Er det ikke på tide, at vi får sagt stop for denne hob af selvfede idioter! Jeg er dødtræt af at høre på det tyksvin til Carsten Werge sidde og komme med stikpiller til Per Frimann under en CL kamp. Jeg er endnu mere træt af, at Werge mangler så meget format, at han skal sidde og skændes med Frimann, hvis denne giver lidt igen. Det er fucking ynkeligt.

Jeg er dødtræt af, at høre på den ene hjernedøde journaslist runde efter runde forsøge at få Lynge til at opjustere klubbens målsætning. Der er ingen i Aalborg der vil få gavn af det. Målsætningen er udstykket af bestyrelsen, og derfor er det ikke en del af Lynges job at justere i den. Lad være at spørge ham, for han ændre ikke på den. Flopper AaB første pladsen, men alligevel ender i top 4, så er målsætningen hjemme. At det får enkelte idioter på forskellige trænerbænke rundt omkring i landet til at kalde AaB fjantede rager mig en skid. Pas jeres egen butik. Vi har været lige ved og næsten før.

At man runde efter runde forsøger at tvinge ud af Tom Køhlert hvad han skal til næste sæson er latterligt. Han har sagt han ikke vil snakke om det, så lad ham være.

At en idiot bliver ved med at stå og gentage det samme spørgsmål til en Lars Olsen, som helt korrekt ikke vil lufte personalesager i pressen, vedr. Djiby Falls udvisning mod Lyngby er til grin. Det er er respektløst, at ikke vil acceptere det svar man får, og at man mener det er en gudgiven ret, som sportsjournalist, at kunne tillade sig at tirre folk til at kamme over, og sige noget med kød på.

Og grænsen er nået når en konge idiot som Jesper Bugge skriver følgende på tv2 sports hjemmeside

AaB’s Simon Bræmer mener, at sportsdirektør Lynge Jakobsen er en snedig forhandler, der har snydt flere spillere.

AaB’s angriber Simon Bræmer lagde ikke fingre imellem, da han inden kampen mod AC Horsens skulle beskrive sportsdirektør Lynge Jakobsen:

- Jeg har ikke haft nogen dårlige oplevelser med ham, men det ved jeg, at der er andre der har. Han har aldrig snydt mig, men jeg ved han har snydt andre, siger Bræmer til TV 2 SPORT, og fortsætter:

- Hvis du spørger spillerne, føler de sig nok ikke snydt, men hvis du spørger Lynge, vil han mene, at han har snydt dem, slutter AaB-angriberen, der netop har fundet vej tilbage til startopstillingen hos nordjyderne.

Det der, har Bræmer udtalt ja. Det er sandt. Han har udtalt det på opfordring af Tv2 Sport, som angiveligt skulle bruge det til et indslag om Lynge, hvor de bad spillerne om at smøre godt med ironi på. Vi så klippet igår aftes inden AaB - Horsens kampen. Hvor Bræmer stod og små grinede da han sagde det. Lynge små grinede da han hørte det. Men idag er der så en kraft idiot, der hedder Jesper Bugge, som har besluttet sig at brygge en sandhed på en ironisk kommentar, fostret af en kollega. Det er en fucking skændsel.

Tilgengæld er det meget cool at se, når man går hårdt til Don Ø, og ser hvordan arrogancen får ham til at miste plottet, og gør at han handler på en måde, som han vil skose hver en medarbejder han har under sig, hvis de havde samme opførsel. Især fordi det er sjovt at se ham i fornægtelse og at han vitterligt har mistet en smule af plottet.

Jeg kunne godt tænke mig, at der kom lidt selvransagelse i den danske sportsjournalist stand, samt at man tog sit fag lidt mere seriøst. Hele sæsonen har agendaen været at få folk til at sige ting de ikke vil sige. At få dem til at sige det, journalisten gerne vil høre, og siger han ikke det, så skriver vi det alligevel. Standarden er dalet, og er underlødig. Jeg gider ikke læse de store mediers sportsseksioner længere. Jeg gider ikke se Onside. Det er noget hø. Jeg gider ikke se Fede Werge lege pauseklovn i hans "nye" koncept af et fodbolddebat program, hvor han kan stå og afbryde gud og hver mand, og så lige sige et eller andet sjovt.

Jeg savner, at flere journalister gjorde som Jens Jørgen Brinch, da han gik over stregen overfor Thomas Augostinussen, og langede ham en offentlig undskyldning. Det viser mandsmod og at han tager sit navn alvorligt. De andre fjoller bare rundt, og det er ulideligt at se på.

Kommer guldet til Aalborg i år? Med et 8 points forspring ser det fornuftigt ud. Nogen vil sige, at den er i kassen. Jeg tør ikke. Jeg ved det kan gå galt. Som det gik galt i 99/00 sæsonen, hvor det i sidste runde endte med en 5. plads. Med fare for at jinx hele proceduren, så vil jeg alligevel vælge at skrive det blogindlæg, for at komme lidt ud med det, som brænder inde i mig.

AaB er et hold, hvor man sagtens kan huske alle triumferne. Der har ikke været så overvældende mange af dem. To mesterskaber siden 1885. Men måske et tredje nu er på vej?

Men hvis AaB skulle gå hen og blive mestre i denne sæson, så er det ikke noget der vil have den samme betydning, som mesterskabet i 99. Ikke for mig. Ikke at det ikke vil være flot, men det er på andre præmisser.

I 99 købte Lynge et mesterskab til AaB. Det kostede angiveligt 13 millioner kroner. Lynge hentede tre forstærkninger til AaB. En til hver kæde. Jozo Matovac til forsvaret. Ståle Solbakken til midtbanen, omend han kom et halvt år før. Dan Sahlin til angrebet. Med de tre spillere mente Hans Bache, at mesterskabet var realistisk. De tre spillere var fødte naturligt leder. Udadvendte, omgængelig, karismatisk og stærke. Dan Sahlin satte sig præg med det samme, men blev selvfølgelig skadet, og fik kun 6 kampe for AaB. Det var dog 6 kampe der gjorde, at alle huskede ham, og begræd hans afsked. En ondartede stafylykok betændelse gjorde en ende på hans karriere. Jozo Matovac udgjorde en klippe i forsvaret, med den unge Thomas Bælum ved sin side. Samme med Bård Borgesen og Kleber Sarenpää. Eller diletant forsvaret Lennart Bak og Thomas Gaardsøe. De lukkede godt af bag til, så de andre kunne tillade sig at gå frem af banen, og med en utrættelig Lars Thomsen til at rydde op, så var det bare at køre på. En kollega omtalte det som AaB toget, der bare bussede på minut efter minut, og ingen hold kunne blive ved med at stå i mod.

Med kampe som Vejle 4-3, Vejle 5-2, FCK 4-3, Aarhus Fremad 3-2, hvor holdet konstant kom bagud, men kom igen, viste truppen sig at være uknækkelige, og de tabte også kun tre gange i den sæson. De to første nederlag kom mens krisen begyndte at kradse. Angriberne var skadet, og der manglede lidt på midtbanen også. Det blev til et smerteligt 4-2 nederlag til Silkeborg hjemme, og et besyndeligt 1-0 nederlag til AGF ude på en skændsel af en fodboldbane. Iøvrigt Frank Strandlis debut.

Frank Strandli. En legend i Aalborg. Han vil ALTID kunne komme til Aalborg, og vil blive taget i mod med åbne arme. En stor udgidelig satan, som nok godt kunne komme op i fart, hvis en Alan Ravn skulle saves over, eller en Per Nielsen lige skulle vises at han nu kun var den anden stærkeste i luftrummet. Det er DEN slags vi vil se. Ærkerivalerne ydmyget.
Frank Strandli brændte to 100% chancer mod AGF, og så aldrig tilbage derfra.

AaB var det ubestridt bedste hold i 99. Ingen tvivl deromd. FCK var gode. AB var gode. Brøndby var gode. AaB var bedre. Meget bedre. En stærk homogen truppe ligeligt besat med arbejder, forsvare og offensive kræfter. Prydet med klassespillere som Anders Andersson, Jozo, Ståle, Strandli, så var det et godt velspillende mandskab. Et mandskab hvor spillere som Henrik Rasmussen og Allan Gaarde blomstrede op. Et mandskab der gjorde, at folk stoppede med at spørge ind til Lars Thomsens kvaliteter som fodboldspiller.

Det hold fortjente guldet, og det kan vi takke Lynge for.

Men hvad så nu? 6 kampe igen. 8 point ned til forfølgerne. Viborg ude næste gang. Kan det gå galt? Ja! Går det galt...... *argh*

Hvis AaB vinder mesterskabet, så er det ikke takket været Lynge, selvom han har hentet rigtigt gode spillere ind, for ingen penge. Spillere som Michael Jakobsen, Jeppe Curth, Rade Prica og Johanson. Gode spillere, men ikke spillere som Jozo, Sahlin, Strandli, Andersson og Ståle. Kommer mesterskabet til Aalborg, så kan vi takke Erik Hamrén for det. Lynge har ikke givet ham de bedste vilkår, ved konstant at skibbe hans midtbaneprofiler ud af klubben. Silberbauer, Ericsson, Würtz og Fredrik Winsnes. Erik Hamrén har dog stædigt holdt fast i sit koncept, selvnår gud og hver mand har råbt på at han skulle fyres, for det har været en hårdt tid undervejs, til hvor vi står nu. På toppen af verdenen. Lange bolde, der fik en til at tænke tilbage på Rudbæk tiden, klingede ikke godt med løftet om danmarks bedste pasnings hold.
Men Hamrén har fået det hele vendt til, at AaB nu kan spille fodbold. Lange bolde hen over midtbanen, men også nydeligt broderier på den sidse tredje del af banen.

Der hvor Hamrén har tryllet er med spillerne, og deres formåen. Mange af spillerne er spillere som ikke kunne bruges for 2-3 år siden. En Augostinussen som var anden violin under Winsness og Würtz. En spiller som fuldstændigt floppede som angriber, hvilket var lidt ubegribeligt. I dag er han ligaens bedste og mest utrætteligt midtbaneslider, med en sund arbejdsmoral og offervilje. En Risgaard som blev glemt, da han var for langsom til at spille højre kant, hvor han egentlig var skolet til at spille. Han blev en nødløsning i forsvaret i efteråret, og senere hen en nødløsning på den defensive midtbane. I dag er de en dynamisk duo ala Würts og Winsness, omend med en bedre evne til at komme frem af banen, qua deres ungdommelige offensive indlæren.

En Simon Bræmer er blevet genrejst. Hans psyke har fundet sin plads. Han har fundet noget ro. Han ser meget bedre ud på banen nu. Han løber de rette steder. Hans afslutninger, omend han kun har haft noget der ligner to i år (som begge har givet scoringer), er velovervejet. Han er den rolige kølige afslutter som vi huskede.

En Martin Pedersen, som har tonet sin indre psykopat lidt ned (pånær i går), og er begyndt at levere det spil han kan. Han er god frem af banen, og slår muligvis de bedste bolde, af alle spillere i truppen.

Pointen er, at Hamrén har taget en håndfuld dårlige svømmere, og lært dem at gå på vandet. Og når så de andre klubber gå kollektivt ned, så bliver det svært ikke at tro på, at guldet skal ende i Aalborg. Når klubber som OB, Brøndby, FCK og FCM konsekvent sætter point over styr, så ligner det en gudsendt gave til AaB. AaB er blevet skubbet frem i tabellen pga de andre klubbers utilstrækkeligheder. Selvfølgelig har AaB selv samlet vigtige point op. At vinde sent i Esbjerg er flot. At vinde ude over FCK er flot. Men det er ikke altid kampe hvor AaB har været det dominerende hold. De har bare holdt stand.

Det er lidt min anke. I 99 var AaB et godt hold, der dominerede kampene. Det syntes jeg ikke de er idag. Forstå mig ret. Skulle guldet komme hjem så er det flot og fortjent - uden tvivl. Man vinder ikke en liga med rent held (med mindre man hedder Herfølge).