Så kører valgkampen allerede. At der er tosser der skyder på hinanden i Danmark, er simpelthen startskuddet (fnis) til at alle idioter, som er registreret ved et politisk parti, skal i de kulørte dagsblade for at fortælle hvordan man ordner denne situation.
Forleden var det Søren Bald fra Radikale Venstre, som vil gøre alt lovligt, og idag er det så Peter Skaarup der vil gøre alt ulovligt (hvis man er udenlandsk især)
Kort fortalt går det ud på, at det skal være ulovligt at være medlem af en bande, og er man så medlem af en indvandrebande, og ikke danks statsborger, så er det u'
Spøjst at man lige skulle ligge vægt på det, hva`?
Det her er jo mere et spørgsmål om, at Dansk Folkeparti stikker ud, og markere at de vil gøre noget. De henvender sig til deres kernevælger, og med fare for at være fordomsfuld, som i forvejen ikke er specielt oplyste. Det vil de sikkert lappe i sig. Men er det nu så simpelt, som bare at forbyde bander?
Nu er så jeg ikke naiv at tro, at de mennesker som er i konflikt med hinanden lige nu, er blandt landets mest lovlydige. Lad os lige holde det i tankerne, inden vi læser videre.
Hvordan forbyder man en bande? Hvad er en bande? Hvordan beviser man, at folk er med i en bande? Hvordan beviser man, at en bande er kriminel?
Det her er endnu et indgreb i vores retssikkerhed, hvis det her bliver til noget. For bander er så løst organiseret, bureaukratisk ihvertfald, at det bliver svært at bevise hvem der er med i den. Det hele bliver meget lempfældigt og baseret på formodninger. Det store problem kan blive, at selvom man er med i en bande, som antages for at være kriminel, så kunne man jo godt selv være en retskaffen borger. Selvfølgelig vil det ikke være tilfældet, hvis Peter Skaarup får sin vilje, for så er man jo kriminel med det samme man er med i en bande. Jeg ser det som problematisk, at man kan risikere at blive kriminaliseret pga. sine tilhørsforhold. At man bare vil smide folk i fængsel, fordi man vurdere, at de er med i en kriminel bande, er udvikling jeg ikke syntes om, men tilgengæld meget godt i stil med hvad der ellers er blevet indført af lovtiltag i det her land siden rockerloven.
Men hvordan beviser man så, at en bande er kriminel. Det ligger selvfølgelig lidt implicit i ordet bande, men alligevel så er det jo ikke givet. Man kan teoretisk set godt have en bande, som ikke laver noget ulovligt. Der findes jo et hav af lukkede motorcykelklubber, som ikke laver noget som helst lyssky. Skal de så også i fængsel, fordi det er en lukket gruppering? Hvornår er en bande så kriminel? Når der er medlemmer som laver noget kriminalitet, for i så fald kan vi godt smide alle i fængsel som spiller i en fodbold klub på serie niveau i det her land. Jeg vil vædde med, at der ikke findes en klub, hvor der ikke er nogen, som laver noget kriminelt. Sort arbejde er jo f.eks. kriminelt. Hvor mange medlemmer af denne "bande" skal det så dreje sig om, før vi kan kategorisere banden som en kriminel bande? 75%? 100%? Hvor mange?
Hells Angels har jo alle dage været en motorcykelklub, som så tilsyneladende rummer kriminelle medlemmer. De har jo altid sagt, at de ikke kan tage sig af, hvad deres medlemmer gør? Hvad så med DNSB? Det er jo vist ikke en hemmelighed, at der findes folk i det parti som gør ting der ikke er helt lovlige. Skal de så smides i fængsel alle sammen? For Johnny Hansen blev jo dømt for at køre en flok fagforeningsarbejdere ned. Og nu vi er ved det. Skal alle der er medlem af den fagforening så i fængsel, fordi det var jo ikke lovligt det de foretog sig, da blev påkørt?
Det genere mig, at der findes tåber som vil malke en uholdbar, sprængfarlig og tragisk situation i det danske samfund, til at score billige point. Hverken Søren Bald eller Peter Skaarups foreslag vil løse noget som helst. Ud over at komme til at smide folk i fængsel på formodninger af deres tilhørsforhold, så vil det intet løse. For selvom vi slår ned på de her kriminelle, så er der stadig borger i det her land, som vil aftage det produkt de kriminelle tilbyder. Det er ikke nok at kun fokusere på at der er kriminelle der skyder hinanden. Der skal fokus på, at minimere årsagen til at de skyder hinanden. Det gør man ikke ved at smide folk i fængsel, eller bare afkriminalisere hash
Men jeg ser frem til hvad Helle Thorning Smith har at byde ind med mandag morgen