tidligt op, for at tage ned og træne, efter alt for lidt søvn. Det lykkedes mig at komme op, men det er uhørt at jeg skal bruge 50 minutter fra jeg står op, til jeg er nede i centeret. Det tager for lang tid at spise min morgenmad, så jeg skal muligvis tidligere op. Energien var lidt væk idag, må jeg nok erkende, og det kunne jeg virkeligt godt mærke da der skulle dødløftes

Dødløft: 2x8 @ 60 kg + 3x6 @ 100 kg
Småt med energien, så den var noget tung at løft den magre pis stang

Core: 4x12 @ 20 kg
Skylder stadig at finde ud af hvad den øvelse hedder, og jeg måtte også lide lidt her

Ben Press: 4x6 @ 120 kg
Det er vist mit niveau den næste stykke tid

Ball Crunch: 4x6 @ 20 kg
Efter første sæt, så kunne jeg mærke doms. Det var godt nok tidligt. En 5 kg's stigning

Leg Extensions: 4x6 @ 85 kg
En 5 kg stigning, og jeg føler det hjælper mit knæ en del

En god træning, hvor der også blev sludret lidt sports psykologi. Lidt en afveksling fra vores normale brian snak om kællinger, alu fælge og narko.

Jeg føler det fungere fint, at komme op om morgenen, og så komme ned og træne. Jeg har det meget bedre i kroppen, og hovedet er dejligt tomt de fleste dag. Nu skal jeg så arbejde lidt mere mit bænkpress. Det vil jeg gøre fredag

Til tonerne af "Who wants to live forever?" af Queen, så viser denne video, hvorfor nogle minder bevares for evigt. Bobby Robson - en levende legende. En mand alle englændere kan være stolte af. En mand der har gjort mere for fodbold, end de fleste. En mand om altid er nobel, ædel og saglig. En mand som er ydmyg og høflig uanset. En ægte diplomat og ambassadør, uden at gå på kompromis med hvad han ønsker.

Og når jeg ser denne video, så kan jeg ikke undgå at blive rørt over, at denne mand skal se sin elskede klub i den forfatning den er i. At han sandsynligvis dør af kræft inden den klub er kommet på ret kurs igen.

[youtube]fbaYSWjfjgI[/youtube]